Budget 2020

Her kan du se den opdaterede tidsplan for vedtagelsen af budget 2020.

Økonomiudvalget besluttede den 24. september 2019 at ændre tidsplanen for vedtagelsen af budget 2020. Ændringen skyldes, at tilskudsudmeldingen fra Social- og Indenrigsministeriet først blev modtaget den 25. september 2019. Det betød, at administrationen ikke kunne have budgetforslaget klart til det tidligere planlagte møde med førstebehandlingen i Økonomiudvalget.

Fristen for kommunernes vedtagelse af budget for 2020 er almindeligvis den 15. oktober, men dette er ændret i år således at budgetvedtagelsen skal ligge senest den 5. november 2019. Ændringen af fristen skyldes, at regeringen og KL først forventer at indgå aftale om kommunernes økonomi for 2020 i starten af september. Det er tre måneder senere end sædvanligt, og derfor er Ballerup Kommunes tidsplan ændret.

Opdateret tidsplan for vedtagelse af budget 2020

Første høringsperiode

Fra onsdag den 21. august til den søndag 22. september 2019: Bidragene til omprioriteringspuljen er i høring.

Mål- og rammebeskrivelser

I september 2019 behandler fagudvalgene deres mål- og rammebeskrivelser (grundbudgettet), og disse vil herefter indgå i materialet til førstebehandlingen.

Behandling af supplerende besparelsesforslag

• Mandag den 30. september: Økonomiudvalget

Førstebehandlingen

• Mandag den 7. oktober 2019: Økonomiudvalget

• Mandag den 7. oktober 2019: Kommunalbestyrelsen.

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen

Mandag den 7. oktober 2019, umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens førstebehandling

Anden høringsperiode

• Tirsdag den 1. oktober til fredag den 11. oktober 2019: En række besparelsesforslag på specialområderne, som ventes at indgå i direktionens budgetforslag, er i høring.

• Tirsdag den 8. oktober til fredag den 11. oktober 2019: Direktionens samlede budgetforslag er i høring.

Andenbehandlingen

• Mandag den 28. oktober 2019: Økonomiudvalget

• Mandag den 4. november 2019: Kommunalbestyrelsen.

Behandling af genberegnede af takster

• Mandag den 25. november 2019: Økonomiudvalget

• Mandag den 25. november 2019: Kommunalbestyrelsen.

 

Særligt om budgetopfølgningen i 2019

​Der gennemføres en administrativ budgetstatus i august/september 2019, og eventuelle nødvendige konsekvenser heraf indarbejdes i det administrative budgetforslag. Den politiske behandling af den aktuelle budgetstatus og eventuelle budgetmæssige konsekvenser af denne sker således i forbindelse med budgetprocessen, herunder primært ved førstebehandlingen den 30. september 2019 i Økonomiudvalget og den 7. oktober 2019 i Kommunalbestyrelsen, hvor det administrative budgetforslag forelægges og behandles.

Ved tredje budgetopfølgning indarbejdes der alene ændringer af teknisk karakter i forlængelse af budgetvedtagelsen, hvorfor budgetopfølgningen  alene forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, og dette vil ske medio december 2019 (den 10. og den 16. december 2019).

Der gøres særligt opmærksom på, at forslaget indebærer, at der ikke forelægges yderligere budgetopfølgninger i 2019 for fagudvalgene, idet der lægges op til, at den tekniske tredje budgetopfølgning forelægges direkte i Økonomiudvalget. Både den aktuelle budgetstatus og den tekniske tredje budgetopfølgning behandles således i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, men ikke i fagudvalgene.

Forslaget ændrer ikke ved, at der på udvalgte rammer er planlagt status på økonomi og handlingsplan på samtlige udvalgsmøder resten af året.