Siden lanceringen har over 100 Ballerup-borgere sagt ja til at bytte bilen ud med elcyklen i tre måneder. Mange har valgt at fortsætte på cyklen også efter låneperioden, og resultaterne taler for sig selv: Mindre CO₂, sundere borgere og færre biler i kø.
På grund af den store interesse og de positive resultater udvider vi nu ordningen fra 15 til 27 elcykler – herunder 2 elladcykler til dig med ekstra behov for lastkapacitet og 1 trehjulet elcykel til dig, der har brug for ekstra stabilitet.
Kører du i bil til dagligt? Er du nysgerrig på at prøve noget andet?
Lån en elcykel kvit og frit i tre måneder og oplev fordelene:
Daglig motion
Frisk luft
Færre udgifter til brændstof
I Ballerup Kommune vil vi gerne motivere vores borgere til grønnere transportvaner. Derfor tilbyder vi endnu engang at du, som borgere der til dagligt kører i fossilbil, kan prøve kræfter med en elcykel i tre måneder - helt gratis. På den måde kan du prøve, om en elcykel er noget for dig, uden at skulle lave en stor investering.
Når flere skifter bilen ud med en elcykel reducerer vi CO₂-udledningen, mindsker trængslen på vejene og øger vores sundhed gennem mere motion.
Vi håber at du vil trodse vinterkulden og være med.
Vil du låne en elcykel? Sådan ansøger du
Du kan søge om at låne en elcykel en måned før udlånsperioden starter. Se nedenfor hvornår du kan ansøge og låne elcykler.
Få overblik over hvem der kan låne en elcykel, hvordan du søger, hvilke krav du skal opfylde, og hvad du skal være opmærksom på under låneperioden.
For at komme i betragtning til at låne en elcykel skal du:
Have bopæl i Ballerup Kommune.
Være fyldt 18 år.
Til dagligt bruge bilen som dit primære transportmiddel.
Du må ikke tidligere have lånt en elcykel gennem denne ordning.
Du skal kunne dokumentere at elcyklen er forsikret mod tyver.
Særlige cykler:
Elladcykel: Velegnet hvis du transporterer børn, indkøb eller andet gods
Trehjulet elcykel: Giver ekstra stabilitet og sikkerhed
Ballerup Kommune har nu 27 elcykler (heraf 2 elladcykler og 1 trehjulet elcykel), som lånes ud i tre måneder ad gangen. Ansøgningsportalen til at søge om at låne en elcykel åbner op ca. en måned før hver låneperiode begynder.
Det betyder, at hvis du f.eks. ønsker at låne en elcykel i perioden september-november, kan du søge fra start august måned.
Låneperioder for elcykler 2026
Låneperiode
Søg fra
Hent cykel
Aflever cykel
Vinter 2026
1. nov 2025
3.-6. dec 2025
25.-27. feb 2026
Forår 2026
1. feb 2026
4.-7. mar 2026
27.-30. maj 2026
Sommer 2026
1. maj 2026
3.-6. jun 2026
26.-29. aug 2026
Efterår 2026
1. aug 2026
2.-5. sep 2026
25.-28. nov 2026
Vinter 2027
1. nov 2026
2.-6. dec 2026
24.-27. feb 2027
Vi udvælger ansøgninger efter først-til-mølle-princippet. Hvis du ikke bliver udvalgt til at låne en elcykel, kan du søge igen når en ny ansøgningsrunde åbner.
I ansøgningsprocessen angiver du om du ønsker at prøve en almindelig elcykel, en elladcykel eller en trehjulet. Du kan angive første, anden og tredje prioritet. Cyklerne fordeles ud fra et først-til-mølle princip, så de to der først søger om ladcykler, får ladcyklerne.
Vi har som udgangspunkt ikke en venteliste du kan skrive dig på. Dog hænder det, at borgere springer fra midt i en låneperiode. For at sikre at flest mulige får glæde af elcyklerne, vil du derfor kunne opleve at blive kontaktet midt i en igangværende låneperiode. Det sker med henblik på at høre om du er interesseret i at låne en elcykel i en kortere periode end de tre måneder.
Her kan du se en oversigt over hele forløbet, fra du søger til du afleverer eller får afslag.
God fornøjelse!
Fase
Hvad sker der?
1. Du ansøger og bekræfter forsikring
Du udfyld ansøgningsformularen og bekræfter krav og vilkår.
Du bekræfter også at have en dækkende forsikring.
OBS: Ikke alle forsikringsselskaber dækker tyveri, når elcyklen er lånt af en kommune. Det er dit ansvar at sikre, at du er dækket.
Du modtager en kvittering.
2. Du får svar
Hvis du udvælges (først til mølle), får du en mail med information om næste skridt.
Du får først afslag når vi ved, at der ikke er en ledig cykel til dig (senest når alle cykler er afhentet).
3. Du henter elcyklen
Elcyklerne afhentes på datoerne beskrevet ovenfor (se Hvornår kan jeg låne en elcykel?).
Hvis du ikke henter elcyklen inden for tidsrummet beskrevet ovenfor, og vi ikke hører fra dig, mister du retten til lån af elcyklen i den ansøgte periode, og den videregives til en anden. Du er velkommen til at søge en anden gang.
4. Du bruger elcyklen
Du bruger elcyklen og kan nyde gratis reparationer/lapning ved samme cykelhandler som hvor du hentede cyklen.
Du er selv ansvarlig for at din forsikring dækker tyveri og større skader i låneperioden.
5. Du afleverer
Elcyklen returneres på en af ovenstående datoer (se Hvornår kan jeg låne en elcykel?).
Når du tilmelder dig ordningen "Prøv en elcykel", erklærer du dig enig i følgende krav og vilkår:
Krav for deltagelse
Du har bopæl i Ballerup Kommune.
Du er fyldt 18 år.
Du bruger bilen som dit primære transportmiddel til daglig.
Du vil bruge elcyklen mest muligt i låneperioden.
Du har ikke tidligere deltaget i denne elcykelordning.
Ansvar og brug af elcyklen
Du er erstatningsansvarlig, hvis elcyklen bliver stjålet eller bortkommer.
Du behandler elcyklen ordentligt og bruger altid den medfølgende ekstra lås til at fastgøre cyklen til et stativ eller lignende.
Du afleverer elcyklen i samme stand som ved udlevering.
Du hæfter med en selvrisiko på op til 1.000 kr. ved skader, manglende rengøring eller lignende.
Hvis du mister cykelnøglen, betaler du et gebyr på 200 kr. til Fri BikeShop Ballerup.
Afhentning og aflevering
Du afhenter og afleverer elcyklen hos Fri BikeShop Ballerup, Centrumgaden 15, 2750 Ballerup, på det aftalte tidspunkt.
Hvis du er forhindret i at afhente eller aflevere elcyklen inden for den givne periode, giver du besked til laanenelcykel@balk.dk hurtigst muligt.
Hvis du ikke afleverer elcyklen i afleveringsperioden og ikke har informeret herom, forbeholder Ballerup Kommune sig retten til at opkræve et gebyr på 250 kr. pr. påbegyndt døgn (max 1.500 kr.).
Hvis du ikke har afleveret elcyklen inden for en uge efter afslutningen af låneperioden, og du ikke har været i dialog med Ballerup Kommune herom, forbeholder Ballerup Kommune sig retten til at betragte elcyklen som stjålet.,
Øvrige vilkår
Forsikring og aflåsning: Da du er erstatningsansvarlig for elcyklen, anbefaler vi at du altid benytter den medfølgende lås, og at sikre, at din forsikring dækker elcykler op til 25.000 kr. (almindelig elcykel) og op til 45.000 (trehjulet og ladcykel).
Gratis service: Hvis der opstår mindre problemer med cyklen, som punktering eller justering, kontakter du Fri BikeShop Ballerup. Det koster ikke noget for dig.
Vær en god cyklist: Det er dit eget ansvar at overholde færdselsloven ved brug af elcyklen.
Evaluering: For at gøre låneordningen så god som muligt, inviteres du til at deltage i to spørgeskemaundersøgelser, én lige efter låneperioden og én tre måneder senere.
Interview: Du giver samtykke til, at Ballerup Kommune må kontakte dig telefonisk for et kort interview om din oplevelse med ordningen.
Ballerup Kommune anbefaler, at du bruger cykelhjelm under hele låneperioden.
Er du med i ordningen? Se herunder hvornår du kan afhente og aflevere elcyklen.
Ballerup Kommune har indgået en serviceaftale med Fri BikeShop Ballerup. Det betyder, at du gratis kan få elcyklen repareret i tilfælde af punktering eller andre mindre skader. I dette tilfælde skal du henvende dig til Fri BikeShop Ballerup.
Du har ansvaret for, at du kører efter Færdselsloven, når du cykler på Ballerup Kommunes elcykler. Vi anbefaler, at du anvender en cykelhjelm.
Ballerup Kommune vil være med til at ændre transportvaner, således at vi får færre biler på vejene og mindsker CO₂-udledningen fra benzin-og dieselbilerne. Elcykelordningen er derfor henvendt til borgere som normalt kører i benzin- eller dieselbiler, og som ønsker at prøve en elcykel, for at opleve hvordan det fungerer i deres hverdag. Ballerup Kommune vil løbende udregne den CO₂-reduktion, som elcykel-ordningen forventes at bidrage til, samt følge udviklingen i lånernes transportvaner.
Når du skifter bilen ud med en elcykel, vil du opleve en række positive gevinster, bl.a.:
Du får daglig motion, som er godt for helbredet
Du får mere frisk luft
Du undgår bilkøerne
Du er med til at reducere udledningen af CO₂ og bidrager dermed til den grønne omstilling