Sammendrag
De samlede mål- og rammebeskrivelser for Ballerup Kommune er udarbejdet på baggrund af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2025 den 7. oktober 2024.
Mål- og rammebeskrivelserne forelægges til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen og har forinden været behandlet i alle fagudvalg.
Baggrund
Mål- og rammebeskrivelserne knytter sig til bevillingsrammerne, der fremgår nedenfor. Beskrivelserne angiver overordnede mål og budgetforudsætninger samt den endelige budgetramme for hvert bevillingsområde, jf. budget- og regnskabssystemets (den gule) krav om specielle bemærkninger.
I overensstemmelse med den mål- og rammestyring, der praktiseres i kommunen, er driftsbudgettet for 2025 samlet i 25 store sammenhængende bevillingsrammer og tilsvarende er finansieringsposterne samlet i 7 bevillingsrammer. Bevillingsrammerne fordeler sig således:
Klima- og Miljøudvalget
10.26 Renovation mv.
10.30 Trafik, infrastruktur og fritidsområder
10.31 Miljøforanstaltninger mv.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
20.04 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
20.05 Forsørgelsesydelser og beskæftigelsesindsats - uden for servicerammen
20.07 Beskæftigelsesindsats - inden for servicerammen
20.44 Førtidspension
Børne- og Skoleudvalget
30.30 Folkeskolen
30.31 Tandpleje
30.34 Ballerup Fritidsordning (BFO)
30.36 Tilbud til børn og unge med særlige behov
30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
30.50 Dagtilbud til 0- til 5-årige
Kultur- og Fritidsudvalget
40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter mv.
40.37 Folkebiblioteker
40.38 Kulturel virksomhed
40.39 Klubber og byggelegepladser
Socialudvalget
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov
50.58 Boligstøtte
Sundheds- og Ældreudvalget
51.52 Tilbud til ældre pensionister
51.56 Sundhed og forebyggelse
Økonomiudvalget
Driftsbudget
60.60 Jordforsyning, boliger og redningsberedskab
60.62 Den centrale administrative funktion
60.64 Politiske organer, valg mv.
60.66 Ejendomsdrift
Finansieringsposter
70.76 Renter
70.80 Generelle tilskud mv.
70.82 Skatter
80.84 Afdrag på lån
80.85 Optagelse af lån
80.86 Øvrige balanceforskydninger
80.88 Beholdningsbevægelse
Mål- og rammebeskrivelserne udgør en del af Ballerup Kommunes officielle budget for 2025.
Det er Kommunalbestyrelsen, der godkender budgettet, herunder mål- og rammebeskrivelserne. Denne kompetence kan ikke delegeres til det enkelte udvalg.
Sagsfremstilling
Med vedtagelsen af budgettet for 2025 ved andenbehandlingen den 7. oktober 2024, fastlagde Kommunalbestyrelsen de overordnede mål og rammer for den kommunale virksomhed i 2025.
Administrationen har herefter tilrettet mål- og rammebeskrivelserne på baggrund af de trufne beslutninger, og de forelægges nu til godkendelse.
På baggrund af Økonomiudvalgets behandling den 20. august 2024, Punkt 6, af nyt koncept for mål- og rammebeskrivelser til budgetter og regnskaber, har administrationen udarbejdet mål- og rammebeskrivelserne i et samlet dokument for samtlige fagudvalg i stedet for hver enkelt bevillingsramme samlet på fagudvalg. Bevillingsrammerne er i det nye koncept forenklet, således at den mere detaljerede beskrivelse af bevillingsrammernes formål, opgaveindhold og lovhjemmel fremgår af Grundbog for mål og rammer. Grundbogen er et bilag til Økonomiregulativet i Ballerup Kommune, og vil blive opdateret ved ændringer i opgaver, lovgivning mv.
Som noget nyt indeholder mål- og rammebeskrivelserne desuden også anlæg.
Yderligere deltagelse på mødet
På Økonomiudvalgets møde deltager centerchef Mikkel Elkjær fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.