Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

04.12.2018 kl. 13:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Per Mortensen (A) - Deltog
  • Allan Kristensen (C) - Deltog
  • Anja Holtze (A) - Deltog
  • Dennis Sørensen (A) - Deltog
  • Johan Müller (A) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
  • Jette Rau (erhvervschef) - Deltog
  • Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog

Åben dagsorden

  1. Ny marketingkampagne på LinkedIn vedrørende life science
     

  2. Virksomhedsbesøg
     
  3. Status på byggeriet ved World Trade Center

     

  4. LEO Pharmas aktiviteter i Wuxi
     
  5. Administrationen arbejder videre med to til tre kortere studieture i perioden første halvår 2019 til første halvår 2020. Der kommer en sag herom inkl. datoer i januar 2019.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. november 2018 Punkt 2

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommunes beskæftigelsesplan skal sikre, at kommunen også i årene, der kommer, leverer en god indsats, der gør, at alle borgere hurtigst og bedst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet og i så høj grad som muligt bliver selvforsørgende. Samtidigt får kommunens virksomheder stillet den fornødne arbejdskraft til rådighed.

 

Baggrund

Udkast til beskæftigelsesplanen har været forelagt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. november 2018, og planen forelægges nu til endelig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er 2-årig og beskriver fokusområder, der strækker sig ud over 2019. Planen tages op til revision i forbindelse med nye udmeldinger om ministermål for at følge de mere langsigtede forhold samt efter andre nærliggende behov. Der følges løbende op på de indsatser, som er beskrevet i planen.

 

Planen tager udgangspunkt i nuværende samt fremtidig situation på arbejdsmarkedet og beskriver de primære fokuspunkter, der påvirker beskæftigelsesindsatsen i de kommende år:

  • Forenklingsreform: Færre proceskrav og stærkere fokus på borgere og virksomheder
  • Ministerens udmeldte mål/fokuspunkter
  • Videreførte indsatser
  • Indsatser omfattet af Budget 2019.

Den vedtagne Beskæftigelsesplan 2019 for Ballerup Kommune vil blive sendt til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) med henblik på at kunne fremme fælles koordinering af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Beskæftigelsesplan 2019 godkendes.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

I Center for Arbejdsmarked arbejdes der med en klar og gennemsigtig datadrevet styring. Data bruges både som pejlemærker i arbejdet hen imod, at borgerne kommer i job og uddannelse samt belyser effektiviteten i, hvad der virker for den enkelte målgruppe og dermed den enkelte borger. Denne sag belyser udelukkende metoden og beskriver ikke selve resultaterne, som vises i de forskellige opgørelser.

 

Baggrund

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har efterspurgt et indblik i styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Eftersom der på beskæftigelsesområdet måles på mange forskellige forhold og jævnligt, så er sagen med til at give et overblik og sikre entydighed i, hvad der er de primære områder, der måles på.

 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesområdet er et meget reguleret område, der historisk er kendt for et højt antal reformer og lovændringer, ligesom det er et område, der følges meget tæt på den nationale dagsorden.

 

Også i Ballerup Kommune er det væsentligt at følge udviklingen i både arbejdsmarkedet og ledigheden, men også kommunens egen præstation sammenlignet med landsgennemsnittet og andre sammenlignelige kommuner.

 

Datadrevet styring på beskæftigelsesområdet i Center for Arbejdsmarked er bygget op omkring præmissen, at borgerne skal have den indsats, der virker. Al datastyring er delt op på indsatser (den indsats der ydes over for borgeren) samt resultater (selvforsørgelse i form af job eller uddannelse samt progression). Denne type af datastyring er også en direkte afbildning af linjerne, som er lagt i beskæftigelsesplanen og aktiveringsstrategien.

 

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft i andet halvår 2019, samt udviklingen på arbejdsmarkedet i de seneste år har betydet, at der er ny fokus på løbende fornyet viden om effekter og evidens for, hvad der virker for de enkelte borgergrupper og dermed også den enkelte ledige borger. Den nye tænkning understøttes af den interne udviklingsproces i Center for Arbejdsmarked "Klar til match".

 

Ovenstående betyder også, at der i højere grad styres efter konkrete resultater så som ordinært job, uddannelse og målgruppeprogression (fra syg til rask og fra ikke-jobparat til jobparat). Sammensætning af refusionstrappen betyder også, at der følges tæt op på varigheden af ledighedsperioden (herunder vigtigheden af tidligt indsats, indsatshyppigheden mv.).

 

Mange af de opgørelser, bl.a. som effekterne af indsatsen, vil også blive omfattet af det nye nøgletalskoncept (første udkast til et nyt nøgletalskoncept forventes præsenteret i andet halvår 2019), som beskrevet på november mødet.

 

Eksternt udarbejdes der også meget ofte opgørelser, som måler udviklingen og præstationen i bl.a. Ballerup Kommune:

  • RAR Hovedstaden (opgørelser af nøgletal for arbejdsmarkedet og status på indsats)
  • Rigsrevisionen (senest "effektmålinger af den aktive beskæftigelsesindsats")
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Nøgletalsrapport for beskæftigelsesindsatsen)
  • Beskæftigelsesministeriet (antal afholdte samtaler, joblog opgørelser mv.)
  • Andre projektopgørelser (STAR projekter så som "Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb", "Flere skal med" mv.).

Eksempler af ovenstående opgørelser kan ses som bilag. Bilaget om "Datadrevet styring i Center for Arbejdsmarked" giver et overblik over de væsentligste metoder og pointer, som de forskellige produkter og bilagene til sagen indeholder.

 

De eksterne opgørelser har den svaghed, at der bruges forskellige datakilder samt forskellige opgørelsesmetoder. Ligeledes er datasættet, der understøtter disse opgørelser, jævnligt forældet og dermed er "virkeligheden" på det tidspunkt allerede en anden. Derfor er der brug for interne opgørelser, der er mere up-to-date og væsentligt mere fleksible.

 

Alle interne nøgletal og analyser udarbejdes jævnligt (dagligt, ugentligt, månedligt og kvartalsvist) afhængigt af, hvor hurtigt der skal kunne reageres på den belyste udvikling. Et af de centrale elementer er også løbende sammenligning med andre kommuner, hvor der dermed kan drages nytte af ”best practice” metoden.

 

Derudover analyseres der løbende på sammenspillet mellem indsats og effekter, både i forhold til den kontaktmæssige indsats overfor borgeren, men også de aktiveringsforløb, som borgeren får stillet til rådighed i løbet af sin ledighedsperiode. Dette gøres naturligvis med henblik på, at borgeren hurtigst og mest effektivt bliver selvforsørgende, samt at det økonomiske råderum bliver udnyttet maksimalt.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

5 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om den datadrevne styring i Center for Arbejdsmarked tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Sagen giver et overblik over hvilke aktiveringsredskaber og indsatser, som påvirker borgeren på vej mod et job eller uddannelse.

 

Baggrund

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af revideret aktiveringsstrategi med henblik på endelig vedtagelse i 2019. Som et led i den proces præsenteres den tilgængelige viden om effekter i beskæftigelsesindsatsen.

 

Sagsfremstilling

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft i andet halvår 2019, samt udviklingen på arbejdsmarkedet i de seneste år har betydet, at der er endnu større fokus på løbende fornyet viden om effekter og evidens for, hvad der virker for de enkelte borgergrupper og dermed også den enkelte ledige borger. Sammensætning af refusionsmekanismen på forsørgelsesområdet betyder også, at varigheden af ledighedsperioden, timing, hyppighed og varighed af indsatsen, bliver væsentlige.

 

Endeligt betyder afskaffelsen af aktiveringsloftet og dermed refusion på aktiveringsindsatsen, at der er et mindre økonomisk råderum og dermed behov for investering af økonomiske ressourcer i de redskaber, der virker mest effektive i processen med at få den enkelte borger i job eller uddannelse og dermed i selvforsørgelse.

 

Det fornyede fokus på slutresultater og højere effekter understøttes af den interne udviklingsproces i Center for Arbejdsmarked "Klar til match".

 

Hvad virker for den ledige borger?

Generelt set har borgerens overordnede møde med jobcentret en væsentlig positiv beskæftigelseseffekt. Det spænder fra, hvordan borgeren mødes første gang i Center for Arbejdsmarked til den individuelle samtale med en sagsbehandler eller virksomhedskonsulent. Dette hænger sammen med det aktuelle paradigmeskift, hvor der ikke længere skal være et klart skel mellem myndighedsindsatsen og den aktive indsats.
 
Der arbejdes ud fra, at alle ledige borgere har en plads på arbejdsmarkedet og derfor italesættes ordinær ansættelse fra start i borgerens forløb. Jobcentrets opgave er, at afdække den ledige borgers ressourcer, som matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
 
Det at være blandt rigtige kollegaer og ordinære opgaver giver mening og retning for den ledige borger. Derfor er virksomhedsrettede forløb (praktikker, løntilskud og småjob) med til at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er også igennem disse forløb, at der sker en progression i retning af at opnå tilknytning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår for de enkelte borgere, ligesom det er igennem disse aktiviteter, at der sker en udvikling af borgeren faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer.
 
En tæt og tillidsbaseret samtalerelation til én primær kontaktperson/ jobformidler på jobcentret med viden om arbejdsmarkedet, hjælper borgeren videre mod ansættelse med ordinære timer.
 

En effektiv aktiveringsindsats er bygget op omkring følgende tre led (beskrevet i det vedlagte bilag):

  • Jobcentrets samarbejde med borgeren
  • Samarbejdet med virksomhederne
  • Organisatoriske, styringsmæssige og kulturelle rammevilkår i jobcentret.

Det er væsentligt, at selve aktiveringsindsatsen er målrettet og tilrettelagt på en måde så borgere, der relativt hurtigt bliver selvforsørgende alligevel, så vidt muligt ikke deltager i lange og omkostningstunge forløb. Det skal ses i lyset af, at aktivering medfører offentlige merudgifter samt typisk mindre jobsøgning og dermed en risiko for at blive fastholdt i ledighed (fastholdelseseffekten).

 

Det er ligeledes væsentligt, at aktiveringsindsatsen er fastlagt ud fra den enkelte borgers ressourcer, der gør at indsatsen primært er rettet mod hurtig indtræden på arbejdsmarkedet i samspil med erhvervslivet.

For de mere udsatte målgrupper er det ligeledes vigtigt, at den jobrettede indsats koordineres således, at øvrige indsatser (sundhed, sociale m.fl.) sker parallelt med den jobrettede indsats.

 

Overordnede effekter af aktiveringsredskaber (beskrevet i det vedlagte bilag):

 

En tidlig og intensiv indsats bringer ledige hurtigere i beskæftigelse, da udsigten til en tidlig og intensiv indsats bl.a. er med til, at motivere ledige til at søge arbejde, mens den virksomhedsrettede aktivering (løntilskud, virksomhedspraktik og småjob) overordnet har positive job- og uddannelseseffekter.

 

Enkelte studier peger på, at der kan være positive effekter af korte, vejledende forløb og jobsøgningskurser som et mellemled i processen mod job og uddannelse.

 

Endeligt peger studierne generelt på, at den aktive indsats i form af samtaler mellem ledige og sagsbehandlerne har en positiv beskæftigelseseffekt.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. De præsenterede effekter om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Regeringen har besluttet at forenkle hele det offentlige erhvervsfremmesystem med henblik på at få færre aktører. Med erhvervsfremmesystemet menes organisationer, som er finansieret af forskellige offentlige kasser, som understøtter virksomheder til vækst.

 

Liselotte Hohwy Stockholm, direktør i Væksthus Hovedstaden, vil gennemgå den viden der er om, hvordan det nye erhvervsfremmesystem skal bygges op.

 

Herefter vil administrationen kommentere på det nye erhvervsfremmesystem ud fra en Ballerup Kommune vinkel, og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får mulighed at drøfte hvilke ændringer, der bør ske i den fremadrettede indsats.

 

Baggrund

Regeringen har ønsket at forenkle det offentlige erhvervsfremmesystem, fordi der har været uoverskueligt mange forskellige aktører. Det har været en jungle for virksomheder at finde frem til den rette hjælp, fordi ingen har haft overblikket.


Der har hidtil været tre lag i erhvervsfremmesystemet:

  • Staten
  • Regioner
  • Kommuner.

Fremadrettet vil det alene være stat og kommuner, som skal varetage den offentlige erhvervsfremme. Det er derfor en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Lov om erhvervsfremmesystemet er i høring og forventes vedtaget i Folketinget den 13. december 2018.

 

Sagsfremstilling

Det er nu mere klart, hvem der skal påtage sig hvilke roller i det nye erhvervsfremmesystem.

 

Den specialiserede erhvervsservice skal alene foregå i de nye Erhvervshuse, som drives af staten. Med specialiseret vejledning menes fx konkrete vækstforløb, eksport, internationalisering og andet, som kræver faglig ekspertviden.

 

Samtidig får Erhvervshusene en ny opgave, som er at vejlede alle typer virksomheder og ikke kun vækstvirksomheder. Det kan fx være detailhandlen, håndværkere samt andre serviceerhverv, som hidtil ikke har kunnet få vejledning i de eksisterende Væksthuse. Derfor har mange kommuner stillet denne service til rådighed.

 

Kommunernes rolle bliver mere beskeden i fremtiden, hvor mange kommuner har haft store enheder til at vejlede lokale virksomheder. Det gælder mange kommuner udenfor hovedstadsområdet, som har haft denne form for set-up.

 

Fremover må kommunerne gerne tage 1:1 samtaler med virksomhederne, men skal henvise til Erhvervshusene for, at virksomhederne kan få ekspertvejledning. Kommunerne må også lave arrangementer, netværk og mødes med virksomhederne omkring aktuelle dagsordner.

 

Faktisk er den nye lov om erhvervsfremme meget dækkende for, hvordan Ballerup Kommune hidtil har håndteret sin erhvervsindsats. Derfor bliver der ikke lagt op til de store forandringer i forhold til rollefordelingen.

 

Den største forandring vil imidlertid være, at iværksætterindsatsen nu lægges fuldt ud i det nye Erhvervshus. Det betyder, at den lokale strategi for iværksætteri bortfalder. Iværksætteri er ikke en "skal-opgave" for kommunerne i det nye set-up.

 

Der vil fortsat være behov for viden til at supplere skoleområdet med henblik på at gøre de unge interesserede i at tænke iværksætteri og entreprenørskab. Det vil være Erhvervshuset, der vil varetage denne opgave sammen med skoleområdet i det omfang, det er relevant og aktuelt.

 

Erhvervshuset vil også fortsætte med at bistå med vejledning af ballerupborgere, som har lyst til at blive iværksættere. Det vil foregå fuldstændig som hidtil.

 

Administrationen vurderer umiddelbart, at Ballerup Kommune ikke er en betydende kommune på iværksætterområdet. Andre dele af hovedstaden, herunder særligt i København Kommune, kan tilbyde interessante iværksætterområder. Som erhvervskommune har Ballerup Kommune en helt anden profil og en helt anden rolle i arbejdsdelingen på erhvervsstruktur i hovedstande, hvor Ballerup i langt højere grad er interessant for små- og mellemstore virksomheder samt de store corporate virksomheder. Ændringen på iværksætterområdet vurderes derfor ikke at få de store konsekvenser for Ballerup Kommune.

 

Ved en rundspørge blandt virksomheder udenfor Ballerup Kommune er det også tydeligt, at Ballerup Kommune er langt mest attraktiv, når man er ovre iværksætterstadiet. Når virksomheden er inde i en god vækst, har de behov for at kunne ansætte dygtige medarbejdere, at huslejeomkostningerne skal ned, at der er gratis og rigelige parkering, og at man gerne vil være tæt på de store kunder. Derfor bliver Ballerup Kommune attraktiv efter de første iværksætterår, hvor København Kommune ikke kan tilbyde det samme.

 

Der stor opmærksomhed omkring Ballerup som en attraktiv kommune at slå sig ned i som etableret virksomhed. Derfor vurderer administrationen, at Ballerup Kommune i fremtiden skal fokusere indsatsen på tiltrækning af nye etablerede virksomheder samt udbygningen af Kildedal Science Park og den fortsatte udvikling af Lautrup Erhvervspark. Dertil kommer et antal tidsaktuelle arrangementer, netværksmøder og 1:1 besøg pr. år, sådan som Ballerup Kommune hidtil har gjort det.

 

Det vil sige, at Ballerup Kommune fremadrettet benytter de tilbud og de samarbejder, som vi kan få med Erhvervshuset på iværksætterområdet og i det omfang, det giver mening. Ballerup Kommune fortsætter med at henvise virksomheder til Erhvervshuset for at få specialiseret vejledning.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Oplægget  om det nye erhvervsfremmesystem fra Liselotte Howhy Stockholm tages til efterretning.
     
  2. Erhvervsindsatsen fremadrettet justeres jf. administrationens oplæg, og at Ballerup Kommunes iværksætterindsats minimeres.

Beslutning

Indstillingen godkendt med disse bemærkninger:

Til indstillings punkt 2 omlægges Ballerup Kommunes iværksætterindsats, i stedet for at den minimeres.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en sag med præsentation af, hvordan den fremtidige iværksætterindsats skal foregå. 


Indhold

Sammendrag

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afholdt i juni 2018 en temadag. Der er nu udarbejdet en opfølgning på udvalgets drøftelser, hvoraf det fremgår, hvordan emnerne enten indgår i eksisterende indsatser eller forventes at indgå i planlagte indsatser i 2019 og frem. Opfølgningen forelægges til orientering.

 

Baggrund

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønskede, efter introduktion til udvalgets ansvars- og opgaveområder i foråret 2018 at holde temadag med tid til fælles drøftelse af udvalgets opgaver og ansvarsområder.

 

Sagsfremstilling

Temadagens formål var at skabe fælles grundlag og forståelse for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets opgaver, fokusområder og mål, succeskriterier for udvalgets arbejde.

 

Det fælles afsæt for dagen var Erhvervs- og vækstpolitikken 2017-2021. Der er til erhvervs- og vækstpolitikken besluttet en handlingsplan for 2017-2019, som har tre spor og fire mål, der sætter fælles ramme og retning for udvalget på tværs af erhverv og beskæftigelse.

 

De fire mål for 2017-2019 er:

  • 1.000 nye private arbejdspladser
  • 750 flere ballerupborgere i arbejde
  • Mindst hver fjerde elev i folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse
  • Virksomheder i Ballerup Kommune har højere omsætning og eksport end i resten af landet.

De tre spor i Handlingsplanen er:

  • Gode rammevilkår for virksomhederne
  • Arbejdskraft og arbejdsmarked
  • Vækst i virksomhederne.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelser af opgaver, mål og succeskriterier tog udgangspunkt i de tre spor. Ud over de tre fokusområder var Ungeområdet til drøftelse på dagen. Ungeområdet er et nyt ansvarsområde for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og om end emnet kan ses som del af spor ”Arbejdskraft og arbejdsmarked” er det samlet op i et selvstændigt tema.

 

Der er udarbejdet en opsamling på udvalgets drøftelser, som fremgår af bilaget. Opsamlingen følger de tre spor i handlingsplanen, tilføjet ungeområdet, og der er givet en såkaldt status på, hvorvidt indsatserne kan ses som en del af allerede eksisterende indsatser fx Handlingsplanen for erhvervs- og vækstpolitikken, eller er en del af planlagte/besluttede indsatser i fx den politiske aftale for 2019, Beskæftigelsesplan 2019 eller andet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Centrene for By, Erhverv og Miljø samt Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Opsamlingen på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets temadag tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Dokumenter

Download samlet dokument

Download