Sundhedstilbud
Sundhedstilbud i Ballerup Kommune
-
Demenskoordinatorerne i Ballerup Kommune afholder i samarbejde med Ældresagen og Alzheimerforeningen åbent caféarrangement.
Alle, der har berøring med demenssygdom og søger information omkring dette, er velkomne.
Tid: kl. 15-17
Sted: Sundhedshuset, Gl. Rådhusvej 13, 2. sal, 2750 Ballerup
Tilmelding: Det kræver ikke tilmelding.
Datoer og program:
- Den 1. februar 2018: Om sorg og kriseforløb ved præst Laila Bomose
- Den. 1. marts 2018: Det vigtige i at holde sig i gang - socialt samvær, kognitiv og fysisk træning ved ergoterapeut Kirstens Barslund
- Den 5. april 2018: Hverdagen med demens - sygdomsforståelse og kommunikation
- Den 3. maj 2018: Hverdagen med demens - værgemål, livstestamente og fuldmagter
- Den. 7. juni 2018: Det svære ved at modtage hjælp - om hjemmpleje, visitation og samarbejde
Oplægsholdere er:
- personer med viden og erfaring på demensområdet.
-
Vil du holde op med at ryge - men du får det ikke gjort?
- For at komme i gang tilmelder du dig på rygestop@balk.dk , 4477 2607 eller 2252 9142. Herefter vil du blive kontaktet af en rygestoprådgiver, og I vil aftale en startsamtale.
- Du kan starte på Kom & Kvit holdet, når du har haft denne samtale, hvor du sammen med en rygestoprådgiver lægger en plan for dit rygestop. Der er løbende optag på holdet.
- Dette tilbud er gratis og for alle, der ønsker at holde op med at ryge. Der kræves ikke henvisning fra en læge.
- Der afholdes temamøder hver mandag på KOM&Kvit holdet.
- Kurset følger skolernes ferie, og derfor er der ikke møder i skoleferier og helligdage.
Første skridt efter tilmelding er en startsamtale
- Rådgiveren og du mødes og lægger sammen en plan for dit rygestop.
- Du behøver ikke at være røgfri ved dette møde, men være indstillet på at stoppe med at ryge undervejs i forløbet.
Hvad sker der efter startsamtalen?
- Du kan gå til temamøder med andre, som ønsker at holde op med at ryge.
- Du kan få gratis støtte og opmuntring via sms, telefon eller e-mail.
Efter startsamtalen kan du deltage på temamøderne, som finder sted i Sundhedshuset.
Temamøderne
-
Temamøderne varer ca. 1½ time.
-
Der er i alt 8 temaer over 8 uger, som derefter starter forfra.
-
Du kan komme og gå, når du har lyst.
-
Rygestoprådgiveren sikrer den røde tråd på kurserne og sørger for dialog og dynamik mellem dig og de andre deltagere.
-
Ved møderne bruger rådgiveren billeder, film og lyd til at snakke om rygning.
-
Vil du gerne være mere aktiv i hverdagen, men har du svært ved at komme i gang?
Cykelcaféen er for alle, der kan cykle ca. en time i afslappet tempo.Sådan melder du dig til:
Tilmelding er ikke nødvendigt. Du møder blot op.Tid og sted
Cykelcaféen møder hver mandag kl. 09.30.
Du møder op i hensigtsmæssigt tøj med din cykel foran
SundhedsHuset
Gl. Rådhusvej 13 foran hovedindgang A (ved glasbygningen)
2750 BallerupDer er ingen aktivitet i skoleferierne.
Mere information
- Cykelcaféen er et tilbud til dig, der har lyst til at være mere aktiv i hverdagen med udendørs træning.
- Frivillige fra Dansk Cyklistforbunds lokalforening hjælper i gang og arrangerer turene rundt i lokalområdet.
- Vi cykler ca. en time i afslappet tempo. Efter turene er der mulighed for en kop kaffe og en cykelsnak.
- Der cykles i alt slags vejr, og man medbringer selv en køreklar cykel.
- Kontakt Peter Bendix på 2296 9735, hvis du ønsker at vide mere.
-
Motion i det fri foregår indendørs i sal D på nedenstående adresse indtil den 3. april 2018!
Har du lyst til at komme i gang med at bevæge dig noget mere i hverdagen, og at gøre det udendørs sammen med andre? Så kan du deltage i Motion i det fri.
Motion i det fri er et gratis tilbud for alle, som bor i Ballerup Kommune, og kræver ingen tilmelding. Motion i det fri er åbent hele året. Vi træner uanset vind og vejr, og holder kun lukket i skolernes ferier.
Vi træner i skoven, Damgårdsparken, og på de udendørs træningspladser. SundhedsHusets motionsvejleder vil sørge for, at der bliver vekslet mellem kondition, styrke, udholdenhed og strækøvelser.
Hvordan kan du komme på holdet?
Alle kan deltage, men for at få noget ud af motionen, skal du kunne gå 3 km i almindelig gangtempo. Det eneste det kræver er, at du møder op omklædt og i kondisko.
Hvor og hvornår?
Vi mødes foran indgangen til SundhedsHuset. Gl. Rådhusvej 13, ved indgangen foran glasbygningen.
Motion i det fri finder sted hver tirsdag kl. 15.30 -16.30 og onsdag kl. 9.30 -10.30.
Dog ikke i skolernes ferie. Derfor er der ikke motion i efterårsferien (uge 42), vinterferien (uge 7), samt inden jul.
-
Kurset er for dig, der har lyst til at vide mere om, hvordan du lever så godt som muligt med enten hjertesygdom, Type 2 diabetes og/eller KOL.
Sådan kommer du på holdet
- Tilbuddet kræver henvisning. Du skal have en henvisning af din læge eller sygehus/hospitalsafdeling.
Tid og sted
- Kurset forløber over 8 uger med 2½ times undervisning én gang om ugen. Kontakt nedenstående telefonnumre for præcise datoer for kurset. Datoerne i eventet er således kun vejledende.
- På adressen: SundhedHuset, Gl. Rådhusvej 13, 2. sal, 2750 Ballerup
Kontakt:
Telefon 1: 4477 2280
Telefon 2: 4477 2607 -
Bliv klædt på til at håndtere hverdagen med kræft både under og efter en kræftsygdom.
Livskraft kommer rundt om både de fysiske, psykiske og sociale sider af kræftsygdom og behandling, herunder emner som fx kost, fysisk aktivitet, mindfulness, senfølger og søvn.
Kurset veksler mellem oplæg, dialog og erfaringsudveksling.
Tilmelding: Tilmeld dig kurset ved at skrive til cancer@balk.dk eller ring på 2252 9142.
Adresse: Kurset finder sted i Sundhedshuset, Gl. Rådhusvej 13, 2750 Ballerup.
Datoer: Datoer for 2018 følger snarest.
Se pjecen for Livskraft.