Tilbud til dig med demens
Som borger med demens eller som pårørende til en borger med demens, kan det være, at du har brug for:
- Grundlæggende viden om demens
- Rådgivning og vejledning fra demensteamet
- Kendskab til, hvor du kan finde mere information om demens
- At møde andre i samme situation som dig.
Læs herunder om muligheder og kommunens tilbud.
-
Sådan kommer du igang:
- Du skal kontakte din læge eller hospitalet og få en henvisning
- Efter henvisning vil en medarbejder fra Demensteamet i Ballerup Kommune kontakte dig
- Vi vil sammen aftale det nærmere forløb, som kan bestå af nedenstående tilbud, hvoraf nogle tilbud kræver særskilt ansøgning fra dig.
- Du kan læse mere om Demensteamet her. Hvis du er i tvivl om din situation, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan få vejledning til:
- Viden om demenssygdomme og sygdomsforløb
- Kommunens tilbud målrettet dine udfordringer
- Kendskab til, hvor du finder mere information om demens
- Henvendelse- og handlemuligheder i kommunen
- Kendskab til fremtidsfuldmagter, værgemål og magtanvendelse, og hvor du kan få mere information
- Pædagogisk tilgang og kommunikation for pårørende
- Flytning og plejeboliger.
-
Efterår/vinterprogram for demenscafe
Personer med demens, deres pårørende samt andre interesserede er velkomne til cafearrangementer om demens.
I demenscafeen fokuserer vi hver gang på et emne relateret til demens. Til hver cafe har du mulighed for at stille spørgsmål om demens til kommunens demensspecialister, Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.
Tid og sted
Demenscafé holdes altid den første torsdag i måneden klokken 15.30-17.30 i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12. Tilmelding er ikke nødvendig.
Program
5. september 2024
Aktivitets- og aflastningstilbud i Ballerup Kommune
Kom og hør om kommunens aktivitets- og aflastningstilbud til borgere med demenssygdomme og deres pårørende.
Oplæg v. lederne Anette Wintlev-Jensen og Karen Bitterwolf3. oktober 2024
Sanser og musik i hverdagen med demenssygdomme
Hør mere om aktivering af sanserne og musikkens betydning i hverdagen med demenssygdomme. Hvordan stimuleres sanserne for på den måde at opnå en bedre livskvalitet?
Oplæg v. Demensteamet7. november 2024
Demenssygdom og Jura
Kom og hør om fremtidsfuldmagter, værgemål, testamenter og arveforhold mm. Det er vigtige emner at kende til - når man har en demenssygdom eller er pårørende.
Oplæg v. Henning Broman jurist og formand hos Ældre Sagens lokalforening i Ballerup5. december 2024
Demenssygdom og kommunikation
Hvad er demenssygdom og hvordan håndteres og tackles hverdagen med demens? Vi gennemgår de forskellige demenssygdomme og hvad der lægges vægt på i kommunikationen.
Oplæg v. DemensteametKaffe og kage
Du kan købe kaffe og kage for 15 kroner. Vi modtager kontanter og MobilePay.
Spørgsmål?
Kontakt kommunens demensteam på telefon 4477 3031. Du kan også sende en mail på demens@balk.dk
Demenscafeerne er et samarbejde mellem demensteamet i Ballerup Kommune, Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.
Caféarrangementerne er relevante for dig, hvis du eksempelvis har brug for:
- Viden, information, og gode redskaber der klæder dig på til at klare forandringer pga. demenssygdom.
- Rådgivning fra Ballerup Kommunes demensteam.
- At møde andre i samme situation som dig.
- Opbygning af et netværk som forstår din situation.
- Være sammen med repræsentanter fra Alzheimer Foreningen og Ældre Sagen.
Hvornår og hvor ofte foregår caféarrangementerne?
- Den første torsdag i hver måned fra 15.30-17.30.
- Caféarrangementet finder sted i Caféen i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup.
- Til alle Caféarrangementerne vil der være et kort fagligt oplæg. Du kan læse mere om programmet for arrangementerne i Ballerup Bladet, De fire Årstider eller på Ballerup Bibliotek.
- Caféen er lukket i juni, juli, august og januar.
Er der caféarrangementer i andre kommuner?
Ja det er der i Furesø og Herlev. Man må gerne deltage i Caféerne på tværs af Kommunerne. Programmet finder man på deres hjemmeside.
-
Ballerup Kommune tilbyder pårørendekursus til ægtefæller/samlever til hjemmeboende borgere med demens. Her har man mulighed for at mødes med andre i sammen situation. Kurset foregår i Aktiv Center Ballerup, Rolighedsvej 12, 2750 Ballerup.
Hvad får jeg ud af at deltage?
- blive præsenteret for viden og værktøjer, så du bedre kan håndtere hverdagen med demens
- dele erfaringer med øvrige deltagere
- mulighed for tryg relations dannelse og støtte i mødet med andre i lignende situation
- at etablere sig i et netværk og vedligeholde kontakten til de andre deltagere, efter endt kursus.
Hvordan tilmeldes jeg kurset?
- Du skal tilmelde dig kurset og være i stand til at transportere dig på egen hånd
- Pårørendekurset annonceres i De Fire Årstider og i Ballerup Bladet
- Vi starter nye forløb i september hvert år
- Ved tilmelding kontaktes Demensteamet på tlf. 4477 3031, eller der sendes en mail på demens@balk.dk. Hvis du sender personoplysninger, skal du sende os en sikker besked ved at klikke på linket i kontaktboksen.
Tilmeldingsfrist er altid d. 1. august og kurset afholdes fra september måned. Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse og vil senere blive kontaktet med information om opstart.
Hvor ofte foregår kurset?
Man mødes én gang månedligt af 2 timers varighed, fra september til og med april. De sidste par kursusgange er der fokus på, at gruppen bliver selvhjulpen og kan fortsætte på egen hånd.
Hvad indeholder kurset?
Kurset består af relevante temaer som er knyttet til hverdagen med demens:
- Om sygdom og sygdomsforståelse
- Demens og Jura
- Verbal og non-verbal Kommunikation
- At takle hverdagen med demens
- Aflastning og plejebolig
- At bevare kontakten og netværket
- Gruppen kører selv med mulighed for professionel coaching og evaluering
Find vej:
Pårørendekurset afholdes på Plejehjem Lindehaven i lokalet ved caféen. Adressen er Præstevænget 11, 2750 Ballerup.
-
- Har du en demenssygdom, og har du glæde ved at være fysisk aktiv, men har behov for let støtte i forbindelse med træningen, har du mulighed for at blive visiteret til et holdtræningsforløb med særlig støtte for personer med demens
- Konceptet hedder Adex – inspireret træning, som er målrettet mennesker med demens og har vist positiv effekt på sygdomsforløbet
- Du vil blive kaldt ind til træningsopstart med en fysioterapeut og ved træningens afslutning får du en sluttest med henblik på at fastslå effekten af træningsforløbet. Dine mål vil også blive evalueret sammen med dig
- Forløbet er tidsbegrænset, og du sørger selv for transporten.
- Det foregår i Sundhedshuset på Gl. Rådhusvej 13B hos Træning og Aktivitet.
- For at komme med på holdet, skal du have enten en lægehenvisning fra hukommelsesklinikken eller fra egen læge
- Du er velkommen til at kontakte demensteamet for nærmere information om tilbuddet.
-
- Kognitiv Stimulationsterapi er et tilbud til dig med en demenssygdom, hvor du blandt andet træner dine sproglige funktioner
- Det er en slags hjernegymnastik for mennesker med let til moderat demens
- Forløbet strækker sig over 14 gange, to gange om ugen i en mindre gruppe på ca. 6-8 deltagere. Samtidig er der mulighed for socialt samvær med de andre gruppedeltagere
- Der er gruppestart når der er nok deltagere til at starte et hold
- Gruppen afholdes af to sundhedsfaglige medarbejdere, som er uddannet i konceptet
- Man skal tilmelde sig holdet, og man sørger selv for transporten
- Kontakt tilbuddet på tlf. 2522 8046 med henblik på tilmelding
- Du er også velkommen til at kontakte demensteamet for nærmere information om tilbuddet.
-
- Som borger med demens eller som pårørende til en borger med demens, kan det være, at du savner mere aktivitet og socialt samvær med andre, hvor der er mulighed for at få mere støtte fra sundhedsfagligt personale.
- Måske er du et sted i dit sygdomsforløb, hvor det er blevet mere svært at komme i gang eller opsøge andre mennesker på egen hånd.
- Det kan også være at du som pårørende begynder at få brug for mere aflastning i hverdagen, hvor du har brug for et frirum eller tage væk på en rejse.
- I Ballerup Kommune er der mulighed for at søge om aktivitets- og aflastningstilbud. Her kan man mødes med andre og være aktive sammen.
- Ligeledes er der også mulighed for at få et ophold med overnatning, hvor der er døgndækket personale.
- For at søge om kommunens aktivitets- og aflastningstilbud, skal man kontakte Visitationen, så man sammen vurderer behovet og ressourcerne. Læs mere om Aktivitets- og aflastningstilbud.
-
- Med en demenssygdom kan det på et tidspunkt blive svært at administrere sin egen medicin. Der er flere måder at håndtere det på, så det bliver mere overskueligt
- Man kan bl.a. købe dosisæsker på apoteket og selv dosere medicinen
- Hvis det er svært for at dosere medicinen på egen hånd, kan man få udleveret dosisrul på apoteket, hvor apoteket doserer medicinen i dosispakker. Det kræver dog, at der ikke er hyppige ændringer i medicinen
- Derudover er der mulighed for at få hjælp til at få doseret medicinen i doseringsæsker i eget hjem
- Hvis du ikke husker at tage din medicin, kan du få udleveret en medicinhusker, eller få medicinen udleveret af Ballerup Kommunes Hjemmesygepleje ved at kontakte egen læge.
-
- Når man har demens, vil man gradvist få behov for mere hjælp i hjemmet for at klare hverdagen
- Det kan også være du som pårørende har brug for mere aflastning eller afløsning af omsorgsopgaverne
- For at søge om hjemmehjælp, skal du kontakte kommunens visitation
- Du kan orientere dig om hjemmehjælpsydelserne i kommunens kvalitetsstandarder.
Læs mere om Hjemmeplejen og kvalitetsstandarderne.
-
Plejehjem
- I Ballerup Kommune er der i alt 7 plejehjem
- Alle plejehjem har personale med kompetencer til at varetage omsorgsopgaverne for alle borgere med forskellige sygdomme inklusiv demens
- Du og dine pårørende vil altid blive tilbudt en indflytningssamtale med din kontaktperson fra plejehjemmet, hvor I har mulighed for at afstemme jeres forventninger og blive introduceret til de forskellige aktiviteter og tilbud
- Du må gerne ringe til det enkelte plejehjem og spørge nærmere, eller bede om at få en rundvisning
- Hvis du er i målgruppen for at søge om en plejebolig, det vil sige en bolig på et plejehjem, skal du kontakte Visitationen. Du kan på linket læse mere om Ballerup Kommunes plejehjem.
Caféer
- Ældre caféerne findes på alle plejehjem. Som borger med demens eller som pårørende til en borger med demens, kan det anbefales at benytte sig af caféerne for at få mere kendskab til plejehjemmene og aktivitets- og aflastningstilbuddene inden borgeren udvikler svær demens
- Det kan også give en god anledning til at få en god social sammenkomst med sine pårørende. Man kan også købe maden og tage den med hjem. Maden tilberedes af Køkken Ballerup, læs mere om menuen og caféerne på linket.