Sammendrag
Første budgetopfølgning for 2022 forelægges hermed for Kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Ved første budgetopfølgning 2022 er den økonomiske strategi overholdt, bortset fra målet om overholdelse af servicerammen. Her gøres der opmærksom på, at der er iværksat servicerammereduktioner svarende til ca. 7 mio. kr. frem til den 1. juli 2022, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 20. december 2021.
Servicerammen er under pres grundet stigningen i serviceudgifterne på driftsbudgettet, herunder et stort udgiftspres på de specialiserede områder. Der forelægges forslag til en opbremsning for at imødegå presset på servicerammen.
Baggrund
I Ballerup Kommune skal de enkelte udvalg behandle opfølgning på budgettet tre gange årligt. Budgetopfølgningen forelægges jf. Tidsplan for budgetlægning 2023, budgetopfølgningerne 2022 og regnskabsaflæggelsen 2021.
Budgetopfølgningen bygger på tilbagemeldinger på økonomien fra centrene. På de områder, hvor centrene vurderer, at der er en risiko eller udfordringer på deres bevillingsrammer, er der udarbejdet bilagsnotater. Endvidere er der indhentet forventet forbrug fra alle enheder. I udarbejdelsen af budgetopfølgningen er centrene gjort opmærksomme på Kommunalbestyrelsens økonomiske strategi, herunder at det forventes, at der findes modgående foranstaltninger på de rammer, som viser en forbrugsmæssig opdrift, samt at der ikke gives varige tillægsbevillinger.
Sagsfremstilling
Fokus i denne budgetopfølgning er at give årets første bud på det forventede forbrug i 2022 og indarbejde ændringer i budgettet på baggrund af centrenes tilbagemeldinger, samt at foretage budgetmæssige tilpasninger på baggrund af regnskab 2022 og justere de demografiske udgifter i indeværende år på baggrund af den seneste befolkningsprognose.
Økonomisk strategi
Målene i den økonomiske strategi overholdes ved første budgetopfølgning 2022 bortset fra målet om overholdelse af servicerammen, som potentielt overskrides med ca. 35 mio. kr. ved første budgetopfølgning 2022. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der er iværksat servicerammereduktioner svarende til ca. 7 mio. kr. frem til den 1. juli 2022, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 20. december 2021 (Punkt 18).
Overskuddet på de løbende poster ved anden budgetopfølgning udgør 286 mio. kr. i budgetperioden, hvilket er et stykke over målet på 150 mio. kr. Den langfristede gæld udgør 530 mio. kr. ultimo 2022, og gælden er således reduceret med mere end de 50 mio. kr. og overholder dermed også den økonomiske strategi.
Den forventede ultimolikviditet for budget 2022 udgør 266 mio. kr. ved første budgetopfølgning 2022 og overholder dermed målet for den økonomiske strategi, som er 125 mio. kr. Målene for likviditeten er overholdt for 2022-2025, mens tallet for likviditeten i 2026 ikke foreligger helt præcist på nuværende tidspunkt, men likviditeten vil ligge over målet på 150 mio. kr.
Tabel 1. Resultat af første budgetopfølgning for Ballerup Kommune på driftsbudgettet
(Mio. kr.) |
Vedtaget
budget
2021 |
Korrigeret
budget pr.
29/11-21
(inkl. over-
førsler) |
*)
Om-
place-
ringer |
*)
Tillægs-
bevillinger |
Over-
førsler
fra 2021
til 2022 |
Forslag til
nyt budget
pr. 25/4-22 |
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(2)+(3)+(4)+(5)=(6) |
Klima- og
Miljøudvalget |
97,911 |
97,984 |
0,260 |
2,648 |
0 |
100,893 |
Erhvervs-,
Beskæftigelses-
og Uddannelses-
valget |
875,778 |
875,047 |
0,115 |
-37,662 |
0 |
837,500 |
Børne- og
Skoleudvalget |
1.143,510 |
1.141,688 |
-73,976 |
-9,870 |
-7,483 |
1.050,359 |
Kultur- og
Fritidsudvalget |
148,422 |
149,948 |
-20,744 |
-0,786 |
-0,145 |
128,273 |
Socialudvalget |
391,285 |
390,990 |
-0,770 |
-1,804 |
-4,620 |
383,796 |
Sundheds- og
Ældreudvalget |
834,915 |
832,600 |
-0,526 |
-3,416 |
-8,461 |
820,198 |
Økonomi-
udvalget |
453,709 |
457,512 |
95,641 |
1,998 |
24,890 |
580,041 |
I alt |
3.945,530 |
3.945,769 |
0 |
-48,891 |
4,181 |
3.901,059 |
*) + = merudgifter eller mindreindtægter
- = mindreudgifter eller merindtægter
I forbindelse med beslutningen om "Ny model til håndtering af indefrosne feriepenge", som er behandlet som punkt tidligere på dette møde, er overførslerne fra 2021 til 2022 justeret med ca. 4 mio. kr. grundet nedjustering af overførte underskud.
Tabel 2. Bevillinger i hovedpunkter for budget 2022 ved første budgetopfølgning på driftsbudgettet (yderligere uddybelse af hovedpunkterne fremgår af udvalgsdagsordenerne)
Driftsbudgettet (Mio. kr.) |
Tillægs-
bevillinger |
1. Slutafregning fra Movia vedr. busdrift i 2021 (flere rammer) |
2,357 |
2. Vedligeholdelse af materiel til vejbelysning (10.30) |
1,500 |
3. Opdateret prognose for bestand, særligt vedr. forsikrede og kontanthjælp (20.05) |
-37,000 |
4. Bygningsvedligeholdelse af UCC-bygningen (60.60) |
1,750 |
5. Kommunalbestyrelsens introduktionsforløb (60.64) |
0,200 |
6. Opjustering af budget til vederlag (60.64) |
0,830 |
7. Demografiregulering (flere rammer) |
-2,838 |
8. Øvrige ændringer (flere rammer) |
0,310
|
9. Indefrosne feriepenge (flere rammer) - se særskilt punkt på dette møde |
-16,000 |
I alt |
-48,891 |
23
Note: Tabel 2 er en manuel opsummering af ændringer ved første budgetopfølgning på det samlede driftsbudget.
Ad. 1. Slutafregning fra Movia vedrørende busdrift i 2021 (flere rammer)
Movia har i årets løb opkrævet acontobetaling til busdriften. Nu har Movia godkendt deres regnskab for 2021 og opgjort, at kommunerne skal betale en ekstraregning for driften af lokale buslinjer i 2021. Movia oplyser i sit regnskab for 2021, at merudgiften primært skyldes markant lavere passagerindtægter som følge af COVID-19-situationen. På Klima- og Miljøudvalgets område er ekstraregningen på 1,7 mio. kr. Der blev i 2021 hensat 0,2 mio. kr. til en forventet efterbetaling, som kan dække en mindre del af betalingen. Samlet reduceres merudgiften derfor til 1,5 mio. kr.
Ad. 2. Vedligeholdelse af vejbelysningsmateriel (10.30)
I Aftale om budget 2018 (afsnit 6.24) blev der tilført 1,5 mio. kr. i 2018 og 2019 til vedligeholdelse af materiel til gadebelysning. Der er fortsat behov for 1,5 mio. kr. til årlig vedligeholdelse for at opretholde lysanlæggets værdi og funktion. Problematikken indgik i den samling af budgetudfordringer, som blev forelagt for Økonomiudvalget i januar 2022. Udfordringen medtages i denne budgetopfølgning for 2022 og vil også indgå i den samlede servicerammeudfordring for 2023 og frem.
Ad 3 Opdateret prognose for bestand, særligt vedrørende forsikrede ledige og kontanthjælp (20.05)
Ændringerne skyldes kvalitetssikring af forventningerne til ledighedsudvikling på baggrund af de seneste ledighedstal for fjerde kvartal 2021. Ledighedsudviklingen har vist sig at være endnu mere gunstig end forudsat ved budget 2022, især vedrørende forsikrede ledige og kontanthjælp. Der forventes en negativ midtvejsregulering i forbindelse med anden budgetopfølgning 2022.
Ad. 4. Merudgift til bygningsdrift af UCC-bygningen (60.66)
UCC-bygningen på Bybjergvej har et bygningsareal på 14.069 m2. Normalt regner Center for Ejendomme med et nøgletal for drift af kommunale bygninger på 350 kr. pr. m2. Herudover kommer de større anlægsfinansierede bygningsopretninger. For UCC-bygningen er driftsudgiften i business casen forsigtigt budgetteret til 125 kr. pr. m2 svarende til 1,75 mio. kr. årligt til dækning af bygningens ejeromkostninger (klimaskærm, service, forsikring mv.). Det er omkostninger, der ligger ud over de driftsudgifter (rengøring, el, vand, varme mv.), som afholdes af ejendommens brugere. Der indgik et driftsbudget til ejeromkostninger i den oprindelige business case, som blev udarbejdet i forbindelse med købet af UCC-bygningen, men dette budget er ikke blevet tilført Center for Ejendomme. Ved første budgetopfølgning søges bygningsdriftsbudgettet derfor tilført.
Ad. 5.+6. Konstituering af ny kommunalbestyrelse (60.64)
Den nye kommunalbestyrelse holdt sit konstituerende møde i december 2021 og besluttede i den forbindelse at forhøje udgifterne med i alt 1,2 mio. kr. Der indarbejdes i første budgetopfølgning 2022 en tillægsbevilling som følge af merudgifter til opjustering af de politiske udvalgs driftsbudgetter, herunder oprettelsen af et nyt udvalg i den nye fireårige valgperiode (0,2 mio. kr.) samt kommunalbestyrelsens introduktionsforløb i 2022 (0,2 mio. kr.). Derudover søges en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. til vederlag som følge af en ændring i styrelsesvedtægten i december 2021 vedrørende satserne for medlemmer, formænd og næstformænd i udvalgene.
Driftsbudgettet - inden for servicerammen
Ved første budgetopfølgning 2022 har administrationen opgjort det forventede forbrug inden for servicerammen til et merforbrug på servicerammen på op imod 45-50 mio. kr. i 2022. Dette risikobillede er et udtryk for centrenes nuværende forventning til den økonomiske udvikling i løbet af 2022, som dog fortsat er usikkert, idet centrene arbejder med at nedbringe disse forventninger om merforbrug. Derfor foretages der heller ikke bevillingsmæssige ændringer endnu på baggrund af ovenstående forventning.
Til trods for denne usikkerhed, så står Ballerup Kommune over for et risikobillede i forhold til overholdelse af servicerammen, som kalder på yderligere servicerammereduktioner her ved første budgetopfølgning 2022. Der gennemføres følgende tiltag for at begrænse det forventede merforbrug på servicerammen i 2022:
- Ny model til håndtering af indefrosne feriepenge svarende til 16 mio. kr. (behandlet som særskilt punkt på dette møde).
- Driftsmidler i forbindelse udskudt ibrugtagning af boliger på Plejehjemmet Toftehaven svarende til 4 mio. kr. indregnes som servicerammereduktioner.
- Forventninger om mindreforbrug vedrørende FGU og løntilskud svarende til 3 mio. kr. indregnes som servicerammereduktioner.
- Ny forventning til effekt af opkrævningen for to måneders karensperiode og ansættelsesstop for administrative stillinger svarende til samlet 10 mio. kr.
Såfremt ovenstående gennemføres, vil der dermed være foretaget servicerammereduktioner svarende til samlet 33 mio. kr. i 2022. Der er i opgørelsen af de 33 mio. kr. ikke taget højde for, om der kan forventes nettomindreforbrug (overførsler) i 2022, således som der er i normale år.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der er iværksat servicerammereduktioner svarende til ca. 7 mio. kr. frem til den 1. juli 2022. Her kan det nævnes, at opkrævningen for karens og ansættelsesstop for administrative stillinger pr. 1. marts 2022 (dvs. efter 2 måneder) ligger på omkring 4-5 mio. kr. På den baggrund øges forventningen til effekten af dette fra 7 mio. kr. til 10 mio. kr.
På Center for Børne- og Ungerådgivning (30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet) er der grundlæggende udfordringer med generering af data og brugen af data til prognoser, som betyder, at der på nuværende tidspunkt er en betydelig usikkerhed med hensyn til at forudsige det forventede forbrug i 2022. Derfor er der igangsat en handleplan, som skal skabe en tydelig og stabil ramme om medarbejdernes faglige arbejde med borgeren. En ramme, der sikrer sammenhæng mellem faglige valg af indsatser og økonomien.
Konkret arbejdes der bl.a. med at skabe en bedre prognosemodel, så det forventede forbrug kan forudsiges mere præcist. Her er den aktuelle forventning, at der er en udfordring på ca. 24 mio. kr. inden for servicerammen i 2022.
På ældreområdet (50.52 Tilbud til ældre pensionister) forventes der et samlet merforbrug på ca. 15 mio. kr. i 2022. Ballerup Kommune har indgået en aftale om at ansætte et fast antal elever til SOSU-hjælperuddannelsen og SOSU-assistentuddannelsen. Nogle af de flere elever, der er ansat, er voksne, som ønsker at blive omskolet. Derfor ansættes de til voksenelevløn, hvilket er dyrere for kommunen og der forventes derfor et merforbrug på 5 mio. kr. Der bliver ikke iværksat tiltag, der reducerer merforbruget, idet der er behov for at rekruttere så mange elever som muligt, op til den aftalte dimensionering.
Merforbruget skyldes desuden en øget visitation af timer som følge af mere komplekse borgere, og dermed et større "køb" af hjemmeplejeydelser udført af kommunal og privat leverandør. Der forventes pt. et merforbrug på 8 mio. kr. Endelig er der et større antal borgere, med bevilliget aktivitets- og samværstilbud, som er blevet 65 år. Dette forventes i 2022 og frem at give et merforbrug på 2 mio. kr.
Ældreområdet beder ved denne budgetopfølgning ikke om tillægsbevillinger, men arbejder på at kvalificere tallene til anden budgetopfølgning. Det skal dog tilføjes, at regnskabsresultatet for 2021, sammen med denne budgetopfølgning, giver et samlet billede af, at den samlede økonomi på ældreområdet er under pres.
Driftsbudget - uden for servicerammen
Der forventes mindreudgifter uden for servicerammen svarende til ca. 37 mio. kr. i 2022. Således reduceres budgettet på beskæftigelsesområdet (20.05 Forsørgelses- og beskæftigelsesindsats) i 2022 med 37 mio. kr. (uden for servicerammen). Ved anden budgetopfølgning 2022 forventes tilsvarende reduktioner i budget- og overslagsår (2023-2026). Der forventes desuden en negativ midtvejsregulering i forbindelse med anden budgetopfølgning 2022.
Afvigelserne skyldes kvalitetssikring af forventningerne til ledighedsudvikling på baggrund af de seneste ledighedstal for fjerde kvartal 2021. Disse tal har vist, at ledighedsudviklingen er mere gunstig end forudsat ved vedtagelsen af budget 2022, især vedrørende forsikrede ledige og kontanthjælp.
Bruttoanlægsrammen
Det forventede forbrug på bruttoanlægsrammen udgør 274 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Der arbejdes fortsat på at kvalificere forventningerne til det endelige regnskabsresultat. Dette arbejde vil stå på hen over hele året i 2022 indtil regnskab 2022 foreligger.
Bruttoanlægsbudgettet udgør bevillingsmæssigt 315 mio. kr. ved første budgetopfølgning 2022. Ballerup Kommunes vejledende bruttoanlægsramme for budget 2022 udgør ca. 201 mio. kr. Der er ”rullet” bruttoanlægsudgifter fra 2021 til 2022 svarende til ca. 114 mio. kr.
Øvrige poster (hovedkontiene 07 og 08)
På Renter (70.76) er der foretaget en nedjustering af indtægtsniveauet med 1,1 mio. kr. alle år på baggrund af regnskabsresultat og nye forventninger til renteudviklingen. Der kommer muligvis yderligere nedjusteringer til anden budgetopfølgning 2022.
På Renter (70.76) etableres der et budget på 16 mio. kr. årligt i 2022-2026 vedrørende betalinger til Feriefonden under ATP for indefrosne feriepenge, jf. tidligere behandlet punkt på dette møde om "Ny model til håndtering af indefrosne feriepenge".
Under Øvrige balanceforskydninger (80.86) er indarbejdet overførsler (rul) fra 2021 på de projekter, hvor der endnu ikke er kommet opkrævning. Derfor forskydes ca. 10 mio. kr. mellem budgetårene 2021 og 2022. Desuden er der lagt 6 mio. kr. ind i 2026, jf. fast praksis for budgetlægningen på området.
Yderligere deltagelse på Økonomiudvalgets møde
På Økonomiudvalgets møde deltager centerchef Mikkel Elkjær fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.