Inspiration til haveejere

En tæt, kortklippet græsplæne kan se pæn ud, men for insekter og smådyr fungerer den som en ørken - ingen mad eller levesteder. Ved at lade dele af plænen blive vildere, giver du plads til hjemmehørende urter, blomster og et rigere insektliv.

Kom godt i gang

• Vælg dine vilde zoner: Udpeg områder, hvor naturen må få frit spil, og behold stier eller opholdssteder, hvor du vil kunne gå og være.
• Undgå næring: Gødning hæmmer de vilde blomster. Lad derfor være med at gøde, og fjern gerne afklippet græs, så jorden langsomt bliver mere mager.
• Skab små forstyrrelser: Lidt bar, ugødet jord kan give urter og blomster et forspring. Du kan derfor med fordel grave det øverste næringsrige muldlag væk, så der er bar råjord, og så bare vente på hvad der flytter ind af planter og insekter.

En hjælpende hånd fra Liden skjaller

Liden skjaller er en af de blomster der giver græsset kamp. Den "nasser" nemlig på græssets rødder, hvilket er en stor fordel, i områder hvor græsset ellers oftest vinder.

Liden skjaller er en lille, etårig plante, der lyser flot op med sin gule klare farve.

Hvis man udsår Liden Skjaller i efteråret eller i vinterens løb, vil den i løbet af nogle år kunne etablere sig og svække den klassiske græsplæne, så der i stedet kommer en urteplæne.

Den trives både i sol og halvskygge.

Pleje af den vilde plæne

• Lad græsset passe sig selv. Slå kun, hvis det bliver så langt, at det lægger sig ned.
• Undgå at slå græsset for tit, og helst kun 1–2 gange om året – typisk i det tidlige forår og igen i efteråret.
• Man kan også skåne naturen yderligere ved at slå i etaper, så insekter og smådyr altid har alternative steder at søge hen.
• Du kan samtidig tilføje liv til græsplænen ved at plante urter som engkarse eller oregano og lægge blomsterløg som krokus til forårets første bestøvere.

Via linket her kan du se de 4 trin til en blomstereng med vilde blomster i haven.

Dødt træ – både liggende og stående – er noget af det vigtigste, du kan have i haven, hvis du vil støtte biodiversiteten. Tørt, hult og nedbrudt træ skaber levesteder for et væld af arter, bl.a. flagermus, biller, svampe, mosser, laver og hulrugende fugle som blåmejse, musvit, sortmejse, spætmejse, spætte og fluesnapper. 

I naturen er der stor mangel på dødt ved, fordi mange skove drives som produktionsskove, hvor træer fældes, før de når at ældes, knække eller danne naturlige hulrum.

Derfor er haven et oplagt sted at give plads til det, der ellers forsvinder fra landskabet.

Gode råd om dødt træ i haven

1. Behold døde og døende træer: Hvis et træ er sikkert at lade stå, så lad det blive til stående dødt ved. Det giver værdifulde hulheder, løs bark og sprækker, som mange dyr er afhængige af.

2. Undgå unødig oprydning: Døde grene i kronen og brækkede stammer behøver ikke fjernes. De fungerer som naturlige levesteder – og laver du beskæring, så lad sårene stå urørte.

3. Lad træet blive i haven: Skal et gammelt træ fældes af sikkerhedshensyn, så overvej at lade stubben stå eller at lade dele af stammen ligge på jorden som liggende dødt ved. Begge dele er enormt værdifulde for insekter og svampe.

4. Kvas og grene er guld værd: I stedet for at køre nedfaldne grene væk, kan du samle dem i kvasbunker eller bruge dem i et kvashegn. Det giver skjulesteder, føde og vinterhi – blandt andet til pindsvin.

5. Tænk langsigtet: Når du planter nye træer, så giv dem plads til at blive gamle. De træer, der en dag dør, bliver fremtidens levesteder.

”Rod” i form af dødt træ, gamle stubbe og kvas er ikke mangel på havepleje – det er aktiv naturpleje. Jo flere strukturer du lader blive, desto mere liv får du tilbage i haven.

Her mere om betydningen af dødt ved og kvashegn i vores lille formidlingsvideo herunder, eller læs mere i Vild Med Vilje guiden. 

Hvis du vil tiltrække flere dyr og insekter, handler det om at skabe så mange forskellige gemmesteder og levesteder som muligt. Jo større variation i haven, jo flere arter kan finde noget, de har brug for – hvad enten det er skjul, føde, varme, fugt eller et sted at overvintre.

Arbejd med mange typer af skjul og strukturer:

• Kvashegn og kvasbunker: En af de mest enkle og mest værdifulde måder at skabe levesteder på. De fungerer som skjul for biller, edderkopper, løbebiller, pindsvin og fugle – og giver tørre, stabile hulrum, som mange dyr kan overvintre i.

• Stendiger og stenbunker: Løse sten skaber sprækker og lune kroge, hvor krybdyr, padder, insekter og smådyr kan gemme sig. 

• Insekthoteller: Et insekthotel kan supplere de naturlige hulrum i gamle grene, rør og dødt træ. 

• Hjemmehørende blomsterende urter med forskellige spiringstidspunkter: Hjemmehørende planter er særligt vigtige, fordi de har udviklet sig sammen med de lokale smådyr. Det betyder, at de ofte giver mere næring og bedre forhold for bestøvere, og at sommerfuglelarver kan overleve, da mange sommerfugle er meget specifikke med, hvilke værtsplanter deres larver kan leve på. Ved at støtte de hjemmehørende blomster – eller udplante dem, så der sikres forskellige blomstringstider i din have – er du med til at skabe en lang sæson med fødekilder, så der også er mad til de tidligst flyvende bestøvende insekter.

• Vand som levested: Et lille vandhul giver drikkevand til fugle og pattedyr og skaber levesteder for vandinsekter, padder og smådyr. 

• Levende hegn med variation: Lad hækken blive mere artsrig ved at lade buske som vild rose eller hyld vokse med. De giver skjul, nektar, bær og redesteder. Klip hækken, når blomstringen er ovre – eller i etaper, så der altid er noget tilbage, dyrene kan bruge.

• Kompostbunker: Kompost er ikke kun et sted for plantemateriale – det er også et fint gemmested for padder, insekter og pindsvin året rundt. 

Uanset om du bygger, planter eller blot lader naturen råde, så er pointen den samme: Jo flere strukturer og elementer du giver plads til i din have, jo mere liv får du igen.

Læs mere i Vild Med Vilje guiden her:

Nogle insekter er meget kræsne og kan kun bruge én slags blomster ("specialister"), mens andre kan bruge mange forskellige ("generalister").

Mange af de planter, vi traditionelt kalder ukrudt, er vigtige for forskellige sommerfugles larver. Nogle sommerfuglearter dukker allerede op i marts, mens andre først kommer på besøg senere på sæsonen. Derfor er det en god idé at plante flere pollen- og nektarrige blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Et kendetegn for planter, der er gode til bestøvende insekter, er, at de typisk har store klaser af mange små blomster, eller meget åbne blomster, hvor man kan se midten, og hvor insekterne let kan komme til. 

Du kan læse meget mere om hvilke planter der understøtter biodiversiteten i rapporten fra Aarhus Universitet, eller få gode tips og tricks til hjemmehørende planter fra Vild Med Viljes guide. Find rapporten og guiden her: 

Selvom sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt eller mos, så påvirker giften hele økosystemet, og i særdeleshed sårbare insekter som bier og sommerfugle. Desuden foretrækker mange bier og sommerfugle planter, der trives bedst på næringsfattig jord. Når vegetationen bliver for tæt, selv efter en lille mængde gødning, vil mange sommerfuglearter forsvinde.

Så begræns gødningen, og brug det kun til dine grøntsager - Det gavner hele økosystemet, og du sparer vores grundvand for rester af sprøjtegift.

I den naturvenlige have er ”ukrudt” som udgangspunkt velkomment, og man kunne derfor nemt tro at alle vækster er lige gode. Men der er alligevel planter og dyr som er uønskede og skal fjernes – også fra haven. Her er der tale om de såkaldte ‘invasive’ arter.

Invasive arter, er kendetegnet ved at de breder sig voldsomt, og fortrænger den hjemmehørende vegetation eller udkonkurrere det naturlige dyreliv.

Du kan læse mere om invasive arter på hjemmesiden

https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/natur/invasive-arter

Herunder kan du læse lidt om hvordan lokale haveejere så at deres haver pludselig havde mere liv og farve, efter at de gav naturen plads. 

Har du selv lavet nogle initiativer i din have, og vil du gerne dele den med os andre? Så skriv til Natur@balk.dk eller Saj3@balk.dk. 

MIT FØRSTE ÅR MED VILD HAVE, OG HELT SIKKERT IKKE DET SIDSTE 

Tekst af Inge, borger i Ballerup Kommune

Sidste forår besluttede jeg mig for at hoppe ud i en vild have og jeg har nydt hvert minut af det. Haven summede af liv fra forår til efterår. Jeg har haft flere forskellige slagt humlebier f.eks. stenhumle, havehumle, jordhumle, masser af svirrefluer og guldsmede og et hav af andre små insekter jeg ikke anede eksisterede. Og så har jeg selvfølgelig haft besøg af mange sommerfugle bl.a. engrandøje og natsværmere.

Foto: Besøg af andepar i fuglebadet

Det har været og er fortsat en stor fornøjelse som jeg kun kan anbefale. Mens jeg skriver denne lille artikel, kigger jeg f.eks. ud på solsort, sjagger, kvækerfinke, grønirisk og stilits, som æder sig mætte i de nedfaldne æbler, som har fået lov at ligge under æbletræet.

Hvad har jeg gjort for at ”forvilde min have”. Faktisk startede jeg i det små året før, hvor en bar plet jord, hvor trampolinen havde stået fik lov til at være fordi jeg ville se hvilke planter, der ville komme op. Overrasket blev jeg over bibernelle (anede ikke at planten fandtes), lancet vejbred, kamille, høgeurt, katost og meget mere. Så da min genbo Jens året efter sagde, at han ville lade græsset gro til gavn for bier, insekter, fugle og andet dyreliv – tænkte jeg, at nu skulle det være.

Foto: Blomster på trampolinpletten

Jeg udvidede den vilde blomsterplet i græsplænen ved at skrælle græsset af uden om så pletten blev ca. 4x4 meter, lagde et lag sand ud og såede en engblanding. Resten af græsplænen fik lov til at gro på nær nogle gangstier i græsset. Resultatet har været fantastisk. Der har været områder i det lange græs med røllike, rød- og hvid kløver, pomerans høgeurt, kongepen og vikker. Der har tilmed været store svampe – desværre ikke spiselige. Til foråret er planen at sætte rejnfan, cikorie og blåhat i græsset – frøene er indkøbt.

Foto: Rød kløver i græsset

Foto: Udsigt til højt græs fra terrassen

Jeg opdagede også, at en vild have ikke er helt pasningsfri. Jeg har været nødt til løbende at hive en masse nye skud af bl.a. aske-, hylde- og grantræer op af græsset. Træer og buske skal stadig beskæres og hækken klippes. I stedet for at køre grenene på genbrugspladsen har jeg lavet nogle grenbunker bagerst i haven og håber at det vil flytte et pindsvin ind. Og så skal græsset jo slås forår og efterår – helst med le, som jeg ikke havde sidste år, så det blev med buskrydder og græsslåmaskinen. Men nu er leen indkøbt og klar til en ny sæson med vild have og jeg glæder mig vildt meget.

Etablering af kvashegn

Et kvashegn kan opbygges ved først at banke rafter eller stolper i jorden med passende mellemrum. Derefter stables grene og kvas mellem stolperne, hvilket skaber en naturlig barriere, der samtidig fungerer som levested for mange dyrearter. Antallet af stolper afhænger af hegnets længde og den ønskede stabilitet.

Hvor højt skal et kvashegn være?

Stolpernes højde bestemmer, hvor højt hegnet kan blive. For at sikre en stabil konstruktion anbefales det, at stolperne graves 50-60 cm ned i jorden. Den samlede højde på stolperne afhænger af den ønskede højde på hegnet, men det anbefales at holde en maksimal stolpehøjde på 2 meter, hvilket giver et hegn på op til 1,5 meter.

Robiniepæle anbefales som stolper, da de har en lang levetid og et naturligt udseende. De indeholder garvesyre og naturlige olier, der fungerer som en naturlig imprægnering, hvilket forhindrer hurtig forrådnelse. Derudover sikrer tykkere stolper en bedre stabilitet og holdbarhed over tid.

Hvor bredt skal et kvashegn være?

For at skabe et effektivt skjulested for dyr anbefales det, at kvashegnet har en minimumsbredde på 70 cm. Jo bredere hegnet er, desto bedre fungerer det som levested for forskellige arter.

Forberedelse af opstilling

Før hegnet opstilles, er det vigtigt at fastlægge længden og højden på hegnet og afgrænse det område, hvor det skal placeres. Stolperne kan placeres med en afstand mellem 65-90 cm, og de behøver ikke at stå præcist overfor hinanden. Til nedgravning af stolperne kan man med fordel anvende et pælebor eller en pælejomfru for at sikre en solid forankring.

Hvornår er det bedst at bygge et kvashegn?

Selvom et kvashegn kan etableres året rundt, er det mest fordelagtigt at gøre det i foråret eller sommeren. Dette giver insekter, padder og pindsvin god tid til at indrette sig, inden vinteren sætter ind.

Der findes mange forskellige måder at lave små pindsvinehuse. Du kan bygge dem af mursten eller af træ, men uanset materialevalget er der nogle enkelte tips du kan følge.

Placering

• Vælg et roligt, skyggefuldt sted, fx nær buske eller et vandhul.

• Placer det ikke for lavt, så huset ikke oversvømmes ved kraftig regn.

Konstriktionen

1. Brug mursten eller træplader.

2. Lav en indgang på ca. 15x15 cm.

3. Lav en lille tunnel ved indgangen, så rovdyr får sværere adgang.

4. Læg gerne halm eller tørre blade ind som varmt leje.

5. Brug fliser, bølgeeternit eller træplade som tag for regnbeskyttelse.

6. Læg tunge sten, grene, dødt ved og visne blade ovenpå og rundt om huset for ekstra beskyttelse og komuflage.

Ekstra tips

• Lad huset have små sprækker for ventilation – det skal ikke være helt lufttæt.

• Sæt en lille skål med vand i nærheden.