Vaccination i Hedegårdscentret
Region Hovedstadens vaccineindsats besøger Hedegårdscentret to dage i september og to dage i oktober. Her tilbydes vaccination både med Pfizer og Moderna.
Flere og flere steder i landet tilbydes der vaccination mod COVID-19 uden at man skal bestille tid i forvejen. Det gør det nemmere for borgere, der ønsker at blive vaccineret, at der ikke er tidsbestilling og derfor ikke behov for at bruge NemId. Samtidig er det praktisk, når man kan blive vaccineret i sit nærmiljø, for eksempel på uddannelsessteder eller i boligområder.
Ballerup Kommune har derfor valgt at tage imod Region Hovedstadens tilbud om et pop up-vaccinationssted og det bliver i Hedegårdscentret, man kan blive vaccineret mod COVID-19 – både 1. og 2. stik.
Det sker tirsdag den 14. og onsdag den 15. september samt tirsdag den 12. og onsdag den 13. oktober – alle dage kl. 8.30-13.00.
Her kan alle over 12 år blive vaccineret og det er BÅDE Pfizer og Moderna-vaccinen, der tilbydes. Der er ingen tidsbestilling, man skal blot møde op og huske at medbringe sit gule sundhedskort.
I vaccinationscentret på Baltorpvej 18 kan man også blive vaccineret uden at bestille tid. Det er hver dag fra kl. 9-18. Passer det bedst at blive vaccineret fra kl. 8-9 eller kl. 18-20, skal man bestille tid først på vacciner.dk.
Se øvrige muligheder for vaccination i hovedstadsområdet her
Vi har sendt en sms til borgere i nærområdet af Hedegårdscentret med information om vaccinetilbuddet.
Læs mere om vilkår for denne sms.