Sammendrag
Ballerup Kommune står overfor to store udfordringer i forhold til organisering af fremtidens korttidspladser: 1) Det nære sundhedsvæsen og 2) Flere kroniske sygdomme blandt ældre borgere.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 1. september 2020, at der udarbejdes en handlingsplan for organisering af fremtidens korttidspladser, samt en investeringsplan for:
1. Kompetenceudvikling af personalet
2. Et scenarie for at inddæmme de økonomiske udfordringer
3. Placering og overordnet indretning af de fysiske rammer.
Med denne sag fremlægges en overordnet strategi for, hvorledes Ballerup Kommune organisatorisk, budgetmæssigt og kompetencemæssigt kan imødegå disse udfordringer.
Baggrund
Samlet er der flere og svære udfordringer, der er ved at bygge sig op for Ballerup Kommune, når det gælder korttidspladserne; opgaveglidning fra sygehus til det nære sundhedsvæsen, flere ældre, flere borgere med kronisk sygdom og en strammere økonomi. Alle udfordringer, der vil sætte den nuværende organisering af korttidspladserne under et pres. Den nuværende organisering bidrager ikke tilstrækkeligt til at understøtte borgerstrømme, rehabiliteringsforløb eller de otte nationale mål for sundhedsvæsnet.
I sagen til Social- og Sundhedsudvalget d. 1. september 2020 blev disse udfordringer indgående beskrevet i lyset af det nære sundhedsvæsen og flere ældre med kroniske sygdomme. På den baggrund besluttede udvalget, at der skulle udarbejdes en strategi for, hvorledes disse udfordringer kunne imødegås organisatorisk, budgetmæssigt og kompetencemæssigt.
Center for Voksne og Sundhed fremlægger her en sådan strategi.
Sagsfremstilling
Organisering af Fremtidens Korttidspladser
En samling af Ballerup Kommunes korttidspladser giver mulighed for etablering af én organisatorisk enhed, hvor specialiseret mono-faglighed og stærke rammer for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde styrkes væsentligt. Dette er en ideel platform for at kunne etablere sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb. En enhedsorganisering vil være mere fleksibel i tilpasningen til andre former for typer af korttidspladser. Her tænkes på Sundhedsreformens tanker om ”behandling så tæt på hjemmet”, der skal foretages af det kommunale sundhedspersonale eller egen læge.
I princippet er en enhedsorganisering allerede indbygget i Boligkapacitetsplan 2018. Når 45 nye plejeboliger på Plejecenter Toftehaven står færdige i 2022 er planen, at Plejecenter Lindehavens resterende 25 plejeboliger flyttes til Plejecenter Toftehaven. Samtidig flytter Parken 1 sine 16 korttidsboliger til Plejecenter Lindehaven. Adressen Parken 1 kan lukkes og Plejecenter Lindehaven vil udelukkende herefter rumme korttidspladser, demenspladser, akut- og udredningspladser.
Kapacitet og behov for korttidspladser er analyseret for perioden 2020 til 2030. Analysen er vedlagt som bilag 1 til denne sag. Notatet konkluderer, at behovet for korttidspladser gradvis stiger fra 24,2 korttidspladser i 2020 til 27,2 korttidsplaser i 2030 (Tabel 6 i Bilag 1). For så vidt perioden 2020-2022 stiger behovet fra 24,2 til 24,7 korttidspladser.
I samme periode er den nuværende kapacitet på 26 korttidspladser på Plejecenter Lindehaven. Der er således rum og plads til at fremrykke tidspunktet for samlingen af alle korttidspladser på Plejecenter Lindehaven.
Det tilrådes at samle pladserne før indvielsen af Plejecenter Toftehaven. Det vil være rettidigt omhu, som sikrer tilstrækkelig tid til at løse de kommende udfordringer tilfredsstillende.
Siden uge 28 i 2019 har Parken 1 været midlertidigt lukket for korttidspladser, idet der ikke har været et behov. Der er ikke tegn på, at denne situation vil ændre sig flere år frem. Der ses i denne sammenhæng bort fra, at Parken 1 har fungeret som COVID-19 beredskab, der vedrører en anden problemstilling.
Da behovet for korttidspladser i perioden 2020 til 2022 forventes at være mindre end Plejecenter Lindehavens nuværende kapacitet på 26 kortidspladser, er der grundlag for allerede nu formelt at flytte korttidspladserne fra Parken 1 til Plejecenter Lindehaven. Samtidig kan Parken 1 lukke permanent for korttidspladser.
Budget til Fremtidens Korttidspladser
Det vil være muligt med en balanceret investeringsplan, der både kan tilfredsstille hensynet til en stram økonomi og finansiere fremtidens korttidspladser. Det eksisterende budget kan altså finansiere fremtidens korttidspladser og samtidig levere ca. 1,0 mio. kr. tilbage til den kommunale fælleskasse.
Investeringsplanen vil styrke kvalitet og service, Det kan ske ved på den ene side at reducere antallet af korttidspladser, og på den anden side ved at samle alle korttidspladser under samme tag. Derved kan stordriftsfordele høstes i form af volumen og ikke mindst ved at samle højt specialiserede faglige kompetencer på rette tid og sted.
Hensigten er, at der ud af det eksisterende budget afsættes 5,3 mio. kr. til investering i organisatorisk omstilling og kompetenceudvikling. I perioden 2020-2025 investeres beløbet fortrinsvis til skabelse af den kompetente organisation til fremtidens korttidspladser. I perioden 2026-2030 investeres beløbet fortrinsvis i driften i form af oprettelse af flere korttidspladser som følge af et stigende behov.
I bilag 2 er investeringsmodellen nærmere beskrevet med tekst, tabel og figur.
Investeringen sker både i kompetencer og i omstilling til ny organisationsmodel. Den sikrer, at Plejecenter Lindehaven står robust og kan udvikle og skabe fremtidens korttidspladser. Omstillingen er vigtigt for at være bedst muligt rustet til de udfordringer, der følger af flere ældre og det nære sundhedsvæsen.
Plejecenter Lindehaven bør udvikle og være færdig med at implementere et koncept for fremtidens korttidspladser ikke senere end 2024. Dette er ikke lang tid i forhold til de store opgaver, der ligger forude. Men det er en nødvendighed, idet demografien efter 2024 for alvor begynder at diktere de økonomiske betingelser.
Kompetencer til Fremtidens Korttidspladser
Fremtidens korttidspladser skal kunne rumme de forandringer og den udvikling, som kommer med det det nære sundhedsvæsen. En udvikling som på visse områder, allerede er begyndt.
Der er behov for vedvarende arbejde med at bevare grundlæggende viden og kompetencer inden for et bred felt af tilstande inden for både genoptræning, vedligeholdelse og palliation. Det gælder for de borgerforløb som korttidspladserne i dag rummer, og som også vil skulle rummes i fremtiden. Der skal være højtspecialiserede kompetencer til stede for at kunne levere et mere avanceret behandlings- og træningsforløb, som både borger og samarbejdspartner har et ønske om.
Endvidere er der et stadig behov for at arbejde videre med accelererede borgerforløb. Dette kræver høj faglighed og erfaring, samt et nærværende ledelsesfokus. En afgørende forudsætning for dette er en stabil personalegruppe, for derigennem at kunne fastholde læring og udvikling af egen og organisationens opgaveløsning.
Korttidspladserne er et unikt sted, hvor der er viden om, hvad der virker, og ikke virker i det nære sundhedsvæsen. Og om hvilke behov borgerne og de pårørende har konkret til de forskellige forløb, herunder også deres drømme og ønsker for fremtidens kommunale sundhedsvæsen.
For at kunne opsamle denne viden og arbejde struktureret med dette, er ledelsen afhængig af data. Der skal være mulighed for at arbejde innovativt og med de teknologiske udviklinger som understøtter borgerens forløb og mulighed for selvstændighed. Der skal være tæt samarbejde mellem interne enheder i kommunen og et vedvarende arbejde med udviklingstiltag, som andre kommuner og samarbejdsfora oplever gavner borgerforløb.
Korttidspladserne skal være agile, både i forhold til kompetencer, ny viden og volumen af borgerforløb.
På Social- og Sundhedsudvalgets møde deltager leder af Sundhedsområdet Anne-Marie B. Mølbæk under behandlingen af sagen.
