Garage, carport & udhus
Her kan du læse om småbygninger, som fx:
- Garage og carport
- Udhus (redskabs-, brænde- og cykelskur m.m.)
- Overdækning/overdækket terrasse, som ikke er hævet over terræn
- Drivhus
- Legehus
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Byg.
-
Småbygninger omfatter alle bygninger på grunden, som ikke er en del af selve boligen, som fx:
- Garage og carport
- Udhus (redskabs-, brænde- og cykelskur m.m.)
- Overdækning/overdækket terrasse, som ikke er hævet over terræn
- Drivhus
- Legehus
Småbygningerne må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold.
-
Medmindre en Lokalplan eller Byplanvedtægt bestemmer andet, må småbygninger placeres direkte i skel mod nabo, når du overholder følgende:
- I en afstand af 0-2,5 meter til skel må højden makismalt være 2,5 meter over terræn
- I en afstand af 0-2,5 meter til skel må den samlede længde af alle bygninger ikke overstige 12 meter (samlet længde i alle skel mod nabo)
- Ingen døre, vinduer eller lignende åbninger imod skel
- Tagvand skal holdes på egen grund
Småbygninger:Der kan ansøges om overskridelse af byggeretten. Dog skal bygningens højde holdes under en skrå linje på 2,5 m i skel stigende til 3,5 m i en afstand af 2,5 m fra skel.
Byggelinjer for småbygninger i partielle byplanvedtægter:
Der kan ansøges om dispensation til opførelse af åbne carporte foran byggelinjen. Ved en åben carport forstås en bygning uden ydervægge og med let tagkonstruktion.
Længde i skel:
I mange byplanvedtægter er der bestemmelser om en max. længde i skel på 8 m. Her dispenseres op til en længde på 12,0 m svarende til byggeretten i bygningsreglementet.
- I en afstand af 0-2,5 meter til skel må højden makismalt være 2,5 meter over terræn
-
- Småbygninger, når det samlede areal af alle småbygninger på ejendommen overstiger 50 m²
- Ændret anvendelse af garage, carport eller udhus til beboelse, kontor eller erhverv
Tjek at alle krav ved ombygning overholdes
Bemærk at garage/carport/udhus, der er bygget i skel, som oftest ikke kan godkendes til beboelse.
Inden du søger byggetilladelse
Der kan være bestemmelser for lige præcis dit område, der siger noget om, hvor man må og ikke må bygge.
Tjek derfor, om dit byggeri overholder:
- Bygningsreglementet BR18 på bygningsreglement.dk
- Tinglyste deklarationer på din grund på tinglysning.dk
- Plangrundlaget (lokalplan, byplanvedtægt m.v.) på:
- Ballerup Kommunes lokalplan portal
- OIS.dk (Offentlig InformationsServer)
- Byg & Miljø
Læs her, hvordan du søger byggetilladelse
Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
-
Du kan opføre en småbygning uden byggetilladelse, hvis det samlede areal af alle småbygninger på ejendommen ikke overstiger:
- 50 m²
Lovgivning
Selvom opførelsen af en småbygning ikke skal sagsbehandles af kommunen, så er det stadig dit ansvar, at byggeriet overholder relevante lovgivninger.
Husk at du som ejer af ejendommen er forpligtet til at indberette byggeriet til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Læs her, hvordan du indberetter til BBR
-
Du skal søge byggetilladelse via Bygogmiljø.dk
Læs mere om Bygogmiljø.dk og se hvilke dokumenter, du skal vedhæfte din ansøgning.
Genvej til byggeansøgninger
- Ny-, om- og tilbygning af småbygninger over 50 m²
- Ny-, om- og tilbygning af småbygninger, der ikke overholder byggeretten
Vejledning
Her kan du se en trin-for-trin guide om, hvordan du søger byggetilladelse (klik på de hvide bjælker).
Dit ansvar som ejer
Som ejer af ejendommen har du ansvar for at:
- Indsende alle de rigtige oplysninger
- Indberette byggeri eller eventuelle ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Læs her, hvordan du søger byggetilladelse via Bygogmiljø.dk
Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
-
Når du får byggetilladelse, skal du både anmelde tidspunkt for byggestart og byggeafslutning til kommunen.
Du anmelder begge dele gennem Byg & Miljø.
Anmeld byggestart
Du skal indsende byggeriets påbegyndelsesdato til kommunen, da din byggetilladelse udløber, hvis du ikke har startet byggeriet inden for ét år efter modtagelsen af byggetilladelsen.
Læs her, hvordan du indsender byggeriets påbegyndelsestidspunkt gennem Byg & Miljø
Færdigmeld dit byggeri
Du skal færdigmelde dit byggeri, så kommunen kan afslutte din byggesag.
-
Strider dit planlagte byggeri af en småbygning imod lovgivningen, kan du søge om dispensation hos kommunen.
Du søger om dispensation i forbindelse med din ansøgning om byggetilladelse.