Psykomotorisk træning
-
Du henvises af din sagsbehandler i jobcentret, hvorefter du inviteres til en afklarende samtale med en Sundhedskonsulent i Sundhedshuset.
For at deltage i træningen, skal du:
• Henvises fra dit jobcenter
• Være bosat i Ballerup Kommune
• Være motiveret for at deltage
• Være i stand til og ved egen hjælp at komme ned og op fra madras på gulvet
• Tale og forstå dansk.
-
- Det finder sted én gang om ugen á halvanden times varighed i 12 uger
- Vi træner i Sundhedshusets træningssal D, Gl. Rådhusvej 13, 2750 Ballerup
- Det er et lukket hold med plads til 12 deltagere.
-
Psykomotorisk træning er et forløb til dig der oplever stressrelaterede symptomer som f.eks.
- hukommelsesbesvær
- tristhed
- angst
- moderat depression
- uforklarlige smerter
- søvnbesvær
- tankemylder
- svært ved at mærke dig selv.
På forløbet arbejder vi med at gøre dig fortrolig med din krop, og skabe balance i krop og sind gennem
- Øget kropsbevidsthed
- Øvelser hvor du arbejder med sindet gennem kroppen
- Stabiliserende øvelser, balance, afspænding og åndedrætsøvelser
- Bevidsthed om det, du mærker, hvordan du tænker, føler og handler
Sådan foregår træningen
- Vi starter hver gang træningen med en blid opvarmning af hele kroppen, hvorefter vi med opmærksomhed fokuserer på et par af kroppens muskelgrupper
- Hver gang vil der indgå forskellige ud-spændings- og afspændingsøvelser
- Træningen afsluttes altid med en afspænding, som er med til at fremme fysisk og mentalt indre ro
- Forskning viser, at du ved regelmæssig træning af sindet kan styrke din mentale og fysiske sundhed og forbedre evnen til at regulere stress og følelser, empati, koncentration, glæde og rationel adfærd.