Ballerup Kommune har et nyhedsbrev – vil du læse med?
Du er kun ét klik fra at tilmelde dig, så du kan være med helt fra begyndelsen.
Mellem nyhedsbreve fra netbutikker, der sælger tøj, cremer, møbler og elektronik forsøger vi nu at kile os ind. Ikke med udsalg eller bonuspoint, men med hverdagen.
Du tilmelder dig lige her (linket åbner i et nyt vindue)
Hvad kan du forvente?
Et nyhedsbrev er måske ikke nogen ny opfindelse. Det ved vi godt. Til gengæld er det en enkel og overskuelig måde at samle de vigtigste historier ét sted, så de ikke drukner i den strøm af information, vi alle møder hver dag.
I nyhedsbrevet kan du forvente et udvalg af de vigtigste nyheder fra Ballerup Kommune – kort fortalt og nemme at få overblik over. Vi samler også aktuelle kulturtilbud og udvalgte arrangementer og aktiviteter.
Nyhedsbrevet udkommer hver anden tirsdag.
Vi håber at se dig på mailinglisten 📩