Har du det gode projekt, har vi en million
Idérigdommen og lysten til at skabe noget nyt har været stor hos Ballerup-borgerne i de år, Ballerup Kommune har uddelt Borgermillionen. Igen i år er der afsat 1.000.000 kroner til projekter, hvor fysiske fællesskaber eller biodiversitet indgår
Mange borgere i Ballerup Kommune har gennem de seneste år haft glæde af Borgermillionen. Og det er lige præcis dét, som er hele tanken bag den million kroner, som Kommunalbestyrelsen har afsat til, at borgere kan søge midler til deres projekter. At mange skal have glæde af den.
Eneste krav til projekterne er, at de enten indeholder fællesskaber eller har fokus på biodiversitet. Som noget nyt i år er det besluttet, at det skal være fysiske projekter, der kan få del i millionen.
- Mange steder rundt i vores kommune har Borgermillionen bidraget til, at nye initiativer og projekter har set dagens lys. Det er lokale ildsjæle, der skaber noget til glæde for kommunens borgere. Og det er hele essensen af Borgermillionen – at den skal ud at leve blandt borgerne og gøre en positiv forskel, siger borgmester Jesper Würtzen.
Alle borgere i Ballerup Kommune kan få del i millionen, der bliver fordelt til projekter i de fire bydele Ballerup Nord, Ballerup Syd, Skovlunde og Måløv. For at søge om at få del i Borgermillionen skal du møde op og præsentere din idé til det indledende borgermøder i din bydel.
Find meget mere information på Borgermillionens side her.
Vigtige datoer
Du skal præsentere din idé et indledende borgermøde, som afholdes i din bydel, for at du kan søge Borgermillionen.
Præsentation af din ide i din bydel
- 2. april kl. 17.00 | Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup | Ballerup Nord
- 4. april kl. 17.00 | Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 10, 2740 Skovlunde | Skovlunde
- 9. april kl. 17.00 | Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup | Ballerup Syd
- 10. april kl. 17.00 | Kulturhus Måløv, Måløv Hovedgade 60, 2760 Måløv | Måløv
Deadline for ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 30. april 2024. Du sender din ansøgning til borgermillionen@balk.dk.
Brug for hjælp?
Det er både i din og vores interesse, at din ansøgning er så fyldestgørende som muligt, inden du sender den.
Derfor vil vi gerne hjælpe dig, hvis du er i tvivl om noget vedrørende din ansøgning. Du kan sende en mail til borgermillionen@balk.dk med din udfordring og dit telefonnummer, så vi har mulighed for at ringe dig op.
Har du spørgsmål, der er relateret til Borgermillionen, er du velkommen til at tage kontakt til projektleder Louise Hupfeld. Du kan skrive til hende på borgermillion@balk.dk eller ringe på 4175 0272