Hvem gør Ballerup Kommune til en sundere kommune?

Hvem gør Ballerup Kommune til en sundere kommune?

Ballerup Kommune vil anerkende de bedste sundhedsindsatser i kommunen. Derfor uddeler vi to sundhedspriser. Vindere af sundhedspriserne modtager henholdsvis 10.000 og 5.000 kroner.

Foto: Vindere af de to sundhedspriser 2019. Headspace Ballerup og fem elever fra Baltorpskolen.

Sundhedspriserne går til lokale indsatser, der er med til at øge sundheden. Med priserne kan indsatserne blive mere synlige og yderligere udviklet.

Du er med til at bestemme

Kender du børn, unge eller voksne, foreninger, virksomheder, frivillige, institutioner eller andre, der gør noget ekstra for at højne sundheden i Ballerup Kommune, så hører vi meget gerne fra dig.

De to sundhedspriser går til følgende initiativer:

  • Sundhedstiltag til gavn for den generelle folkesundhed i Ballerup Kommune. Det kan for eksempel være en indsats med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Sundhedstiltag til gavn for målgruppen 0-18 år i Ballerup Kommune. Initiativerne og aktiviteterne skal være igangsat og udført af børn og unge under 18 år. Kender du for eksempel en ung, som er med til at inspirere andre børn og unge til at træffe sunde valg?

Indstil nu og læs mere

Find mere information om priserne og indstil din kandidat på ballerup.dk/sundhedspriserne

Indstil senest den 20. august. Priserne bliver uddelt på Frivillig Fredag den 25. september.