Grønt regnskab

I Ballerup Kommunes grønne regnskaber kan du følge udviklingen i kommunens klima- og miljøarbejde år for år. Regnskaberne udgives – med enkelte undtagelser – årligt og giver et samlet overblik over CO₂-udledninger og ressourceforbrug. Siden 2023 har de desuden fungeret som statusrapport for kommunens klimaindsatser. Regnskaberne dækker både udviklingen i kommunen som organisation og i Ballerup som lokalsamfund.

Det grønne regnskab er opdelt i fem temaer:

  • Bæredygtig udvikling: Samlet status for klima- og miljøudviklingen i Ballerup Kommune, herunder CO₂-udledning, energi, vand, affald, klimatilpasning og natur.

  • Borgere: Udviklingen i borgernes CO₂-udledning samt forbrug af varme, el og vand.

  • Erhverv: Virksomhedernes CO₂-udledning og energiforbrug i Ballerup Kommune.

  • Kommunen: Kommunens eget klima- og miljøaftryk som organisation, herunder bygninger, transport og ressourceforbrug.

  • Transport: CO₂-udledning fra trafik samt udviklingen i mobilitet, elbiler og kollektiv transport.

Regnskaberne dokumenterer, hvor vi er lykkedes, hvor der er udfordringer, og hvor der er behov for nye indsatser.

Herunder kan du downloade Ballerup Kommunes grønne regnskaber fra 2017 og frem.

Læs om klima og miljø i din kommune.