Vi gror en forskel - ja det er med vilje

Rundt omkring i kommunen har vi lavet bi-striber af blomster, så bier, sommerfugle og andre insekter kan få bedre levevilkår og nemmere adgang til føde.

Bi-Striber

Langs veje og stier i kommunen kan du flere steder opleve, at der står striber af blomstrende urter – såkaldte Bi-striber. Blomsterne giver føde til insekterne og de visne stubbe giver levested både for insekter, edderkopper og andet spændende kravl. Bi-striberne kan fx opleves på Hold-An Vej foran Rådhuset.

I marts 2020 fik Ballerup Kommune titlen Bivenlig Kommune af Dansk Biavlerforening, efter at have etableret over 1 hektar med bivenlige planter, der giver bier, sommerfugle og andre insekter adgang til nødvendig pollen og nektar hele sæsonen.

Bi-striber ved Rosendal

Det nyeste tiltag er et område mellem Rosendal og Digterparken, hvor ca. fem hektar mark er blevet omlagt til blomstrende natur. En del af området er sået med en insektvenlig frøblanding, og den anden halvdel lades uberørt for at se, hvilke arter der vokser frem af sig selv. Nede i jorden ligger, der nemlig inaktive frø – en såkaldt frøbank, som nu får mulighed for at spire.

Ikke nok med, at området bliver bedre for insekterne, så bliver den også spækket med farverige blomster, som vi mennesker kan nyde.

Billede: Møllemosen. Ved Møllemosen eksperimenterer vi med at klippe græsset varieret for at fremme de blomstrende urter. På den måde er vi også med til at øge levevilkårene for insekter og fugle.

Klog slåning

Det hele startede ved Møllemosen, hvor vi i 2019 begyndt at slå vores naturområder mere klogt, således at der tages højde for områdernes geografi og særpræg. Det betyder i praksis, at hvis et område har en udformning der særligt tilgodeser en given flora eller fauna, klippes områdes så netop denne flora/fauna tilgodeses.

Hvert enkelt naturområde planlægges også fra år til år, og indgår ikke i en fast rutine i en fast kontraktperiode. Der vurderes årligt hvilket tiltag der skal gøres netop dette år i forhold til hvordan den forgangne vækstsæson har udviklet arealet.

Det startede som et forsøg, som vi forventede at kunne se effekten af efter en årrække. Resultatet med nye blomster og ikke mindst insekter kom efter 1 år.

Vi lader græsset gro i vejrabatterne, så blomsterne for bedre mulighed for at blomstre. Det skaber nektar for insekterne, som får bedre levevilkår.

Vejrabatter

I vejrabatterne med græs har vi reduceret antallet af slåninger. Sikkerheden kommer dog altid i første række. Den reducerede slåning vil derfor ikke være til gene for eller tager oversigtsforholdene for trafikanter.

Slåningen bliver planlagt til at ske på forskellige tidspunkter for enkelte arealer, så der er en større mængde blomsterflora der fremmes på det enkelte arealer.

Derudover plantes der flere træer, og etableres beder med stauder langs vejene. Dette er med til at forbedre nærmiljøet og reducere/forsinke mængden af regnvand der løber i kloakkerne.

Her udvides med 2000 boliger. Vi har nemlig lavet en billebyer, hvor insekter, pindsvin, padder og kryb, kan stifte familie og se de små vokse op. Billebyerne er lavet af nedfaldne grene og træstubbe, som vi lader ligge i naturen.

Billebyer

I Ballerup Kommune er der anlagt mindst 15 billebyer, som er ordnede bunker af gren-kvas, sten, træ-kævler og jord. I Billebyerne er der på den måde skabt små hulrum, hvor bl.a. insekter, fugle, gnavere, edderkopper og pindsvin kan finde levested og skjul. De organiske materialer i Billebyerne nedbrydes langsom af dyr og svampe, og samlet set er der stor biodiversitet i disse ”byer”. Billebyerne er anlagt med materialer, som ellers ville være kørt væk eller brændt som flis.

For at skabe bedre yngleforhold og levevilkår for vores frøer og andre insekter, har vi oprenset søer rundt omkring i kommunen. Bundslam og rørsump er blevet fjernet, og enkelte søbredder er gravet mindre stejle.

Denne sø ligger ved Østerhøj.

Vandhulle

Ballerup Kommune har de sidste år anlagt flere vandhuller, hvor fokus er på ynglende padder som fx spidssnudet frø eller stor vandsalamander. Når man fokuserer på disse arter og skaber gode vilkår for dem, ved man, at vandhullet automatisk vil tiltrække en række andre arter som fx planter og insekter, som så igen tiltrækker fugle. Ved at anlægge of oprense søer tilfører man også området større biodiversitet.

Ballerup Kommune prioriterer også at udtynde bevoksninger omkring kommunale søer, så der skabes lys og luft til vandfladen. Det giver bedre mulighed for padder, urter og insekter.

Fælledgræs i parker

Fælledgræs er en grov græstype som plejes mindre end f.eks. almindeligt græs.

I forbindelse med udliciteringen omkring 2010, blev mange af græsarealerne i parker omlagt fra græs til fælledgræs. Græsplæner bliver slået ca. 22-26 gange om året alt efter vejr, og fælledgræs bliver kun slået en til to gange alt efter behov. Fælledgræs giver en mulighed for, at blomster kan nå en cyklus som understøtter biodiversitet.

Som eksempel er billedet nedenfor fra Skovlunde Bypark, hvor de gule og orange arealer er fælledgræs.

I forbindelse med de nye og mindre fagkontrakter fra i år, har vi haft mulighed for en mere differentieret (forskelligartet) slåning, så vi indenfor et areal, kan slå fælledgræsset på forskellige tidspunkter. Som eksempel er billedet nedenfor fra Damgårdsparken, hvor de røde felter bliver slået i august og de gule felter slås en måned senere i september. Dette fremmer også biodiversiteten. Da forskellige blomster blomstre på forskellige tidspunkter.

Det er første år vi forsøger med dette, og hensigten er, at vi finder flere arealer der kan hjælpe til øget biodiversitet på fælledgræsarealerne i samarbejde med entreprenøren.

Helårsgræsning skaber biodiversitet

Det store sammenhængende naturområde Kildesvinget på ca. 10 ha (100000m2) bliver omlagt til helårsgræsning.

Hvor der før har gået får og græsset i sommersæsonen, vil der fremover kunne ses køer hele året.

Formålet ved at lade køerne græsse hele året er højne områdets beskyttede naturtyper (herunder §3-beskyttet overdrev og eng).

Får har en begrænset effekt i naturplejen, da måden de græsser på minder mere om en græsslåmaskine (de græsser relativt ensformigt), samt at især blomstrende urter bliver spist inden de kan nå at sætte frø. Køer græsser mere varieret og lader i højere grad blomstrende urter udvikle sig og sætte frø.

Fordelen ved helårsgræsning er at førnelaget (vissent græs og urter der ikke når at blive spist op) også bliver spist. Således kan lyset nå ned til de blomstrende urters frø tidligt i foråret.

Foran Ballerup Rådhus kan man opleve et areal til fordel for forskning og formidlingssted inden for vegetation og frøblomstring.

Heri bliver der undersøgt og sat fokus på, hvordan insekter kan tiltrækkes og fremadrettet kan sprede sig til de omlæggende områder.

Projektet har været i gang siden 2017.

Ballerup Kommune er medlem af Vild Med vilje. Som medlem af Vild Med Vilje holder vi os opdateret på nye muligheder og konkrete tiltag, som kan skabe vildere natur rundt omkring i kommunen.

Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger.

Læs mere om Ballerup Kommunes tiltag via Vild Med Vilje her

Ballerup Kommune har etableret tre ådselspladser dels for at øge biodiversiteten i kommunen, dels for at give naturvejlederne mulighed for at undervise i naturens gang.

Biodiversiteten er i disse år i tilbagegang og den del af faunaen, der lever af at nedbryde døde dyr har det svært. Trafikdræbte dyr bliver afhentet, og hvis en græssende ko eller et får dør, bliver de sendt til destruktion. Der mangler med andre ord døde dyr i landskabet. Mange billearter er afhængige af ådsler, heraf en del sjældne og rødlistede. Andre drager også fordel af ådsler, pels bliver brugt til fuglereder, svampe nedbryder knogler, og den rødryggede tornskade sætter sig tæt ved døde dyr, for den ved, at om lidt kommer biller flyvende tiltrukket af lugten. Der sættes med andre ord gang i en række naturlige processer, når et dyr dør.

Det er udelukkende trafikdræbte vilde dyr, der placeres på ådselspladserne. Ihjelkørte husdyr som hunde og katte vil blive afhentet på sædvanlig vis, og der vil heller ikke blive lagt fugle på pladserne af hensyn til risiko for spredning af fugleinfluenza.

De tre ådselspladser ligger henholdsvis på marken ved den tidligere hangar på flyvestationen, i folden ved Haraldsminde og i en skovbevoksning på Hjortespring Golfklub. Se de nøjagtige placeringer i kortet her.

Ådselspladserne er etableret som indhegninger, så ræven eller grævlingen ikke stikker af med al maden den første nat. Der er også en platform, så fugle har mulighed for madro. Du kan følge med i nedbryderprocessen ved at besøge pladserne, og her kan du se, hvilke dyr der er lagt hvor, og hvornår.

Du kan også læse mere på skiltene om, hvilke dyr, du kan se på pladserne.

Her kan du holde øje med, hvilket dyr der er lagt ud på ådselspladserne og hvornår:

Log over ådselsudlægning:

Figur 1. Ådselsplads ved Haraldsminde. Færdig og inspiceret af ko den 10. maj, rådyr lagt den 25. maj og delvist nedbrudt den 9. juni 2022.