Sagen er til høring
Sammendrag
Handicaprådet orienteres om Socialtilsynet, der har aflagt anmeldt driftsorienteret tilsyn på Helhedstilbuddet Stokholtbuen (herefter Stokholtbuen) den 22. august 2022.
Stokholtbuen har udarbejdet handleplaner for de 5 områder, der scorer under 4 (bilag 2).
Sagen blev behandlet i Socialudvalget d. 29. november og rapport samt udarbejdede handleplaner sendes til høring i Handicaprådet.
Baggrund
Socialtilsyn Hovedstaden har, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn, pligt til at føre tilsyn med botilbud. Dette for at sikre at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.
Sagsfremstilling
Socialtilsyn Hovedstaden benytter en vurderingsskala hvor der gives score fra 1-5.
Stokholtbuen bliver vurderet på en række temaer og indikatorer på hvert tema, der beskriver det forventede faglige indhold af indsatserne til borgerne.
Temaerne er:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Kompetencer
- Organisation og ledelse
- Sundhed og trivsel
- Målgruppe, metode og resultater
- Selvstændighed og relationer
- Fysiske rammer
Tilsynet baserer sin vurdering på baggrund af indsamlet data, der består af:
- Interviews med ledere, medarbejdere, borgere og pårørende.
- Observation af fysiske rammer og interaktion mellem medarbejdere og borgere.
- Gennemgang af eksempler på dokumentation og andet skriftligt materiale
På baggrund af indsamlet data vurderes det, i hvilken grad enheden lever op til de enkelte indikatorer.
Temascorer indsættes i en figur (spindelvævet) (Se bilag 1 side 26) der giver et godt visuelt af den samlede kvalitet for enheden.
- Opfyldt i meget høj grad (5)
- Opfyldt i høj grad (4)
- Opfyldt i middel grad (3)
- Opfyldt i lav grad (2)
- Opfyldt i meget lav grad (1)
Stokholtbuen har i rapporten fået en score på under fire på fire temaer, hvor der er udarbejdet handleplaner og er igangsat arbejdet med forbedringer (Bilag 2):
- Målgruppe, metode og resultater
- Sundhed og trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater:
- Alle huse arbejder systematisk med delmål og faglige indsatser
- Sikre opfølgning på de faglige indsatser
Sundhed og trivsel:
- Sikre fortsat tryghed hos beboerne
- Forebygge magtanvendelser. Herunder at finde velegnet alternativ til lås på havelågen.
Organisation og ledelse:
- Stokholtbuen arbejder med stabilitet i medarbejdergruppen.
Kompetencer:
- Rekruttering af medarbejdere med relevante kompetencer
- Reducering behovet for vikarer.
I spindelvævet ses, at også temaet fysiske rammer har en score på under 4. Dette er ikke nævnt i rapporten, men omhandler låsen på havelågen, som der er lavet lavet handleplan for.
Ballerup Kommune har været til dialogmøde omkring problematikken med den låste havelåge. Der var en forståelse og imødekommenhed fra Socialtilsyn Hovedstaden. På mødet blev det aftalt, at Stokholtbuen finder en velegnet alternativ løsning til den låste havelåge inden for senest 6 måneder.