Vi arbejder for biodiversitet

Helårsgræsning skaber mangfoldighed 

Helårsgræsning er en effektiv metode til at bevare og udvikle græslandsområder i Ballerup Kommune.

Får har en begrænset effekt i denne naturpleje, da måden de græsser på minder mere om en græsslåmaskine (de græsser relativt ensformigt), samt at især blomstrende urter bliver spist inden de kan nå at sætte frø. Køer græsser mere varieret og lader i højere grad blomstrende urter udvikle sig og sætte frø. Fordelen ved helårsgræsning er at førnelaget (vissent græs og urter der ikke når at blive spist op) også bliver spist. Således kan lyset nå ned til de blomstrende urters frø tidligt i foråret.Formålet ved at lade køerne græsse hele året er altså at højne områdets beskyttede naturtyper (herunder §3-beskyttet overdrev og eng).

Kvæg kan noget som maskiner ikke kan

De store græssere påvirker landskabet på flere måder. Udover at holde vegetationen nede skaber de nye levesteder gennem deres naturlige adfærd:

• Spreder frø: Når de bevæger sig gennem området, spredes planternes frø via deres pels og ekskrementer.
• Skaber mudderhuller: Deres trampen skaber våde områder, som er vigtige for flere arter af insekter og padder.
• Efterlader ekskrementer: Kvægets lort bliver hurtigt levested for møgbiller, fluer og svampe, som igen bliver føde for fugle som stæren og rødrygget tornskade.

Fordele ved helårsgræsning

• Skaber varierede levesteder med både åbne arealer og krat.
• Giver lys og plads til lyskrævende planter og blomster, som tiltrækker insekter.
• Kvægets ekskrementer danner fødegrundlag for møgbiller, fluer og svampe.
• Mudderhuller og bar jord skaber vigtige levesteder for padder og insekter.
• Bidrager til, at dyrene spreder frø og næringsstoffer naturligt.

Læs mere om helårgræsning i Ballerup Kommune her: https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/helaarsgraesning

Læs mere om Retningslinjer for dyrevelfærd  her: 

Dette dokument fungerer som en vejledning for kommunens ansatte og samarbejdspartnere. Det omfatter alt fra praktiske forhold som dyrenes behov for læ og foder til etiske hensyn og overholdelse af gældende lovgivning, som til en hver tid overholdes.

Død giver liv

I Ballerup Kommune er der etableret ådselspladser for at øge biodiversiteten samt give naturvejlederne mulighed for at undervise i naturens gang. Det kan du høre mere om i vores lille formidlingsvideo herunder.

Ser du et trafikdræbt dyr (ikke hund og kat), kan du sende en mail til mt-miljo@balk.dk med en kort beskrivelse af, hvor du har set det og dermed hjælpe med, at dyret gør gavn og kommer til en af de tre ådselspladser i kommunen.

Hvorfor ådselspladser?

Mange billearter er afhængige af ådsler, heraf en del sjældne og rødlistede. Andre arter drager også fordel af ådsler, pels bliver brugt til fuglereder, svampe nedbryder knogler, og den rødryggede tornskade sætter sig tæt ved døde dyr, for den ved, at om lidt kommer biller flyvende, tiltrukket af lugten.

Døde dyr understøtter altså en hel del liv.

Nu til dags ser man dog sjældent ådsler som får lov til at blive liggende i naturen. Trafik dræbte dyr bliver afhentet, og hvis en græssende ko eller et får dør, bliver de sendt til destruktion. Der mangler med andre ord døde dyr i landskabet.

Om ådselspladserne

Ådselspladserne er etableret som indhegninger, så hunde, ræv eller grævling ikke stikker af med ådslet. Der er også opsat platforme tæt ved, så fugle har mulighed for madro.

Det er udelukkende trafikdræbte vilde dyr, der placeres på ådselspladserne. Husdyr som hunde og katte vil blive afhentet på sædvanlig vis, og der vil heller ikke blive lagt fugle på pladserne af hensyn til risiko for spredning af fugleinfluenza.

Ådselspladserne er placeret i det åbne land uden for stier, så man ikke uforvarende kan støde på dem ved gåtur. Der er desuden taget hensyn til grundvandsspejlet.

I skemaet nedenunder kan du se, hvilke dyr der er lagt hvor, og hvornår. På den måde kan du også selv følge med i nedbrydningsprocessen ved at besøge pladserne.

Placeringerne er hhv. den ydre del af Kildedal (1), ved hangaren - flyvestationen (2) samt ved støjvold Haraldsminde syd (3). 

Log over ådselsudlægning:

Figur 1. Ådselsplads ved Haraldsminde. Færdig og inspiceret af ko den 10. maj, rådyr lagt den 25. maj og delvist nedbrudt den 9. juni 2022.

Hent den lille folder om Ådsler i Naturen her: 

Afbrænding af græsarealer som en del af naturplejen

Afbrænding har historisk set været en vigtig metode i landskabspleje, både i Danmark og globalt. Det har blandt andet været anvendt til at forberede jorde til afgræsning og omdanne skovarealer til landbrug. Særligt på græsarealer har afbrænding været brugt til at fjerne det øverste lag af dødt plantemateriale (førnelaget) og reducere mosdækket, hvilket skaber bedre vækstbetingelser for urter og græsser.

I dag benyttes kontrolleret afbrænding som et redskab i naturpleje, især på åbne græs- og blomsterdominerede arealer. Formålet er at fremme biodiversiteten og sikre optimale forhold for sjældne plantearter.

Fordele ved afbrænding

Afbrænding adskiller sig fra andre plejemetoder ved at efterligne naturens egne processer og hurtigt skabe lysåbne arealer med øget biodiversitet. Metoden har flere veldokumenterede fordele:

• Fjerner overskydende næringsstoffer, navnlig kvælstof, som kan føre til ensformig vegetation. Fosfor forbliver i asken og bidrager til at reducere forsuring.

• Udpiner tidligere gødskede arealer, hvilket giver sjældne og nøjsomme planter bedre levevilkår.

• Har dokumenteret positiv effekt på biodiversiteten – studier viser, at 11 ud af 12 undersøgte arter trives bedre med afbrænding end med mekanisk slåning.

• Fremmer artsrigdommen af urter, understøtter tyttebær og skaber variation i vegetationen.

• Er en omkostningseffektiv plejemetode, der kan udføres hurtigt uden behov for maskiner.

• Gør det muligt at pleje svært tilgængelige områder, hvor maskiner eller græssende dyr ikke er en mulighed.

• Skaber blottet jord, hvilket gavner frøspiring og giver redepladser til marklevende bier, biller og andre insekter.

• Forbedrer betingelserne for varmekrævende arter, da de afsvedne arealer absorberer varme og opretholder højere temperaturer langt ind i efteråret.

Afbrænding og klima

Afbrænding af græsarealer er klimamæssigt forsvarligt. Den mængde CO₂, der frigives under processen, svarer til den mængde, der ville blive udledt ved naturlig nedbrydning af plantematerialet. Desuden reduceres forbruget af fossile brændstoffer, da det ikke er nødvendigt at anvende store maskiner til at fjerne førnelaget.

Tidspunkt for afbrænding

Afbrænding foretages typisk i marts-april, når solen har tørret det visne græs, men før de nye planter begynder at spire. Umiddelbart efter brændingen fremstår arealet sort og afsvedet, men allerede efter få dage begynder nye planter at spirer, og inden for 2-4 uger er området igen grønt.

Regler for afbrænding

Afbrænding af græsarealer er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder:

• Naturbeskyttelsesloven – regulerer ændringer i beskyttede naturområder, hvor dispensation ofte er påkrævet.

• Habitatbekendtgørelsen – sikrer, at afbrænding ikke skader Natura 2000-områder eller arter beskyttet under bilag IV.

• Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger – fastsætter, at afbrænding kun må ske under sikre forhold.

Biodiversitet i bynatur 

Mange steder er naturen lige uden for døren, og det er her at vores naturdannelse starter. Derfor er det vigtigt, at  bynaturen giver mange forskellige oplevelser. Det skal være let at komme til bynaturen og bruge den til rekreative formål (gå tur, spise madpakker, tage på legeplads etc.) men naturen skal også have levesteder for dyr, insekter og planter så vi kan opleve dem i vores hverdag.

Derfor har Ballerup Kommune på det grønne areal mellem Sommerbuen og Vårbuen anlagt en biodiversitetspark.

I parken er der skabt plads til forskellige levesteder for at tiltrække både planter og dyr. Her kan besøgende lære om biodiversitet gennem observationer samt informationstavler, med inspiration til egne handlinger hjemme i haven eller i baggården.

Parken er desuden tænkt til at kunne fungerer som et undervisningsværktøj for skoler og børnehaver, da det fungerer som et levende laboratorium hvor de forskellige delelementer i parken kan undersøges.

I parken kan man observere:

• Hjemmehørende træer og buske der giver føde og skjul. 
• Bivenlige hække med tidlig blomstring og vild urtegræsplæne.
• Blomsterbede med flerårige og hjemmehørende arter og en krokos plæne, der sikrer variation og lang blomstringstid. 
• Sten, grus og jordvolde med udsåede frøblandinger. 
• Rovfuglepæle og forskellige fuglekasser, som giver bedre betingelser for byens fugle. 
• Insekthoteller og kvashegn af forskellig størrelse og udformning som giver gode skjulesteder og overvintringsmuligheder.
• Store sten og gamle træstubbe som skaber hjem til smådyr. 
• Udgravet lavning og nedsat havedam, der samler regnvand og skaber levesteder for vandlevende insekter og padder. 

Elementer fra biodiversitetsparken vil man kunne støde på i andre grønne områder i Ballerup kommune. Ved at tilføre enkelte elementer der understøtter biodiversitet, kan de grønne områders naturkvalitet løftes, uden at forhindre brugen af arealerne.

Ballerup Kommune er medlem af Vild Med vilje

Som medlem af Vild Med Vilje holder vi os opdateret på nye muligheder og konkrete tiltag, som kan skabe vildere natur rundt omkring i kommunen.

Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger.

Læs mere om Ballerup Kommunes tiltag via Vild Med Vilje her

Tilpasning til områdernes specifikke geografi og særpræg

Ballerup Kommune har et stærkt fokus på at bevare og fremme den naturlige biodiversitet i vores naturparker. Disse områder er ikke blot vigtige levesteder for mange arter; de fungerer også som rekreative rum for borgerne, hvilket styrker forbindelsen mellem mennesker og natur.

Forvaltningen af naturparkerne inkluderer regelmæssig pleje, som er afgørende for at bevare de unikke økosystemer og den biologiske mangfoldighed, der findes i disse områder. I 2019 blev der indført en ny strategi i Møllemosen, hvor plejen blev tilpasset områdets specifikke geografi og særpræg. Dette tiltag betyder, at hvert naturområde nu vurderes individuelt og plejes i overensstemmelse med de behov, som den specifikke flora og fauna har.

I praksis indebærer det, at hvis et område har særlige kendetegn, der tilgodeser bestemte planter eller dyrearter, vil plejen blive tilpasset for at understøtte disse. Hvert naturområde planlægges årligt, og der er ikke faste rutiner eller kontraktperioder; i stedet vurderes de nødvendige tiltag hvert år baseret på resultaterne fra den forgangne vækstsæson.

Resultater og Fremtidige Udsigter

En mere fleksibel forvaltning har vist sig at give pote – efter bare et år, observere vi positive resultater med en stigning i både blomsterarter og insekter. Dette bekræfter, at en målrettet pleje kan have betydelig indflydelse på biodiversiteten og økosystemernes sundhed.

Billede: Møllemosen 2019. Ved Møllemosen eksperimenterede vi med at klippe græsset varieret for at fremme de blomstrende urter, samtidig med at der blev taget højde for områdets geografi og særpræg. Det startede som et forsøg, som vi forventede at kunne se effekten af efter en årrække. Resultatet med nye blomster og ikke mindst insekter kom forventeligt efter 1 år.

I Ballerup Kommune findes mange små søer og vandhuller spredt i landskabet. 

Uanset om de er opstået naturligt eller er menneskeskabte, har de det tilfælles, at de udgør vigtige levesteder for både planter og dyr – og især for padder som spidssnudet frø og stor vandsalamander.

Kunstige ”paddehuller”

I kommunen er der de seneste år anlagt  mange små vandhuller netop med  fokus på at skabe de bedste betingelser for padderne: lavt, lunt vand uden fisk. Her fjerner vi det øverste lag jord (et såkaldt afskrab), så regnvand kan samle sig naturligt i lavninger. Det skaber midlertidige vandhuller, der står med vand netop i foråret og forsommeren – den periode, hvor padderne lægger æg og haletudserne udvikler sig.  De ekstra små vandhuller er nødvendige, fordi padder har svært ved at sprede sig over større afstande, og fordi padde-æg og yngel i eksisterende større søer eller regnvandsbassiner risikerer at blive spist af fisk. 

Grødeskæring og oprensning

Gamle vandhuller har det med at gro til med tiden. Tagrør og dunhammer kan brede sig længere og længere ud over vandfladen, som gradvist bliver mindre. Andre gange kan vandhullet være fyldt med jord eller blade – nogle gange så voldsomt, at der næsten ikke er vand over mudderbunden. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at rense vandhullet, så man får en større vandflade, renere vand og bedre forhold for dyr og planter. Oprensning og pleje af søer er derfor en vigtig del af kommunens naturindsats. 

Her vil bundslam og tæt rørsump fjernes for at forhindre tilgroning, og bredderne formes mere varieret, så der skabes forskellige levesteder. Alle initiativer sikrer, at de små søer fortsat kan fungere som levende økosystemer, også selvom arbejdet kan se lidt voldsomt ud mens det står på.

Hjem til selv de mindste beboere

I Ballerup Kommune er der anlagt flere billebyer, som er ordnede bunker af gren-kvas, sten, træ-kævler og jord.

I Billebyerne er der på den måde skabt små hulrum, hvor bl.a. insekter, fugle, gnavere, edderkopper og pindsvin kan finde levested og skjul. De organiske materialer i Billebyerne nedbrydes langsom af dyr og svampe, og samlet set er der stor biodiversitet i disse ”byer”.

Billebyerne er anlagt med materialer, som ellers ville være kørt væk eller brændt som flis.

I kommunen er der også opstillet en række insekthoteller, der fungerer som værdifulde levesteder, gemmesteder, reddesteder og overvintringssteder for mange forskellige arter af smådyr. 

Insekthotellerne er konstrueret af naturlige materialer, og er placeret i grønne områder og parker for at understøtte biodiversiteten og sikre en rig variation af insekter, som er vigtige for økosystemet.

Ligesom Billebyerne bidrager insekthotellerne til at bevare materialer lokalt i stedet for at bortskaffe dem, og det gavner også miljøet ved at støtte nedbrydningsprocesser og næringsstofkredsløb. 

Varieret vegetationsbund understøtter en bredere vifte af liv

I vejrabatterne med græs har vi reduceret antallet af slåninger. De græsrabatter, der ikke bliver slået så ofte, giver mulighed for, at flere arter kan etablere sig. Dette fører til en mere varieret vegetationsbund, som understøtter en bredere vifte af dyre- og insektliv.

Slåningen er planlagt til at ske på forskellige tidspunkter for enkelte arealer, så der er en større mængde blomster der fremmes på det enkelte arealer.

Vi arbejder desuden løbende med at plante flere træer, og etablere bede med stauder langs vejene. Planter optager vand og reducerer dermed mængden af regnvand, der løber direkte i kloakkerne. Dette er afgørende for at mindske risikoen for oversvømmelser.

Sikkerheden kommer dog altid i første række. Den reducerede slåning vil derfor ikke være til gene for eller tager oversigtsforholdene for trafikanter.

Bæredygtig pleje af grønne områder

Der er stadig behov for kortklippede plæner, som skaber plads til leg, picnic og boldspil. Men disse plæner har en begrænset biologisk værdi og kræver intensiv pleje. Derfor arbejder vi på at reducere driften af de grønne arealer, hvor det er muligt.

Som en del af indsatsen undlader vi at gødske græsset. Dette fremmer væksten af urter frem for græsser og andre næringskrævende arter. Derudover eksperimenterer vi med differentieret græsslåning, også kaldet mosaikslåning. Her opdeles arealer i felter, der klippes på forskellige tidspunkter. Det sikrer, at nogle områder har højt græs, mens andre er nyklippede, hvilket giver insekterne mulighed for at overleve og sikrer kontinuerlig adgang til blomstrende urter.

En anden bæredygtig løsning er brugen af fælledgræs, en grovere græstype, der kræver mindre pleje end traditionelle plæner. I forbindelse med udliciteringen omkring 2010 blev mange græsarealer i parker omlagt til fælledgræs. Mens traditionelle plæner typisk bliver slået 22-26 gange om året, bliver fælledgræs kun klippet en til to gange efter behov. Denne metode giver blomster tid til at gennemføre deres vækstcyklus, hvilket understøtter biodiversiteten.

Redesteder i byen

Vi opsætter løbende fuglekasser i kommunens grønne områder, og på bygninger. Specifikt opsætter vi stærekasser, mursejlerkasser, uglekasser og forskellige rovfuglekasser.

Dette gøres fordi at der er i bybilledet mangler passende redesteder.

Vi arbejder med at kasserne skal være artsspecifikke, hvor bl.a. størrelsen af kassen og dens placering har stor betydning.

Nye uglekasser i Ballerup Kommune (nyhed fra 2024)

Ballerup Kommune har netop opsat nye uglekasser rundt om i kommunen for at skabe bedre levevilkår for uglerne. Placeringen af kasserne er nøje udvalgt, så de opfylder de krav, uglerne har til deres bolig. Kasserne hænger i træer i en 6-8 meters højde, og indgangen er vendt mod øst eller sydøst, da uglerne elsker at sidde i hulen og nyde morgensolen.

Derudover har vi sørget for, at mange af kasserne er synlige fra stierne, så alle kan følge med og måske være heldige at spotte en ugle i sin nye bolig.

Hvorfor gør vi det?

Uglekasserne spiller en vigtig rolle i at støtte uglerne, da mange arter er truet i Danmark på grund af mangel på naturlige redesteder og egnet habitat. Uglekasser hjælper derfor med at give dem sikre steder at opfostre deres unger, hvor efteråret er det ideelle tidspunkt at sætte kasser op, da uglerne nu begynder at lede efter egnede ynglesteder til foråret.

Her kan du spotte kasserne

• Nord for Larsbjerggård
• Skoven ved Kildesvinget-folden
• Damgårdsparken

Vi støtter de hjemmehørende arter ved at bekæmpe de invasive

Invasive arter kan skade de lokale økosystemer og true den naturlige biodiversitet. Derfor arbejder vi aktivt med at identificere og bekæmpe invasive arter for at beskytte vores hjemmehørende natur. Dette inkluderer kommunens faste handleplan, men også almen oplysning og vidensdeling til borgerne om, hvordan de kan hjælpe med at forhindre spredning af invasive arter i deres haver.

Læs mere om Invasive arter her https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/invasive-arter

Denne side er under opbygning. 

Vi anvender forskellige platforme, for at informationerne når ud til så mange som muligt. På sociale medier deler vi løbende opdateringer, billeder og information om biodiversitet, naturoplevelser og aktuelle initiativer, mens vores hjemmeside fungerer som et centralt informationshub, hvor borgere og virksomheder kan finde ressourcer, nyheder og inspiration til, hvordan de kan bidrage til bevarelsen af biodiversitet på egne matrikler.

For mange virksomheder og boligforeninger kan det være udfordrende at finde frem til de rette løsninger for biodiversitet på egne arealer. Ved at dele viden og erfaringer kan Ballerup Kommune hjælpe med at nedbryde barrierer, så flere får mulighed for at fremme biodiversitet i lokalområdet.

Derudover opsættes der informationsskilte og plancher i områder hvor kommunen arbejder med biodiversitetsfremmende initiativer.

Arrangementer og Workshops

Vi arrangerer løbende workshops, ture og informationsmøder, hvor du kan blive klogere på naturen og få inspiration til, hvordan du selv kan gøre en forskel. Her deler vi erfaringer, lærer nye måder at passe på naturen på og fortæller om, hvad der sker af spændende naturprojekter i kommunen.

Som en del af vores Vild med Vilje-medlemskab inviterer vi også til særlige ture og arrangementer, hvor du kan komme ud og opleve naturen på tæt hold. Vores naturteam står desuden for udvalgte udflugter og aktiviteter – fx såkaldte bioblitzer, hvor vi sammen går på opdagelse og registrerer planter, dyr og svampe i et bestemt områder.

Det skal summe og brumme

Hjemmehørende blomstrende urter er afgørende for at støtte bier og andre bestøvere, der er truet af tab af levesteder. Langs veje og stier i kommunen kan du derfor flere steder opleve, at der står striber af blomstrende urter – såkaldte Bi-striber. Blomsterne giver føde til insekterne og de visne stubbe giver levested både for insekter, edderkopper og andet spændende kravl.

En del af områderne vil være sået med en insektvenlig frøblanding, og den anden halvdel lades uberørt for at se, hvilke arter der vokser frem af sig selv. Nede i jorden ligger der inaktive frø – en såkaldt frøbank, som senere får mulighed for at spire. På den måde sikre vi, at områderne fortsat bliver bedre og bedre for insekterne, samtidig med at der altid (efter årstid) vil være spækket med farverige blomster, som vi mennesker kan nyde.

Projektet omfatter også samarbejde med lokale landmænd for at opretholdelse af bivenlige arealer.

I marts 2020 fik Ballerup Kommune titlen Bivenlig Kommune af Dansk Biavlerforening, efter at have etableret over 1 hektar med bivenlige planter, der giver bier, sommerfugle og andre insekter adgang til nødvendig pollen og nektar hele sæsonen.

Bi-striberne kan bl.a. opleves på:

• Hold-An Vej foran Rådhuset.
• Et område mellem Rosendal og Digterparken, hvor ca. fem hektar mark er blevet omlagt til blomstrende natur.

I kommunens "sommerfugleprojekt 2025" har skoleklasser hjulpet med at udplante hjemmehørende planter, og værtsplanter til sommerfuglene.

I budget 2025 fik kommunens naturteam midler til at invitere nogle skoleklasser i indskolingen med i et spændende naturprojekt, hvor fokus var på sommerfugle, biodiversitet og børn som aktive medskabere i deres lokalområde.

Som del af projektet blev en større område langs marbæksstien omdannet til 6 store staudebede i naturstil med store sten, gamle træstammer og hjemmehørende planter - herunder de særligt vigtige værtsplanter til sommerfuglene. Det er de planter, som sommerfuglelarverne er afhængige af for at kunne vokse op, og som mange steder mangler.