Ådselspladser øger biodiversiteten: Døde dyr gør gavn i naturens navn

Det er et af det helt store buzzwords i øjeblikket. Biodiversitet. Vilde blomster, uslået græs og i det hele taget ukontrolleret natur er nok det, de fleste tænker, når tankerne falder på biodiversitet. 

Men biodiversitet handler ikke kun om flere smukke sommerfugle, summende bier og blomster i alle regnbuens farver. For døde dyr, biller og svampe er også en del af den vilde og naturlige natur.

Ræven er flere gange blevet spottet ved en af ådselspladserne. Pladserne er hegnet ind, så ræven ikke kan slæbe af sted med det døde dyr. Det betyder, at flere dyr kan få glæde af ådslet.

Blandt andet derfor har Ballerup Kommune oprettet tre ådselspladser. Her bliver trafikdræbte dyr – med undtagelse af hunde og katte – lagt, så de i stedet for at blive destrueret som tidligere nu bidrager til et rigere dyreliv.

Trafikdræbte dyr gør gavn

- Landskabet mangler døde dyr. Der er ikke så mange store kadaver, men mange dyr lever kun af døde dyr og er derfor afhængige af ådsler. Tidligere destruerede man trafikdræbte dyr, nu gør de gavn i naturens navn, siger Thomas Christensen, der er naturmedarbejder i Ballerup Kommune.

Og der er mange dyr, der har glæde af ådselspladserne. Lige fra biller og fluer til ræve og fugle. Mange billearter er direkte afhængige af ådsler, mens fugle eksempelvis bruger pelsen fra ådslerne til fuglereder. 

- Ådselspladserne er med til at hæve biodiversiteten og samtidig med til at vise folk, at natur kan være andet. At det ikke kun er flotte blomster. Der er også grimhedens biodiversitet. Men det er jo natur, og det synes jeg skal have sin plads, siger Thomas Christensen.

Hjælp ådselspladserne

Selv om ådselspladserne er placeret lidt afsides fra stier for at give dyrene ro og undgå, at borgere uønsket støder på en plads, så er naturinteresserede meget velkomne til at lægge vejen forbi, ligesom skoler kan inddrage det i deres undervisning.

- Vi har med vilje lavet ådselspladserne lidt væk fra stierne, så man ikke tilfældigt støder på dem, hvis man ikke ønsker det. Men folk er velkomne til at besøge dem, ligesom det er vores ønske, at skoletjenesten vil bruge dem og lære børnene om biodiversitet, siger Thomas Christensen.

De tre ådselspladser ligger henholdsvis på marken ved den tidligere hangar på flyvestationen, i folden ved Haraldsminde og i en skovbevoksning på Hjortespring Golfklub. Se kort over placeringerne her. Alle er velkomne til at besøge ådselspladserne.

Mange billearter er afhængige af ådsler. Andre drager også fordel af ådsler. Pels bliver brugt til fuglereder, svampe nedbryder knogler, og den rødryggede tornskade sætter sig tæt ved døde dyr, for den ved, at om lidt kommer biller flyvende tiltrukket af lugten. Der sættes med andre ord gang i en række naturlige processer, når et dyr dør.

Er du borger og ser et trafikdræbt dyr (ikke hund og kat), kan du sende en mail til mt-miljo@balk.dk med en kort beskrivelse af, hvor du har set det og dermed hjælpe med, at dyret gør gavn og kommer til en af de tre ådselspladser i kommunen.

Hvad er en ådselsplads

•    En ådselsplads er et sted, hvor trafikdræbte dyr (med undtagelse af hunde og katte) placeres for at øge biodiversiteten

•    Det er ofte påkørte rådyr, grævlinger, hare og ræve, der bliver placeret på ådselspladserne. De ligger der typisk en til to uger, og så er de spist 

•    Ballerup Kommune har tre ådselspladser, som blev etableret i 2022

•    Ådselspladserne er etableret som indhegninger, så ræven eller grævlingen ikke stikker af med al maden den første nat. Der er også en platform, så fugle har mulighed for madro

•    Du kan følge med i nedbryderprocessen ved at besøge pladserne, og via dette link kan du se, hvilke dyr der er lagt hvor og hvornår