Vi inviterer alle i kommunen til festival
Vi markerer verdensmålene med en stor, gratis festival for hele byen lørdag den 27. april 2024.
Verdensmålene er 17 konkrete mål, som forpligter alle FNs 193 medlemslande til at arbejde for en bæredygtig fremtid.
Helt kort handler det om, at vi skal have en verden uden fattigdom og sult, alle skal sikres uddannelse og bedre sundhed, og vi skal passe på jordens ressourcer.
Hvis verden skal nå målene, kræver det, at alle er med.
Derfor samler vi alle i kommunen til en festlig dag, hvor børn og voksne kan smage, prøve, lytte og få nye ideer til at leve sundere, smartere og billigere – samtidig med at det bliver mere bæredygtigt.
Det hele sker lørdag den 27. april fra klokken 9.30 på Banegårdspladsen og Ballerup Bibliotek. Der er gratis adgang for alle.
>> Se det store program for verdensmålsfestivalen her
>> Gå på opdagelse i de mange events, der finder sted på dagen