Konstruktioner & telte
Læs her om faste og variable konstruktioner samt telte.
-
Faste konstruktioner er ofte omfattet af byggeloven og kræver derfor en byggetilladelse.
Du skal søge byggetilladelse til faste konstruktioner som fx:
- Fritstående skilte
- Fritstående solcelleanlæg
- Legepladser
- Vindmøller opført i byzonen
Faste konstruktion, som er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktion kræver ikke byggetilladelse, se Bygningsreglementet 18 § 5 stk. 2.
Vær opmærksom på, at faste konstruktioner etableret i landzone ofte kræver landzonetilladelse.
Landzonetilladelse
Mange faste konstruktioner etableres i landzonen, så vær opmærksom på, at en konstruktion ofte kan kræve en landzonetilladelse
-
Hvad er transportable konstruktioner og telte?
Det er fx tribuner, scener eller store telte til fx private fester, firmafester, byfester, festivaler, loppemarkeder, koncerter, sportsstævner, dyrskue, cirkus m.m.
Vælg mellem certificering eller byggetilladelse
Hvis et telt eller en konstruktion er omfattet af byggeloven, er der krav om byggetilladelse eller certificering, inden telt eller konstruktion må stilles op.
Som ejer/ansvarlig kan du selv vælge, om du vil søge byggetilladelse eller certificering.
Hvad er forskellen på certificering og byggetilladelse?
- Et certificeret telt kan opstilles uden, at kommunen skal give byggetilladelse. Opstilling af forsamlingstelte og lignende til flere end 150 personer kræver en pladsfordelingsplan. Hvis pladsfordelingsplanen er certificeret sammen med teltet, skal opstillingen blot anmeldes til Ballerup Kommune på byggesag@balk.dk som orienterer Berdskab Øst.
Hvis pladsfordelingsplanen IKKE er certificeret sammen med teltet, skal den fremsendes til godkendelse hos Ballerup Kommune via www.bygogmiljoe.dk
- For et ikke-certificeret telt gælder det, at der altid skal indhentes en byggetilladelse, hver gang teltet opstilles.
Hvad kræver certificering eller byggetilladelse?
- Telt i mere end 1 etage
- Telt til privat brug til flere end 150 personer
- Telt der er større end 50 m² og som ikke er til privat brug
Hvad kræver byggetilladelse?
- Telt eller transportabel konstruktion, som opstilles det samme sted mere end 6 uger af gangen. Dette gælder også, selvom teltet eller konstruktionen er certificeret.
Hvad må opstilles uden certificering eller byggetilladelse?
- Telt til privat brug til mindre end 150 personer
- Telt der er mindre end 50 m² og som ikke er til privat brug.
- Et certificeret telt kan opstilles uden, at kommunen skal give byggetilladelse. Opstilling af forsamlingstelte og lignende til flere end 150 personer kræver en pladsfordelingsplan. Hvis pladsfordelingsplanen er certificeret sammen med teltet, skal opstillingen blot anmeldes til Ballerup Kommune på byggesag@balk.dk som orienterer Berdskab Øst.
-
Tegninger, der viser teltets/konstruktionens:
- Omfang
- Placering
- Indretning
- Flugtveje
Materiale der dokumenterer, at teltet og/eller konstruktionen er udført - og vil blive forankret - efter bestemmelserne om byggeri og brandforhold, er angivet i Bygningsreglementet 2018. -
Søg byggetilladelse via bygogmiljø.dk
Mere information
Læs mere om, hvordan du søger byggetilladelse
Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
-
Teknologisk institut er p.t. den eneste virksomhed, der er akkrediteret til at lave certificeringer af transportable konstruktioner og telte.
Følg med i hvilke virksomheder, der opnår akkreditering til at certificere telte og transportable konstruktioner på Danak - Den Danske Akkrediteringsfond
-
Har du spørgsmål om faste eller transportable konstruktioner, er du velkommen til at sende en mail til byggesag@balk.dk
Du kan også ringe til os på telefon 44 77 63 70
Mere information
Læs også folderen fra Trafik- og Byggestyrelsen om