Har du brug for at blive bedre til dansk eller matematik? Er du skoletræt? Er du i tvivl om, hvad du kan og vil?
På Den Forberende Grunduddannelse (FGU) får du overblik, motivation og retning. Og det er masser af hjælp til det faglige.
FGU er for dig, der har brug for at blive stærkere fagligt. Fx kan du blive klar til en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller at komme i job.
FGU er for dig, der har brug for at udvikle dig personligt eller socialt for at komme videre i uddannelse eller job. Måske er du faldet fra en ungdomsuddannelse og har brug for at finde vejen tilbage.
Formålet med FGU er, at man efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.
For at komme på FGU, så skal du opfylde følgende punkter (målgruppevurdering)
er under 25 år
Ikke har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse
Ikke har et fuldtidsjob (defineret som 20 timer og derover pr. uge).
ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.
For at komme på FGU, skal du sammen med din uddannelsevejleder have lavet en uddannelsesplan.
Du kan tage den forberedende grunduddannelse på en FGU-skole her i Ballerup eller Gladsaxe. I særlige tilfælde kan man starte på en af landets andre FGU skoler, hvis der er en faglig begrundelse for dette.
Uddannelsen består af et introducerende basisforløb og tre uddannelsesspor, du kan vælge imellem. Både på basisforløbet og uddannelsessporene kan man få undervisning på forskellige niveauer. De kan begynde og afslutte på det niveau, der passer til dem.
Klik her for at se videoen, der på kun 3 minutter giver dig en god forståelse af, hvad FGU handler om. (Vær opmærksom på, at videoen vises på youtube, der benytter trackingcookies.)