Sokkelkunst i Søndergård

Ydmyge materialer omsat til bronze er udgangspunktet i Lone Haugaard Madsens Sokkelkunst i Søndergård.

Tilfældige genstande og overskudsmateriale fra bronzestøberiet er her stykket sammen til en bronzeskulptur. Skulpturen er med andre ord skabt af ting, som har været tilgængelige det sted, den blev skabt.

Centralt for Lone Haugaard Madsens kunstneriske virke er, hvordan omgivelserne og situationen påvirker processen omkring skabelsen af hendes værker.

Opstillet 2012.
Lone Haugaard Madsen (f. 1974), dansk billedhugger.