Vi arbejder for biodiversitet

Rundt omkring i kommunen har vi lavet bi-striber af blomster, så bier, sommerfugle og andre insekter kan få bedre levevilkår og nemmere adgang til føde.

Bi-Striber

Hjemmehørende blomstrende urter er afgørende for at støtte bier og andre bestøvere, der er truet af tab af levesteder. Vi arbejder løbende på at etablere strækninger, hvor blomstrende planter vokser i overflod.

Langs veje og stier i kommunen kan du derfor flere steder opleve, at der står striber af blomstrende urter – såkaldte Bi-striber. Blomsterne giver føde til insekterne og de visne stubbe giver levested både for insekter, edderkopper og andet spændende kravl.

Det skal summe og brumme

En del af områderne vil være sået med en insektvenlig frøblanding, og den anden halvdel lades uberørt for at se, hvilke arter der vokser frem af sig selv. Nede i jorden ligger der inaktive frø – en såkaldt frøbank, som senere får mulighed for at spire. På den måde sikre vi, at områderne fortsat bliver bedre og bedre for insekterne, samtidig med at der altid (efter årstid) vil være spækket med farverige blomster, som vi mennesker kan nyde.

Projektet omfatter også samarbejde med lokale landmænd for at opretholdelse af bivenlige arealer.

I marts 2020 fik Ballerup Kommune titlen Bivenlig Kommune af Dansk Biavlerforening, efter at have etableret over 1 hektar med bivenlige planter, der giver bier, sommerfugle og andre insekter adgang til nødvendig pollen og nektar hele sæsonen.

Bi-striberne kan bl.a. opleves på:

• Hold-An Vej foran Rådhuset.
• Et område mellem Rosendal og Digterparken, hvor ca. fem hektar mark er blevet omlagt til blomstrende natur.

Ballerup Kommune har et stærkt fokus på at bevare og fremme den naturlige biodiversitet i vores naturparker. Disse områder er ikke blot vigtige levesteder for mange arter; de fungerer også som rekreative rum for borgerne, hvilket styrker forbindelsen mellem mennesker og natur.

Pleje og Drift af Naturparkerne

Forvaltningen af naturparkerne inkluderer regelmæssig pleje, som er afgørende for at bevare de unikke økosystemer og den biologiske mangfoldighed, der findes i disse områder. I 2019 blev der indført en ny strategi i Møllemosen, hvor plejen blev tilpasset områdets specifikke geografi og særpræg. Dette tiltag betyder, at hvert naturområde nu vurderes individuelt og plejes i overensstemmelse med de behov, som den specifikke flora og fauna har.

I praksis indebærer det, at hvis et område har særlige kendetegn, der tilgodeser bestemte planter eller dyrearter, vil plejen blive tilpasset for at understøtte disse. Hvert naturområde planlægges årligt, og der er ikke faste rutiner eller kontraktperioder; i stedet vurderes de nødvendige tiltag hvert år baseret på resultaterne fra den forgangne vækstsæson.

Resultater og Fremtidige Udsigter

En mere fleksibel forvaltning har vist sig at give pote – efter bare et år, observere vi positive resultater med en stigning i både blomsterarter og insekter. Dette bekræfter, at en målrettet pleje kan have betydelig indflydelse på biodiversiteten og økosystemernes sundhed.

Billede: Møllemosen 2019. Ved Møllemosen eksperimenterede vi med at klippe græsset varieret for at fremme de blomstrende urter, samtidig med at der blev taget højde for områdets geografi og særpræg. Det startede som et forsøg, som vi forventede at kunne se effekten af efter en årrække. Resultatet med nye blomster og ikke mindst insekter kom forventeligt efter 1 år.

I vejrabatterne med græs har vi reduceret antallet af slåninger. De græsrabatter, der ikke bliver slået så ofte, giver mulighed for, at flere arter kan etablere sig. Dette fører til en mere varieret vegetationsbund, som understøtter en bredere vifte af dyre- og insektliv.

Slåningen er planlagt til at ske på forskellige tidspunkter for enkelte arealer, så der er en større mængde blomster der fremmes på det enkelte arealer.

Sikkerheden kommer dog altid i første række. Den reducerede slåning vil derfor ikke være til gene for eller tager oversigtsforholdene for trafikanter.

Vi arbejder desuden løbende med at plante flere træer, og etablere bede med stauder langs vejene. Planter optager vand og reducerer dermed mængden af regnvand, der løber direkte i kloakkerne. Dette er afgørende for at mindske risikoen for oversvømmelser ved at reducere og forsinke mængden af vand der løber i kloakkerne.

Billebyer

I Ballerup Kommune er der anlagt mindst 15 billebyer, som er ordnede bunker af gren-kvas, sten, træ-kævler og jord.

I Billebyerne er der på den måde skabt små hulrum, hvor bl.a. insekter, fugle, gnavere, edderkopper og pindsvin kan finde levested og skjul. De organiske materialer i Billebyerne nedbrydes langsom af dyr og svampe, og samlet set er der stor biodiversitet i disse ”byer”.

Billebyerne er anlagt med materialer, som ellers ville være kørt væk eller brændt som flis.

Insekthoteller

I kommunen er der også opstillet en række insekthoteller, der fungerer som værdifulde levesteder, gemmesteder, reddesteder og overvintringssteder for mange forskellige arter af smådyr. 

Insekthotellerne er konstrueret af naturlige materialer, og er placeret i grønne områder og parker for at understøtte biodiversiteten og sikre en rig variation af insekter, som er vigtige for økosystemet.

Ligesom Billebyerne bidrager insekthotellerne til at bevare materialer lokalt i stedet for at bortskaffe dem, og det gavner også miljøet ved at støtte nedbrydningsprocesser og næringsstofkredsløb. 

Vandhuller

Ballerup Kommune har de sidste år anlagt flere vandhuller, hvor fokus er på ynglende padder som fx spidssnudet frø eller stor vandsalamander. Når man fokuserer på disse arter og skaber gode vilkår for dem, ved man, at vandhullet automatisk vil tiltrække en række andre arter som fx planter og insekter, som så igen tiltrækker fugle. Ved at anlægge of oprense søer tilfører man også området større biodiversitet.

Ballerup Kommune prioriterer også at udtynde bevoksninger omkring kommunale søer, så der skabes lys og luft til vandfladen. Det giver bedre mulighed for padder, urter og insekter.

For at skabe bedre yngleforhold og levevilkår for vores frøer og andre insekter, oprenser vi også søer rundt omkring i kommunen. Her vil det sørligt være bundslam og rørsump som fjernes for at sikre at søen ikke gror til, og søbredder som graves mindre stejle.

Fælledgræs i parker

Fælledgræs er en grov græstype som plejes mindre end f.eks. almindeligt græs.

I forbindelse med udliciteringen omkring 2010, blev mange af græsarealerne i parker omlagt fra græs til fælledgræs. Græsplæner bliver slået ca. 22-26 gange om året alt efter vejr, og fælledgræs bliver kun slået en til to gange alt efter behov. Fælledgræs giver en mulighed for, at blomster kan nå en cyklus som understøtter biodiversitet.

Som eksempel er billedet nedenfor fra Skovlunde Bypark, hvor de gule og orange arealer er fælledgræs.

I forbindelse med de nye og mindre fagkontrakter fra i år, har vi haft mulighed for en mere differentieret (forskelligartet) slåning, så vi indenfor et areal, kan slå fælledgræsset på forskellige tidspunkter.

Helårsgræsning skaber mangfoldighed 

Helårsgræsning er en effektiv metode til at bevare og udvikle græslandsområder i Ballerup Kommune.

Får har en begrænset effekt i denne naturpleje, da måden de græsser på minder mere om en græsslåmaskine (de græsser relativt ensformigt), samt at især blomstrende urter bliver spist inden de kan nå at sætte frø. Køer græsser mere varieret og lader i højere grad blomstrende urter udvikle sig og sætte frø. Fordelen ved helårsgræsning er at førnelaget (vissent græs og urter der ikke når at blive spist op) også bliver spist. Således kan lyset nå ned til de blomstrende urters frø tidligt i foråret.Formålet ved at lade køerne græsse hele året er altså at højne områdets beskyttede naturtyper (herunder §3-beskyttet overdrev og eng).

Kvæg kan noget som maskiner ikke kan

De store græssere påvirker landskabet på flere måder. Udover at holde vegetationen nede skaber de nye levesteder gennem deres naturlige adfærd:

• Spreder frø: Når de bevæger sig gennem området, spredes planternes frø via deres pels og ekskrementer.
• Skaber mudderhuller: Deres trampen skaber våde områder, som er vigtige for flere arter af insekter og padder.
• Efterlader ekskrementer: Kvægets lort bliver hurtigt levested for møgbiller, fluer og svampe, som igen bliver føde for fugle som stæren og rødrygget tornskade.

Fordele ved helårsgræsning

• Skaber varierede levesteder med både åbne arealer og krat.
• Giver lys og plads til lyskrævende planter og blomster, som tiltrækker insekter.
• Kvægets ekskrementer danner fødegrundlag for møgbiller, fluer og svampe.
• Mudderhuller og bar jord skaber vigtige levesteder for padder og insekter.
• Bidrager til, at dyrene spreder frø og næringsstoffer naturligt.

Foran Ballerup Rådhus kan man opleve et areal til fordel for forskning og formidlingssted inden for vegetation og frøblomstring.

Heri bliver der undersøgt og sat fokus på, hvordan insekter kan tiltrækkes og fremadrettet kan sprede sig til de omlæggende områder.

Projektet har været i gang siden 2017.

Ballerup Kommune er medlem af Vild Med vilje. Som medlem af Vild Med Vilje holder vi os opdateret på nye muligheder og konkrete tiltag, som kan skabe vildere natur rundt omkring i kommunen.

Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger.

Læs mere om Ballerup Kommunes tiltag via Vild Med Vilje her

Baggrund

Mange billearter er afhængige af ådsler, heraf en del sjældne og rødlistede. Andre arter drager også fordel af ådsler, pels bliver brugt til fuglereder, svampe nedbryder knogler, og den rødryggede tornskade sætter sig tæt ved døde dyr, for den ved, at om lidt kommer biller flyvende tiltrukket af lugten.

Døde dyr understøtter altså en hel del liv.

Nu til dags ser man dog sjældent ådsler som får lov til at blive liggende i naturen. Trafik dræbte dyr bliver afhentet, og hvis en græssende ko eller et får dør, bliver de sendt til destruktion. Der mangler med andre ord døde dyr i landskabet.

Om ådselspladserne

Ådselspladserne er etableret som indhegninger, så ræv eller grævling ikke stikker af med ådslet. Der er også opsat platforme tæt ved, så fugle har mulighed for madro. Du kan følge med i nedbryderprocessen ved at besøge pladserne, og her kan du se, hvilke dyr der er lagt hvor, og hvornår.

Det er udelukkende trafikdræbte vilde dyr, der placeres på ådselspladserne. Ihjelkørte husdyr som hunde og katte vil blive afhentet på sædvanlig vis, og der vil heller ikke blive lagt fugle på pladserne af hensyn til risiko for spredning af fugleinfluenza.

Ådselspladser ligger henholdsvis på marken ved den tidligere hangar på flyvestationen, i folden ved Haraldsminde og i en skovbevoksning på Hjortespring Golfklub. Se de nøjagtige placeringer i kortet her.

Er du borger og ser et trafikdræbt dyr (ikke hund og kat), kan du sende en mail til mt-miljo@balk.dk med en kort beskrivelse af, hvor du har set det og dermed hjælpe med, at dyret gør gavn og kommer til en af de tre ådselspladser i kommunen.

Du kan også læse mere på skiltene om, hvilke dyr, du kan se på pladserne.

Log over ådselsudlægning:

Figur 1. Ådselsplads ved Haraldsminde. Færdig og inspiceret af ko den 10. maj, rådyr lagt den 25. maj og delvist nedbrudt den 9. juni 2022.

Mange steder er naturen lige uden for døren, og det er her at vores naturdannelse starter. Derfor er det vigtigt, at  bynaturen giver mange forskellige oplevelser. Det skal være let at komme til bynaturen og bruge den til rekreative formål (gå tur, spise madpakker, tage på legeplads etc.) men naturen skal også have levesteder for dyr, insekter og planter så vi kan opleve dem i vores hverdag.

Derfor har Ballerup Kommune på det grønne areal mellem Sommerbuen og Vårbuen anlagt en biodiversitetspark.

I parken er der skabt plads til forskellige levesteder for at tiltrække både planter og dyr. Her kan besøgende lære om biodiversitet gennem observationer samt informationstavler, med inspiration til egne handlinger hjemme i haven eller i baggården.

Parken er desuden tænkt til at kunne fungerer som et undervisningsværktøj for skoler og børnehaver, da det fungerer som et levende laboratorium hvor de forskellige delelementer i parken kan undersøges.

I parken kan man observere:

• En snoet sti som bugter sig og forbinder de forskellige områder.
• Hjemmehørende træer, buske og lyskrævende urter.
• En lille sø med (forhåbentlig) padder, vandlevende insekter og vandplanter.
• Store sten og jordvolde
• Bede med blomstrende hjemmehørende urter.
• Insekthoteller, fuglekasser, kvashegn og gamle træstubbe som skaber hjem til smådyr.

Elementer fra biodiversitetsparken vil man kunne støde på i andre grønne områder i Ballerup kommune. Ved at tilføre enkelte elementer der understøtter biodiversitet, kan de grønne områders naturkvalitet løftes, uden at forhindre brugen af arealerne.

Se hele plantegningen for parken her:

Vi opsætter løbende fuglekasser i kommunens grønne områder, og på bygninger. Specifikt opsætter vi stærekasser, mursejlerkasser, uglekasser og forskellige rovfuglekasser.

Dette gøres fordi at der er i bybilledet mangler passende redesteder.

Vi arbejder med at kasserne skal være artsspecifikke, hvor bl.a. størrelsen af kassen og dens placering har stor betydning.

Nye uglekasser i Ballerup Kommune (nyhed fra 2024)

Ballerup Kommune har netop opsat nye uglekasser rundt om i kommunen for at skabe bedre levevilkår for uglerne. Placeringen af kasserne er nøje udvalgt, så de opfylder de krav, uglerne har til deres bolig. Kasserne hænger i træer i en 6-8 meters højde, og indgangen er vendt mod øst eller sydøst, da uglerne elsker at sidde i hulen og nyde morgensolen.

Derudover har vi sørget for, at mange af kasserne er synlige fra stierne, så alle kan følge med og måske være heldige at spotte en ugle i sin nye bolig.

Hvorfor gør vi det?

Uglekasserne spiller en vigtig rolle i at støtte uglerne, da mange arter er truet i Danmark på grund af mangel på naturlige redesteder og egnet habitat. Uglekasser hjælper derfor med at give dem sikre steder at opfostre deres unger, hvor efteråret er det ideelle tidspunkt at sætte kasser op, da uglerne nu begynder at lede efter egnede ynglesteder til foråret.

Her kan du spotte kasserne

• Nord for Larsbjerggård
• Skoven ved Kildesvinget-folden
• Damgårdsparken

Invasive arter kan skade de lokale økosystemer og true den naturlige biodiversitet. Derfor arbejder vi aktivt med at identificere og bekæmpe invasive arter for at beskytte vores hjemmehørende natur. Dette inkluderer kommunens faste handleplan, men også almen oplysning og vidensdeling til borgerne om, hvordan de kan hjælpe med at forhindre spredning af invasive arter i deres haver.

https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/invasive-arter

Veterantræer er uvurderlige for biodiversiteten, da de tilbyder unikke levesteder for en lang række dyr og svampe. Disse gamle træer, der ofte har en betydelig størrelse og alder med hulrum og rådne grene, fungerer som små økosystemer i sig selv og bidrager til det biologiske mangfoldighed i vores områder. I Ballerup arbejder vi aktivt på at bevare eksisterende gamle træer og skabe optimale betingelser for, at de kan udvikle sig til veterantræer.

Hvad er veteranisering?

Veteranisering er en proces, hvor man drifter træerne på en sådan måde, at de får mulighed for at udvikle sig videre som veterantræer. Dette kan indebære forskellige metoder, såsom at fjerne grene eller bark, for at efterligne de naturlige forhold. Denne teknik hjælper med at skabe hulrum og revner, som mange arter er afhængige af som levesteder.

Vi anvender forskellige platforme, for at informationerne når ud til så mange som muligt. På sociale medier deler vi løbende opdateringer, billeder og information om biodiversitet, naturoplevelser og aktuelle initiativer, mens vores hjemmeside fungerer som et centralt informationshub, hvor borgere og virksomheder kan finde ressourcer, nyheder og inspiration til, hvordan de kan bidrage til bevarelsen af biodiversitet på egne matrikler.

Derudover opsættes der informationsskilte og plancher i områder hvor kommunen arbejder med biodiversitetsfremmende initiativer.