Er frivilligt arbejde noget for dig?

Det er vigtigt for os, at borgerne opnår en høj grad af livskvalitet, og at vi kan tilbyde et trygt og aktivt miljø, der byder på positive relationer til andre mennesker. Derfor inddrager vi frivillige, der vil være med til at skabe spændende weekendaktiviteter for borgerne.

Forventninger

Som frivillig forventer vi først og fremmest, at du har lyst til at bruge nogle timer af din tid til at gøre en forskel og glæde andre.

Derudover forventer vi at:

  • du har respekt for, at du træder ind i borgernes hjem – i udgangspunktet er man kun frivillig på fællesarealerne, og kommer kun i en lejlighed, hvis borgeren inviterer/har inviteret
  • du har respekt for medarbejdernes faglighed – og for de rutiner og arbejdsgange, der er på de enkelte botilbud
  • du er nysgerrighed og har et godt humør
  • du har lyst til at lære om målgruppen
  • du har mulighed for at engagere dig i minimum 6 måneder

Som frivillig har du tavshedspligt i forhold til de ting, du oplever og hører i relation til borgerne.

Her kan du læse om Ballerup Kommunes frivillighedspolitik.

Kontakt os på telefon 4477 3830 for flere oplysninger. 

SOCIALE MEDIER