Skriv dit barn op til pasning
Her kan du se, hvordan du skriver dit barn op til vuggestue, dagpleje, børnehave eller klub.
SKRIV DIT BARN OP TIL PASNING I BALLERUP KOMMUNE VIA DETTE LINK.
-
Ballerup Kommune har pasningsgaranti for alle børn, fra de er 30 uger gamle. For at garantien er gældende, kræver det, barnet er blevet skrevet op til en plads senest 1 måned efter dets fødsel.
-
Digital pladsanvisning
Du skal skrive dit barn op til børnepasning digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.
-
Deltidspladser
Fra 1. januar 2019 har forældre, som afholder barsels- eller forældreorlov efter barselsloven, ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen til ældre søskende, som går i daginstitution. Deltidspladsen skal tilbydes i den daginstitution, hvor barnet allerede går, og til en reduceret forældrebetaling.
Når forældrenes fravær afbrydes eller ophører, skal barnets deltidsplads som udgangspunkt konverteres til en fuldtidsplads i det dagtilbud, hvor barnet er optaget.
I Ballerup Kommunes dagtilbud kan deltidspladserne benyttes alle åbningsdage fra kl. 9 til kl. 15. Ønske om deltidsplads kan imødekommes med én måneds varsel til d. 1. i en måned.
Privatinstitutionerne fastsætter og offentliggør selv rammerne for benyttelse af deltidspladser.
Det skal kunne dokumenteres, at én af forældrene er på barsel i den periode, hvor man ønsker en deltidsplads.
Flexpladser
En flexplads er en plads, hvor man kun anvender dagtilbuddet i maksimalt 3 dage ugentligt. Flexpladsen træder i stedet for en ordinær plads.
Forældre, der har en plads i dagtilbuddet og vælger at skifte til en flexplads, kan skifte tilbage til en ordinær plads med 3 måneders varsel efter skiftet, såfremt der en ledig plads i afdelingen.
Placeringen af de tre dage om ugen, som barnet kan bruge daginstitutionen tilrettelægges i samarbejde mellem institutionen og barnets forældre under hensyntagen til institutionens samlede virksomhed, samt barnets og familiens tarv. Ved uenighed træffes afgørelsen om placeringen af institutionens leder.
Der kan normalt maksimalt oprettes flexpladser svarende til 5 % af institutionens normerede antal pladser.
Flexpladser søges gennem digital pladsanvisning her.
Kombinationstilbud
Forældre, som har et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid, har mulighed for et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning. Dvs. at man som forældre selv ansætter en børnepasser eller køber en plads i en eksisterende privat pasningsordning og får tilskud hertil af kommunen.
Kombinationstilbuddet omfatter børn i alderen 26 uger og indtil barnets skolestart. Kombinationstilbud gælder ikke for forældre med børn, som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.
Se reglerne for kombinationstilbud her.
Henvendelse sker til Pladsanvisningen.
-
Der er frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen. Det betyder, at du som forælder frit kan vælge, i hvilken kommune du ønsker institutionsplads til dit barn. I visse tilfælde kan kommunen dog lukke adgangen for børn fra andre kommuner.
Ansøgningen om optagelse sker i den kommune, hvor daginstitutionen ligger. Det er også denne kommunes optagelsesregler, der gælder.
Bor du uden for Ballerup Kommune, og ønsker en plads i en af Ballerup Kommunes institutioner, skal du henvende dig til Pladsanvisningen i Ballerup Kommune.
Der gælder særlige regler for betaling, når dit barn går i institution i en anden kommune. Du kan få oplyst prisen i din bopælskommune.
-
Udmeldelse skal ske via den digitale pladsanvisning. Der er en måneds udmeldelsesfrist til den 1. og 15. i en måned.
Du kan starte udmeldelsen via dette link.Udmeldelse af børn der skal i privatskole mm.
Børn, der starter på privatskole eller lignende, bliver ikke automatisk udmeldt fra dagtilbuddet. Det er forældrenes ansvar at sørge for udmeldelsen.
Udmeldelse skal ske med en måneds varsel og foregår via den digitale pladsanvisning. Du kan starte udmeldelsen via dette link.
Barnet kan fortsætte i dagtilbuddet indtil udgangen af juli det år, hvor barnet starter skole.