Sammendrag
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal med denne sag drøfte og beslutte retningslinjerne for merudgiftsgodtgørelse. Den nuværende praksis har ikke et tydeligt politisk ophæng.
For at administrationen kan sikre en tydelig arbejdsgang og fuld gennemsigtighed for borgerne foreslås det, at satsen for merudgiftsgodtgørelsen besluttes politisk og offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Baggrund
En borger, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan få tilskud til at dække udgifter ved deltagelsen.
Tilskuddet hedder merudgiftsgodtgørelse. Tilskuddet kaldes også for godtgørelse, aktiveringsgodtgørelse og udgiftsgodtgørelse.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 176. Merudgiftsgodtgørelsen kan maksimum udgøre 1000,- brutto/kr. pr. måned (skattepligtigt tilskud). Godtgørelsen kan få indflydelse på borgers boligstøtte og visse andre indkomstafhængige ydelser. Godtgørelsen bliver udbetalt sammen med borgers forsørgelsesydelse sidst på måneden.
Kommunen skal give information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
Merudgiftsgodtgørelsen er et tilskud til borgerens forventede udgifter i forbindelse med deltagelse i et tilbud. Merudgiftsgodtgørelsen kan f.eks. dække borgerens udgifter til tøj, redskaber, materialer o.l. Merudgiftsgodtgørelsen kan også dække udgifter til transport for de første 24 km. Har borgeren udgifter til transport udover 24 km, kan der søges om befordringsgodtgørelse, jf. § 175 i LAB.
Merudgiftsgodtgørelse er, modsat befordringsgodtgørelse, ikke en ret. Den enkelte kommune fastsætter retningslinjer for, hvem der kan få, hvornår de kan få, og hvor meget de kan få, jf. dog de betingelser der er fastsat i loven.
Sagsfremstilling
Betingelserne i loven for at få bevilget merudgiftsgodtgørelse er, at borgeren er i en af følgende målgrupper:
- kontanthjælpsmodtager
- uddannelseshjælpsmodtager
- overgangsydelsesmodtager uden at være omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven
- i et ressourceforløb eller i et jobafklaringsforløb
- ledig selvforsørgende
- under 18 år og modtager et uddannelses - eller beskæftigelsestilbud
og deltager i et af følgende tre tilbud:
- virksomhedspraktik
- nytteindsats
- vejledning og opkvalificering.
Det er ikke en betingelse, at borgeren rent faktisk har ekstraudgifter til transport, arbejdstøj eller andet.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 5-22 blandt andet fastslået, at retningslinjerne skal være lovlige og saglige, samt at kriterierne for tildeling ikke må udelukke nogen, der er omfattet af loven. Herudover skal retningslinjerne gøres offentlige. Ankestyrelsen ligger vægt på, at kommunens retningslinjer skal være præcise, så borgere kan orientere sig om, hvad der bliver lagt vægt på i forhold til at få merudgiftsgodtgørelse. En mere detaljeret gennemgang af Ankestyrelsens principmeddelelse findes i bilag.
Nuværende praksis i Center for Arbejdsmarked
Praksis i dag er, at en borger kan bevilliges merudgiftsgodtgørelse, hvis borgeren har udgifter forbundet med sit tilbud. Center for Arbejdsmarked foretager en konkret vurdering, hvor det undersøges, om borgeren har udgifter forbundet med sit tilbud. Det kan eksempelvis være udgifter til transport, udgifter til materialer m.m.
Når der skal bevilges godtgørelse til udgifter forbundet ved en aktivitet, og borgerens aktivitetssted ligger inden for Ballerup Kommune, bevilliges 600 kr. brutto. Hvis tilbudsstedet/aktiviteten ligger uden for Ballerup kommune, bevilliges 1000 kr. brutto. I 2022 har Center for Arbejdsmarked bevilget merudgiftsgodtgørelse for omkring 650.000 kr.
Praksis i andre kommuner fremgår af bilag. Fælles for kommunerne er, at merudgiftsgodtgørelsen bevilges som en godtgørelse, der dækker transport under 24 km. Det vil sige, at det kun er den del af borgerens forventede udgifter til transport under 24 km, der gives merudgiftsgodtgørelse til. Lovgivningen giver dog også mulighed for at tænke andre udgifter ind, som f.eks. borgerens udgifter til tøj, redskaber, materialer o.l.
Fastsættelse af praksis
I Center for Arbejdsmarked oplever den enkelte sagsbehandler fra tid til anden, at borger selv gør opmærksom på, at de ikke kan deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, da de ikke mener, de har økonomi til f.eks. transport o.l. Merudgiftsgodtgørelsen kan derfor være en forudsætning for, at nogle borgere kan deltage i det anviste tilbud.
Det er dog ikke kun transporten, der er et parameter for ønsket om godtgørelse. Det er også i lige så høj grad borgere, der ikke har råd til at være med i det sociale på en arbejdsplads eller købe præsentabelt tøj for at kunne være i praktik på en bestemt virksomhed. Her er der ikke tale om virksomheder, som har arbejdsuniform/arbejdstøj, da dette kan dækkes af virksomheden selv og kommunen. Det kan f.eks. være en borger, der skal i praktik som ekspedient i en tøjbutik, som ikke selv har præsentabelt tøj i sin egen garderobe.
Merudgifter til at kunne være med i det sociale på en arbejdsplads kan f.eks. være at kunne være med i frokosterne, herunder at kunne tage en madpakke med (måske endda være med i en frokostordning), være med i kageordning o.l.
Med Center for Arbejdsmarkeds nuværende praksis er der mulighed for at bevilge godtgørelse til alle borgere (der er omfattet af lovens målgruppe). Der skelnes kun imellem, hvilket beløb borgeren skal have udbetalt, alt afhængig af om borger er i tilbud inden for kommunegrænserne eller uden for.
I nedenstående fremgår opstillede kriterier, som skal overvejes i forbindelse med fastsættelse af niveau og retningslinjer. Det er hertil værd at overveje om, hvilke parametre der skal spille ind, herunder om fremmøde, distance til tilbudssted, størrelsen på satserne samt sociale og personlige forhold skal være parametre for, at borger modtager merudgiftsgodtgørelse.
Oplæg modeller (alle satser er angivet i bruttobeløb, det vil sige borgerne skal betale skat af satsen):
- Fastholde nuværende model - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, kan få:
- 600 kr. - når aktivitetssted ligger inden for Ballerup Kommune
- 1000 kr. - når aktivitetssted ligger uden for Ballerup Kommune
- Kilometermodel - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, og som har:
- transport fra 2-5 km kan få 500 kr. (borgere forventes at kunne gå eller cykle under 2 km)
- transport fra 6 -11 km kan få 750 kr.
- transport fra 12-24 km kan få1000 kr.
Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport.
- Zonemodel – Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, og som skal med offentligt transport, kan få:
- 600 kr. for 2 zoner
- 800 kr. for 3 zoner
- 1000 kr. for 4 zoner
Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport.
- Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse kan få 1000 kr., som kan bruges til transport og øvrige udgifter. Med denne praksis er der ikke kun fokus på transport, men også øvrige udgifter der kan være forbundet med at være i aktivitet.
- Sats bestemt af tilbudstype - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse, kan få:
- 1000 kr., hvis borgeren er i virksonhedpraktik eller på uddannelse/kursus efter LAB §90 (Kurser/uddannelse efter § 90 er uddannelse rettet mod et job på arbejdsmarkedet. Det er f.eks. AMU-kurser).
- 750 kr. for borgere, der er i øvrig tilbud som nytteindsats og vejledning og opkvalificering.
- Sats for aktivitetsdag - Alle borgere, der opfylder lovens bestemmelse kan få 50 kr. for hver fremmødte aktivitetsdag, dog maks. op til 1000 kr. De 50 kr. er beregnet ud fra den laveste pris på offentlig transport tur/retur (36 kr. netto). Der er med denne praksis ikke taget højde for andre udgifter end transport. Herudover vil denne praksis kræve en del administration, da der i hvert enkelt sag skal laves en beregning ud fra fremmødedage.
Anslået udgifter for ovenstående modeller fremgår af bilag.
Center for Arbejdsmarked anbefaler model 1 eller 2, da retningslinjerne for modellen er saglige og lovmedholdelige. Herudover er retningslinjerne tydelige, hvilket gør det nemmere at formidle retningslinjerne på en gennemskuelig måde for borgere i Ballerup Kommune.
Center for Arbejdsmarked indstiller, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget fastsætter retningslinjerne for merudgiftsgodtgørelsen ud fra en af de ovenstående modeller.
Herudover anbefales at offentliggøre retningslinjer og satser på kommunens hjemmeside.
På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde deltager beskæftigelsesvejleder Songül Köse Ulas fra Center for Arbejdsmarked under behandlingen af punktet.
