Ikon for information

I sne og slud: Hjemmeplejen gør alt for at komme ud

Vores dygtige medarbejdere i Hjemmeplejen kan være længere tid om at komme frem til borgerne grundet vejret. Derfor kan der opstå forsinkelser på ruterne, men vi gør alt, hvad vi kan, for at nå frem til alle. Tak for forståelsen

Linjen

Linjen

Heine Kjærsgaard Klausens farvestrålende og funktionelle skulpturgruppe i Østerhøj.

Kunstværket har undertitlen "Come around and have some fun" - og det er lige netop, hvad værket indbyder til. Projektet er inddelt i tre niveauer, og værkerne fungerer både som abstrakte skulpturarbejder og som siddepladser. På soklen på det nederste niveau er der et klassisk gulvmønster. Gulvet bliver løftet op og man sidder på gulvet, men i stolehøjde. På soklen på det mellemste niveau er der en bort  - en kant, der i farve og mønster adskiller sig fra det, der omgiver den. Kunstnerens tanke med det er, at man således i princippet sidder på et helt rum. På det øverste niveau på soklen, er der placeret en abstrakt skulptur. Den benyttes som ryglæn. 

Linjen er en del af et stort kunstprojekt i Østerhøj om flere keramikskulpturer, udført af daværende elever fra Billedkunstskolerne, Det Kgl. Danske Kunstakademi med lektor Karen Harsbo som vejleder. Kunstværkerne er blevet til i samarbejde med en beboergruppe fra Østerhøj, og alle er skabt til stedet og opstillet i 2006.

Øvrige kunstværker i projektet er: Annie, Fuglebad, Knappen, BiboHalv dobbeltfrise og Vandringer

Opstillet 2006

Heine Kjærgaard Klausen (f. 1978)



Vis større kort