Valg

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne udvælger de repræsentanter, som de ønsker skal tage beslutninger på deres vegne.

Kommunale og regionale valg 
I Danmark er der kommunalt selvstyre, hvor kommuner og regioner hver især har selvbestemmelse over en række områder. De kommunale valg er en samlebetegnelse for valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Disse valg skal afholdes en gang hvert fjerde år, og altid den tredje tirsdag i november.

Her kan du læse mere om kommunale og regionale valg. 

Du kan se resultatet fra kommunalvalget i november 2013 her.

Næste kommunalvalg afholdes tirsdag den 21. november 2017.

Folketingsvalg 
Valg til Folketinget skal ifølge grundloven afholdes mindst en gang hver fjerde år, da et folketing højest må sidde i fire år. Det er statsministeren, der udskriver valget. 

Folketingets 179 folkevalgte medlemmer er opdelt i partier, og kun sjældent sidder der en kandidat uden for et parti - en løsgænger. 

Når man skal afgive sin stemme kan man enten stemme på et parti eller på en specifik person. 

Her kan du læse mere om folketingsvalg

Du kan se resultatet af folketingsvalget 2015 for Ballerup Kommune her.

Folkeafstemninger 
I visse tilfælde kan eller vil Folketinget ikke selv tage stilling til en sag, men spørger om borgernes mening ved en folkeafstemning. I disse tilfælde er der tale om direkte demokrati. 

Her kan du læse mere om folkeafstemninger. 

Du kan se resultatet af folkeafstemning om restforbeholdet for Ballerup Kommune her.

Europa-Parlamentsvalg 
Da Danmark er med i Den Europæiske Union, skal danskerne også vælge kandidater til Europa-Parlamentet. Der skal vælges 13 danske repræsentanter til parlamentet. Der afholdes valg hvert femte år.

Her kan du læse mere om Europa-Parlamentsvalg. 

Du kan se resultatet af Europa-Parlamentsvalget for Ballerup Kommune her.

Hvem kan stemme til folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet, kommunale og regionale valg og folkeafstemninger i Danmark?

Kommunale og regionale valg

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen:

  • Er fyldt 18 år senest på valgdagen

  • Har fast bopæl i kommunen/regionen, og som herunder enten har

  • dansk statsborgerskab

  • er statsborger i et andet EU land

  • er statsborger i Island eller Norge eller

  • Har boet i Danmark i de seneste tre år før valgdagen

  • Herudover er det en forudsætning, at man ikke har fået frataget sin retlige handleevne (er umyndiggjort)

Folketingsvalg

Valgret til folketingsvalg har enhver, der på valgdagen:

  • har dansk statsborgerskab

  • er fyldt 18 år senest på valgdagen

  • Har fast bopæl i riget

  • Herudover er det en forudsætning, at man ikke har fået frataget sin retlige handleevne (er umyndiggjort)

Fast bopæl i riget

Det betyder at du skal være tilmeldt folkeregistreret i Danmark.

Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Du har fx ret til at stemme, hvis du arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening.

Det gælder også, hvis du opholder dig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis du skriver under på, at du har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. 

Fratagelse af den retlige handleevne

Du kan ikke stemme, hvis du er gjort umyndig. Det kan fx være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. til gengæld mister du ikke længere din stemmeret, fordi du får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi du er straffet.

Folkeafstemninger

For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten.

Valgret til Folketinget har enhver, der på valgdagen:

  • har dansk statsborgerskab

  • er fyldt 18 år senest på valgdagen

  • har fast bopæl i riget

  • Herudover er det en forudsætning, at man ikke har fået frataget sin retlige handleevne (er umyndiggjort)

Europa-Parlamentet

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der

  • har valgret til Folketinget eller

  • Har dansk indfødsret (statsborgerskab) og har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande og er fyldt 18 år senest på valgdagen eller

  • Er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark og er fyldt 18 år senest på valgdagen

  • Herudover er det en forudsætning, at man ikke har fået frataget sin retlige handleevne (er umyndiggjort)

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller Grønland, har derimod ikke valgret til Europa-Parlamentet. Det skyldes, at Færøerne og Grønland ikke er med i EU.

På valgdagen

Du kan stemme på dit lokale afstemningssted på valgdagen fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Hvis valgdagen finder sted på lørdage, søndage og andre helligdage, kan du stemme i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 20.00.

Afstemningsstedet står på det valgkort, du senest 5 dage før valget skal have modtaget.

Her kan du se, hvilket af de 9 afstemningssteder, du hører til: 

Tapeten
Magleparken 5, 2750 Ballerup

der omfatter området syd for Ågerupvej og Ballerup Boulevard samt mod øst indtil Marbækvej.

Baltorpskolen - Rugvænget
Rugvænget 10, 2750 Ballerup                   

der omfatter området syd for Ballerup Byvej til Ågerupvej. Mod vest Vestbuen, mod øst området ved Malmparken.

Skovvejens Skole - Vest
Skovvej 55, 2750 Ballerup

der omfatter området nord for Ballerup Byvej (Lundegårdens og Digterparkens udstykninger).

Grantoftehallen
Platanbuen 1, 2750 Ballerup

der omfatter området syd for Ballerup Byvej til Ågerupvej. Mod vest kommunegrænsen og mod øst Vestbuen.

Egebjerghallen
Agernhaven 12, 2750 Ballerup

der omfatter området nord for Lundegårdens og Digterparkens udstykninger (Nysøvangkvarteret, Skotteparkens kvarter og Egebjergområdet).

Skovlunde Skole - Syd
Ejbyvej 47, 2740 Skovlunde

der omfatter området syd for Ballerup Boulevard og indtil Marbækvej.

Skovlunde Skole - Nord,
Lundebjerg 72, 2740 Skovlunde

der omfatter området syd for jernbanelinjen til Ballerup Boulevard og til Malmparken i vest, samt den del af Skovlunde, der ligger nord for jernbanelinjen samt Lautrupvang.

Måløv Ny Hal
Måløv Hovedgade 50, 2760 Måløv

der omfatter Måløv indtil Måløv Parkvej, herunder Søndergården.

Østerhøjhallen
Klakkebjerg 4, 2750 Ballerup

der omfatter området afgrænset af Måløv Parkvej/Smørum Parkvej indtil Nysøvangkvarteret og Lundegårdens udstykning.

Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du på grund af handicap eller nedsat førlighed ønsker at stemme på et andet afstemningssted på valgdagen, kan du søge om dette.

Ballerup Kommune skal have din ansøgning senest 8 dage før valgdagen, kl. 12.00. Du kan tidligst søge om at få ændret afstemningssted fire uger før valget.

Ansøgningsskemaet vil blive lagt på Social- og Indenrigsministeriets valghjemmeside, når fristen for ansøgning nærmer sig.

Før valgdagen

Du har mulighed for at stemme før valgdagen ved at brevstemme. Læs mere under "brevstemme".

For at stille op til et valg, skal du først og fremmest have valgret til det valg, som du ønsker at stille op til.

Herudover må du ikke være straffet for en handling, der gør dig uværdig til at være medlem af den forsamling, som du stiller op til, det vil sige enten Folketinget, din kommunalbestyrelse eller regionsråd eller Europa-Parlamentet.

Du kan dog altid stille op til et valg, uanset om du måtte være straffet for en handling, der kunne betyde, at du ikke var valgbar til valget. Spørgsmål om valgbarhed afgøres altid først efter valget.

Ønsker du at opstille som kandidat til et valg til Folketinget, kommunale eller regionale råd eller Europa-Parlamentet, skal du anmelde dit kandidatur til den relevante anmeldelsesmyndighed.

Kandidater til kommunale og regionale valg

Ved kommunale og regionale valg skal du indlevere en kandidatliste til valgbestyrelsen i Ballerup Kommune. En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som kandidatlisten opstiller til. Dvs. Ønsker du at stille op til Ballerup Kommunalbestyrelse, skal du selv anmelde dig som kandidat ved at udfylde en kandidatliste efter følgende regler:

  1. Hver kandidatliste må som hovedregel højest indeholde 29 kandidater. På kandidatlister, der indgår listeforbund, må det samlede antal kandidater højst være 33.

  2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), eller om de er sideordnet opstillet.

  3. Kandidatlister der opnåede repræsentation ved sidste valg og stadig 9 uger før valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, kan fremover anmode om fritagelse for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindste antal stillere.

  4. Denne kandidatliste kan tidligst indleveres 11 uger før valgdagen og senest kl. 12.00, 9 uger før valgdagen.

  5. Valgbestyrelsen meddeler herefter kandidatlisten senest kl. 12.00, 8 uger før valgdagen, om de fritager kandidatlisten for kravet om underskrifter fra stillerne.

  6. Kandidatlister der ikke opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen ved sidste valg, eller 9 uger før valgdagen ikke er repræsenteret her, skal indlevere deres kandidatliste med underskrifter fra mindst 25 vælgere som stillere.

  7. Denne kandidatliste kan tidligst indleveres 9 uger før valgdagen og senest kl. 12.00, 7 uger før valgdagen.

  8. Den der indleverer en kandidatliste, har ret til en kvittering for indleveringen med angivelse af dato og klokkeslæt.

  9. Ved kommunal- og regionalvalget har opstillede kandidatlister mulighed for at støtte hinanden ved at indgå valgforbund eller listeforbund. Skriftlig anmeldelse af indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12.00 mandagen 43 dage før valgdagen.

Formand for Valgbestyrelsen er borgmester Jesper Würtzen.

Blanketter til kandidatlister og anmeldelse af listeforbund/valgforbund kan fås i Politisk Sekretariat, Rådhuset, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup – telefon 44 77 20 12 eller e-mail borgmestersekretariatet@balk.dk.

Nærmere om opstilling til kommunale og regionale valg

Nærmere om Liste- og valgforbund  

Ved valg til kommunale og regionale råd er det et uafhængigt Valgbarhedsnævn, der afgør, om et medlem af en kommunalbestyrelse eller regionsråd er uværdigt til at være medlem af kommunale og regionale råd og derfor ikke er valgbar.

Kandidater til folketingsvalg

Ved folketingsvalg kan du opstille enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne.

Ved folketingsvalg er statsforvaltningen anmeldelsesmyndighed. Som kandidat til folketingsvalg skal du anmelde dig som kandidat for den opstillingskreds, hvor du ønsker at opstille, i den statsforvaltning, som opstillingskredsen hører ind under. Du kan anmelde dig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme storkreds.

Nærmere om opstilling til folketingsvalg

Stiller du op til folketingsvalg, er det Folketinget selv, der efter valget afgør, om dets medlemmer er lovligt valgt, herunder om de er valgbare.

Kandidater til Europa-Parlamentsvalg

Kandidatlister til Europa-Parlamentsvalg skal indleveres til social- og indenrigsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen. En kandidatliste kan tidligst indleveres seks uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.

Hvert parti kan kun indlevere én kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.

Nærmere om opstilling til Europa-Parlamentsvalg

Bliver du valgt til Europa-Parlamentet i Danmark, og gør nogen indsigelse mod, at du er blevet valgt, fordi du er straffet for en handling, der gør dig uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er det Europa-Parlamentet, der afgør, om du har mistet din valgbarhed.

Fem dage før valget skal du have modtaget dit valgkort. På valgkortet står, hvor du skal stemme. Valgkortet sendes til den adresse, du er registreret med i CPR.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort eller har mistet det, kan du godt stemme alligevel. Du skal så bare medbringe legitimation, fx sundhedskort, kørekort eller pas. Hvis du ikke ved, hvor du skal stemme, kan du få det at vide, ved at henvende dig til Kontaktcentret på telefon: 44 77 20 00.

For afstemninger, der finder sted på hverdage, har afstemningsstederne åbent i tidsrummet kl. 8-20, og for afstemninger, der finder sted på lørdage, søndage og andre helligdage, har afstemningsstederne åbent i tidsrummet kl. 9-20.

På dit valgkort står der på hvilket afstemningssted, du skal stemme, og ved hvilket valgbord.

  1. Når du kommer hen til valgbordet vil den tilforordnede bede om dit valgkort og spørge om din fødselsdato. Har du ikke dit valgkort med, skal du vise legitimation, fx dit sundhedskort.
  2. Når du er krydset af på valglisten, vil du få udleveret en stemmeseddel og ved kommunal- og regionsvalg to stemmesedler (1 til kommunalvalget og 1 til regionsvalget). I valglokalet vil der være ophængt lister med navne på partier og kandidater, som du kan kigge på, før du går ind i stemmerummet.
  3. Du sætter dit kryds på stemmesedlen, når du er kommet ind i stemmerummet. Du må ikke tage andre med ind i stemmerummet. Det gælder dog ikke mindre børn (børn i førskolealderen, der ikke kan læse). Hvis du har brug for hjælp til at sætte krydset, kan du få hjælp af to valgtilforordnede i stemmeboksen. Du må gerne selv udpege en af hjælperne selv.
  4. Du må kun sætte et kryds, enten ved et parti eller ved en person. Ved folkeafstemninger må du sætte et kryds, enten ved ja eller nej. Hvis du ønsker at stemme blankt sætter du ikke noget kryds. Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du gå tilbage til valgbordet og bytte til en ny stemmeseddel. Hvis du sætter dit kryds på en måde så det kan være svært at afgøre hvad du har stemt på, eller hvis du markere stemmesedlen med andet end et kryds, vil din stemmeseddel blive regnet som ugyldig ved optællingen.
  5. Når du har sat dit kryds, folder du stemmesedlen/stemmesedlerne sammen, går ud af stemmeboksen og lægger den ned i den respektive stemmekasse.

Ved handicapparkeringen er opsat et telefonnummer du kan kontakte, hvis du er dårligt gående og kørende. Så vil to valgtilforordnede komme ud til dig, så du kan afgive din stemme der.

Hvis du ønsker at stemme før valgdagen, kan du brevstemme.

Folketingsvalg

Du kan tidligst brevstemme her i landet 3 uger før valget, dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen, også på en lørdag.  

Folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg

Du kan brevstemme fra 6 uger før valget/folkeafstemningen og op til den tredjesidste hverdag før valget/folkeafstemningen, også på en lørdag.

Kommunale og regionale valg

Du kan brevstemme i Danmark på fx borgerservicecentrene fra tirsdagen 6 uger før valgdagen, dog senest fredagen før valgdagen.

Der gælder særlige regler, hvis du 

  • Er indlagt på sygehus/hospital eller er indsat i fængsel/arresthus

  • Bor på plejecenter, i ældrebolig, hospice og andre særlige boformer

  • Er syg eller har manglende førlighed og ikke kan møde frem på afstemningsstedet kan du stemme i eget hjem

I disse tilfælde kan du dog først stemme fra 3 uger før valgdagen.

Du kan læse mere under ”Stem fra hjemmet, særlig boform, sygehus eller fængsel”.

Legitimation
Det er vigtigt, at du husker legitimation, når du skal brevstemme. Du får nemlig først tilsendt dit valgkort umiddelbart før valgdagen.

Hvor kan du brevstemme?
I Ballerup Kommune kan du brevstemme i Folkeregistret på Rådhuset, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup.

Åbningstider på Ballerup Rådhus: 
Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 15.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Fredag kl. 10.00-13.00 

Fra ca. 3 uger før valgdagen kan du også brevstemme på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus eller Kulturhus Måløv.  

Her kan du se åbningstider for Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv 

I udlandet kan du brevstemme på danske konsulater eller ambassader. 

Du afgiver din brevstemme sådan her:

  1. Først underskriver du et følgebrev medens stemmemodtageren ser på.
  2. Derefter udfylder du stemmesedlen i stemmeboksen, eller på anden måde i hemmelighed, hvis der ikke er en stemmeboks der hvor du stemmer. En brevstemmeseddel er tom når du får den. Ved folkeafstemninger er stemmesedlen påtrykt ordene "Ja" og "Nej" i to adskilte felter. Du skal sætte kryds i ét af felterne. Ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg står der hverken partibetegnelser eller navne på kandidater. Dem skal du selv skrive på i de tre rubrikker "partibogstav", "partinavn", og "kandidatnavn".
  3. Du skal så vidt muligt afgive din stemme hemmeligt. Du må dog gerne få hjælp af de tilforordnede til at afgive stemmen hvis du ikke selv er i stand til det, blot du selv kan fortælle, hvad du vil stemme på. Hvis du får hjælp, skal der være to tilforordnede til stede.
  4. Du kan i stedet for en stemmemodtager vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, f.eks. din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. Hvis du udpeger en personlig hjælper, skal der dog også medvirke en stemmemodtager for at sikre, at alt går rigtigt til. Hvis der ydes der hjælp, skal det fremgå af følgebrevet.
  5. Stemmemodtageren underskriver og daterer så følgebrevet og forsyner den med kommunens stempel. Stemmer du på et plejehjem eller lignende, skal institutionens stempel også på.
  6. Stemmesedlen lægges i en kuvert uden navn eller anden identifikation.
  7. Kuverten og følgebrevet lægges så i en yderkuvert, hvor dit navn og din adresse står på bagsiden.
  8. Når kommunen får brevstemmen kan de på yderkuverten se hvem der har stemt så de kan krydse dem af i valgbogen. Når de har gjort det bliver kuverten med stemmesedlen taget ud og overgivet til valgstedet på valgdagen. Der er altså ingen, som kan se hvem der har stemt på hvad.

Du kan læse mere om at brevstemme her.

Stem fra hjemmet

Hvis du er syg, eller på anden måde fysisk ude af stand til at forlade dit hjem for at stemme, kan du søge om at få lov til at stemme i dit eget hjem.  

Du skal søge om at brevstemme hjemme tidligst fire uger før og senest kl. 18 tolv dage før valget/folkeafstemningen. 

Modtager du praktisk hjælp hjemme, f.eks. af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller andet, vil du også kunne få ansøgningsskemaet af hjemmehjælperen, hjemmesygeplejersken m.v.

Du kan også finde ansøgningsskemaet her.

Folkeregistret kontakter dig for at aftale hvornår de skal komme ud til dig. Det sker normalt i ugen op til valget. Når du skal stemme, kommer to valgtilforordnede ud til dig med en brevstemmessedel og en liste over partier og kandidater.

Stem fra særlig boform

Hvis du bor på et plejecenter, hospice, i en ældrebolig eller en anden særlig boform, skal du tage kontakt til personalet på stedet. Derefter vil to stemmemodtagere, som er udpeget af Kommunalbestyrelsen, komme med en brevstemmeseddel.

Du vil modtage information om, hvornår stemmemodtagerne kommer til dig.

Du vil få mulighed for at stemme en dag i ugen op til valgdagen.

Stem fra sygehus eller fængsel

Hvis du vil stemme på et sygehus/hospital, i et fængsel eller et arresthus skal du tage kontakt til personalet på stedet. Derefter vil to stemmemodtagere, som er ansatte på stedet, komme med en brevstemmeseddel.

Læs mere under ”Vil du brevstemme” om fristerne for brevstemmeafgivning.

Sådan er reglerne, hvis du flytter i perioden op til afholdelsen af et valg:

Skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten under den nye bopæl er 15 dage før valgdagen for de vælgere, som senest denne dag har anmeldt flytningen til (tilflytnings)kommunen.

Hvis du flytter inden for kommunen eller tilflytter fra en anden kommune
Hvis du flytter adresse inden for Ballerup Kommune eller flytter hertil fra en anden kommune senest 15 dage før valget, bliver du automatisk optaget på valglisten under din nye bopæl.

Hvis 15.-dagen ligger på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen frem til hverdagen umiddelbart før.

Hvis du anmelder flytning eller først flytter senere end 15 dage før valgdagen, vil du forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Du skal således stemme på dit hidtidige afstemningssted/ Kommune.

Hvis du flytter hertil fra udlandet

Skæringsdatoen for vælgere, der flytter til kommunen fra udlandet, er 7 dage før valgdagen, også når 7.-dagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag.

Hvis du er tilflyttet Ballerup Kommune senest på 7-dagen før valgdagen og har anmeldt flytningen til Kommunen skal du således stemme på dit afstemningssted i Ballerup Kommune.

Flytter du fra udlandet til Danmark senere end 7 dage før valg-/afstemningsdagen, kan du derimod ikke stemme og altså heller ikke brevstemme til valget eller folkeafstemningen, da du ikke er optaget på valglisten.

Hvis du flytter hertil fra Grønland eller Færøerne

Folketingsvalg og folkeafstemninger

Hvis du er tilflyttet Ballerup Kommune fra Grønland eller Færøerne senest 18 dage før valgdagen og har anmeldt flytningen til Kommunen, skal du stemme på dit afstemningssted i Ballerup Kommune. 

Flytter du fra Færøerne/Grønland til Danmark senere end 18 dage før valget, kan du altså alene deltage i folketingsvalget i Færøerne/Grønland, eventuelt ved at brevstemme her i Danmark.

Europa-Parlamentsvalg

Hvis du er tilflyttet Ballerup Kommune fra Grønland eller Færøerne senest 7 dage før valgdagen og har anmeldt flytningen til Kommunen, skal du således stemme på dit afstemningssted i Ballerup Kommune.

Flytter du fra Færøerne/Grønland til Danmark senere end 7 dage før Europa-Parlamentsvalget, kan du ikke deltage i valget. 

Afstemningsstederne lukker kl. 20.00, når formanden på hvert afstemningssted officielt lukker valget. Han eller hun skal spørge, om der er flere, der ønsker at stemme.

Straks efter begynder de valgtilforordnede at tælle alle stemmerne op. Optællingen er offentlig, så du må godt se på imens.

Dagen efter valget fintælles stemmerne. Her bliver det kontrolleret, om der er talt rigtigt aftenen før.

Du kan se resultaterne her på ballerup.dk, så snart de er klar.

Ophængning af valgplakater er ens over hele landet.

Der skal ikke søges tilladelse til at hænge valgplakater op, men det skal ske efter visse retningslinjer, der er listet nedenfor.

Hvad er en valgplakat? 

Loven definerer en valgplakat som ”en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.”

For at være omfattet af de nye regler, som fritager partier, kandidater og kandidatlister m.fl. for at skulle søge vejmyndigheden/kommunen om tilladelse til at hænge valgplakater op, må valgplakaten altså ikke være større end 0,8 m2.

Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der stadig søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed eller kommune.

Hvornår må valgplakater hænges op? 

Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen fra døgnets begyndelse indtil 8 dage efter valget.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen? 

Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op? 

Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen, og på offentlige veje også på vejtræer, hegn, samt på indretninger fæstnet i jorden, der skal bruges til at fremvise valgplakater.

Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

Hvor må valgplakater ikke hænges op? 

Valgplakater må ikke hænges op:

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg, i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,

  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

  • på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,

  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanen eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten

  • lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten

  • højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten

  • på en sådan, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed

Endvidere fremgår det af vejlovens § 84, stk. 3 og privatvejslovens § 66 a, stk 4, at valgplakaterne ikke må ophænges på en sådan måde, at de dækker for den autoriserede afmærkning, forstyrrer oversigtsforholdene på vejen i øvrigt er til fare for trafiksikkerheden.

Hvornår kan myndighederne nedtage valgplakater og hvem skal betale udgifterne herved?

Vejmyndigheden – eller for private fællesvejes vedkommende kommunen – kan nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med de ovenfor gennemgående retningslinjer, herunder er ophængt uden for den tilladte periode. vejmyndigheden/kommunen vil dog først kontakte ophængeren/kontaktpersonen og give vedkommende 24 timer til selv at tage valgplakaterne ned.

Vejbestyrelsen/kommunen kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget af ophængeren/kontaktpersonen inden for denne frist, og kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne og ikke indeholder de krævede kontaktoplysninger.  Vejmyndigheden/kommune vil nedtage valgplakaterne for ophængerens regning og bede ophængeren/kontaktpersonen om at afhente plakaterne inden 6 måneder efter valgdatoen. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valget, kan blive destrueret. 

Vejmyndigheden, kommunen eller politiet kan altid straks tage valgplakater ned, der er hængt op, så de udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Vejmyndighedens/kommunens og politiets udgifter til nedtagning af valgplakater samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er anført på bagsiden af valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Hvis valgplakaten ikke indeholder de nævnte kontaktoplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Du kan finde yderligere oplysninger i LOV nr. 1520 af 27/12/2014 eller ved at henvende dig til Vejdirektoratet, Juridisk enhed, e-mail: jur@vd.dk eller tlf. nr. 72 44 31 07.

Kandidatlister, der har deltaget i det seneste kommunalbestyrelsesvalg og opnået mindst 100 stemmer har ret til tilskud til politisk arbejde i kommunen.

Det er Social- og Indenrigsministeriet, som administrerer den statslige partistøtteordning og fastsætter den årlige lokale partistøttesats, der administreres af kommunerne.

Læs mere om partistøtte til lokale partier, som har opstillet til kommunalbestyrelsesvalget her.

Se støttebeløb pr. stemme for 2016 på her.

Her kan du finde ansøgningsskemaerne.

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan du se de hyppigt stillede spørgsmål om partistøtte

Ansøgningsskemaerne sendes til Politisk Sekretariat enten via e-mail borgmestersekretariatet@balk.dk eller med almindelig post til Ballerup Rådhus, Att.: Politisk Sekretariat, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup.

Kontakt

Politisk Sekretariat

Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

4477 2000

E-mail