Sammendrag
Det indstilles, at klyngen FGU Storkøbenhavn Nord etableres. Klyngen består af:
- Gladsaxe Kommune
- Lyngby-Tårbæk Kommune
- Gentofte Kommune
- Herlev Kommune
- Ballerup Kommune.
Furesø, Egedal og Rudersdal Kommuner peger på en model med "delt dækningsområde". Kommunerne peger på en moderinstitution i FGU klynge Nord, men indgår i FGU Storkøbenhavn med følgende postnumre:
- Postnummer 3500 Værløse i Furesø Kommune
- Postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal Kommune
- Postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal Kommune.
Det indstilles, at der etableres moderinstitution i Gladsaxe (Gladsaxevej 198, 2860 Søborg) og skole på Ballerup-Herlev Produktionsskole (Lautrupvej 6, 2750 Ballerup).
Baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik den 13. oktober 2017 "Aftale om bedre veje til uddannelse og job".
Aftalen omhandler bl.a. forberedende grunduddannelse (FGU). Der skal oprettes et antal moderinstitutioner med dertil hørende skoler. Det er kommunerne, der i regi af KKR (Kommunekontaktrådet) indstiller den geografiske placering af moderinstitutioner og skoler til undervisningsministeren.
Sagsfremstilling
Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU’en vil bestå af tre spor:
- Almen grunduddannelse
- Produktionsgrunduddannelse
- Erhvervsgrunduddannelse.
Det er kommunerne, der skal målgruppevisitere de unge til FGU. Der forventes ikke at blive helt frit valg for eleverne i valg af FGU-skole, da institutionernes økonomi tager udgangspunkt i, at kommunerne visiterer deres unge til den institution, som kommunen er en del af.
Finansiering
Hver institution får et grundtilskud på 4 mio. kr. Dertil kommer, at hver skole (ud over institutionen) får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. Hertil får institutionen en takst pr. elev på 78.650 kr. og en udslusningstakst på 15.000 kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65 pct. For en kommune koster en elev, der udsluses, således ca. 61.000 kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Skoleydelsen svarer til uddannelseshjælp for uddannelsesparate for de 18+ årige, og 1.516 kr. for de under 18-årige.
FGU-institutionerne bliver selvejende statslige institutioner. Da der er en betragtelig kommunal økonomi forbundet med opgaven, har kommunerne imidlertid et stort incitament til at ønske så stor indflydelse som muligt med henblik på at opnå så stor effekt som muligt af tilbuddet.
Lokal proces
Efter en lokal proces opretter undervisningsministeren de nye FGU-institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Man forventer ca. 30 institutioner på landsplan. Hver institution kan have ét eller flere udbudssteder (kaldet skoler). Forventningen er, at der vil være ca. 90 skoler på landsplan, hvoraf de 30 udgør hovedsædet for en institution.
Den lokale forankring i processen for oprettelse af institutioner og skoler sikres ved, at kommunerne (Kommunekontaktråd - KKR) med inddragelse af de eksisterende institutioner kommer med forslag til dækningsområder (dvs. det område, som en institution skal dække) og placering af skoler.
Ved placering af skoler tages udgangspunkt i:
- Tilstrækkeligt elevgrundlag
- Geografisk nærhed til de unge
- Udgangspunkt i eksisterende bygninger
- Sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø
- Plads til alle tre spor af FGU.
For dækningsområdet gælder hovedreglen, at institutionen så vidt muligt bør dække et område med ca. 470 årselever. Beregningen af årselever er fastsat af Undervisningsministeriet som grundlag for alle kommuner (se bilag). Beregningen af årselever tager højde for, at ikke alle elever vil skulle gå på en FGU-skole i et helt år.
Den lokale proces for udpegning af institutioner/dækningsområder er fastsat til fire måneder med start januar 2018 (se bilag). KKR skal senest den 1. juni 2018 fremsende et samlet notat med ønsker til dækningsområder og forslag til placering af skoler til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter endelig beslutning om institutioner/dækningsområder inden udgangen af august 2018.
Arbejdet i KKR Hovedstaden
K29 har nedsat en administrativ arbejdsgruppe til at følge og understøtte den lokale FGU-proces. FGU-arbejdsgruppen har udarbejdet høringssvar til lovforslaget og afdækket status for, hvilke kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af institutioner og skoler (se bilag). KL har ligeledes indgivet høringssvar (se bilag).
Den 7. februar 2018 mødtes hovedstadens borgmestre for at drøfte FGU og muligheder for placering af institutionerne. Blandt borgmestrene var der bred enighed om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges perspektiv i processen omkring institutionsdannelse og placering af skoler.
Samarbejdet mellem kommunerne i Storkøbenhavn Nord
Klynge FGU Storkøbenhavn Nord foreslås bestående af Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Herlev og Ballerup Kommuner.
Furesø, Egedal og Rudersdal Kommuner peger på en model med "delt dækningsområde". Kommunerne peger på en moderinstitution i FGU Klynge Nord, men indgår i FGU Storkøbenhavn med følgende postnumre: Postnummer 3500 Værløse i Furesø Kommune, postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal Kommune samt postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal Kommune (se bilag).
I Storkøbenhavn Nord er der nedsat en styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Styregruppen har drøftet scenarier og muligheder samt indhentet datamateriale på antal unge, transportveje og placering af nuværende forberedende tilbud. Styregruppen har inddraget lederne for Ballerup-Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby (de skoler, der ligger i de otte kommuner i dag) i processen.
Styregruppen har skitseret to modeller for skoleplaceringerne i FGU klynge Storkøbenhavn Nord (se bilag).
Den selvejende institutions økonomi er samlet set bæredygtig i begge modeller med det nuværende af Undervisningsministeriet opgjorte elevgrundlag i optageområdet, idet FGU-klyngens indtægter i begge modeller er større end de minimumsudgifter, der er forbundet med driften af skolen.
Det skal dog bemærkes, at der er en risiko for betydelige kommunale merudgifter til FGU’en, idet kommunerne med den nye FGU overtager finansieringen af dele af en statslig opgave. De endelige økonomiske konsekvenser kendes ikke, da spørgsmålet forhandles mellem stat og kommune i de årlige DUT-forhandlinger (DUT betyder "Det Udvidede Totalbalanceprincip" og handler om, at kommunerne kompenseres, når de pålægges nye opgaver af staten og tilsvarende får reduceret økonomien, når der bortfalder opgaver). De økonomiske konsekvenser vil også afhænge af målgruppens størrelse. Jo større en FGU-målgruppe, jo større potentielle økonomiske udgifter. Derfor vurderer administrationen, at der er de største økonomiske risici forbundet med model 2, hvor der etableres en overkapacitet af FGU-pladser. En overkapacitet af pladser kan betyde et uheldigt incitament over for de selvejende institutioner i forbindelse med at klargøre de unge til ordinær ungdomsuddannelse, så de tilbringer kortest muligt tid i FGU.
Administrationens vurdering
Det er styregruppens anbefaling, at der træffes beslutning om model 1.
I model 1 etableres der en moderinstitution i Gladsaxe (det nuværende 10. klasses center og GXU) og en skole på den nuværende Ballerup-Herlev Produktionsskole. De to matrikler kan dække kapacitetsbehovet i kommunen (553 årselever), og kan ibrugtages med det samme. På begge matrikler er der mulighed for at etablere fagligt og økonomisk bæredygtige skolemiljøer, der understøtter alle tre FGU-spor. Samtidig er der attraktive transportmønstre for de unge (se bilag).
Det er ikke styregruppens vurdering, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag til model 2. Hvis der etableres en matrikel med 100 elever i Lyngby, vil det have den konsekvens, at de to øvrige matrikler ikke har tilstrækkeligt elevgrundlag til at udnytte matriklernes kapacitet. Den opmærksomhed forstærkes yderligere af, at 100 elever ikke er nok til et fagligt og økonomisk bæredygtigt skolemiljø med tre spor. Matriklen i Lyngby vil derfor skulle udvides, hvilket dels vil kræve nybyggeri, og dels vil reducere elevgrundlaget til de to øvrige matrikler yderligere. Den kommunale økonomi forbundet med FGU-elever er betydelig. Det kan derfor ikke anbefales at etablere en overkapacitet.
Det bemærkes, at Lyngby-Tårbæk Kommunes repræsentant i styregruppen ikke er enig i anbefalingen, idet Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Tårbæk har tilkendegivet, at den ønsker en skole i Lyngby.