Sammendrag
En ny lov om erhvervsfremme er trådt i kraft. Den medfører en ny ramme for kommunernes arbejde med vækst- og erhvervsfremme. Det skal drøftes, hvad det nye erhvervsfremmesystem betyder for kommunen og kommunens lokale erhvervsservice. Udvalget skal endvidere tage stilling til, hvilke prioriteter, kommunen ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi fra 2020 og nogle år frem.
Baggrund
Den nye lov om erhvervsfremme trådte i kraft den 1. januar 2019.
Sagsfremstilling
Formålet med den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019, er at skabe et enklere og mere enstrenget system for virksomhederne, hvor antallet af aktører begrænses og overlap undgås.
Regionerne afskæres ved lov fra at drive egne erhvervsfremmeindsatser. ”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse” etableres og erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, hvoraf 5 er kommunale repræsentanter, som udpeges af de regionale kommunekontaktråd (KKR). Midler til erhvervsfremmeprojekter samles under den nationale erhvervsfremmebestyrelse, som også får ansvar for udmøntning af regional- og socialfondsmidler fra EUs strukturfonde. KKR Hovedstaden har valgt borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får også ansvar for at lave en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. For 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, som i høj grad bygger på de nuværende prioriteter i ReVUS. 2019-strategien er vedlagt som bilag (udkast). For 2020 og frem er det sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skriver et udkast til det regionale kapitel for Hovedstaden i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette kommer til at ske i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i hovedstadsområdet, jf. den model for strategiarbejdet vedrørende erhvervsfremme i hovedstaden, som KKR Hovedstaden vedtog på mødet den 16. november 2018. Her fremgår en proces, hvor Erhvervshus Hovedstaden med afsæt i en fælles strategidag, indsamler input fra både kommuner og erhvervsfremmeoperatører.
Erhvervsfremmebestyrelsen vil udpege de erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, der skal bevilges støtte til klynger og strategiarbejde. Antallet af klynger og netværk skal reduceres til 10-12, og der vil fremover kun blive givet støtte til én aktør/klynge indenfor for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder.
For hovedstadsområdet betyder det nye erhvervsfremmesystem, at vigtige aktører som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen mister dele af deres nuværende projektfinansiering fra regionen. De vil fremadrettet skulle søge om projektfinansiering fra den nationale erhvervsfremmebestyrelse. For klyngeorganisationer som Gate 21 betyder ændringerne også nedgang i den nuværende regionale finansiering. Gate 21 vil fremadrettet skulle indgå i en kommende national klynge på det grønne område for at få adgang til at søge nationale midler.
Greater Copenhagen samarbejdet fortsætter i 2019 med regionale midler og midler fra finansloven. Regionerne vil imidlertid fremadrettet skulle have en anden rolle i samarbejdet, da de ikke længere må lave erhvervsfremme. Hvordan den fremtidige finansiering og governance-struktur for Greater Copenhagen samarbejdet skal se ud, er der endnu ikke taget endelig stilling til.
Med det nye erhvervsfremmesystem bliver det politiske ansvar for erhvervsudvikling entydigt forankret to steder: Nationalt og kommunalt. Det betyder, at der er et godt afsæt for at styrke det politiske ejerskab og til at præge erhvervsudviklingen og hvilke initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet.
Kommunerne har en rolle på tre niveauer:
- Lokalt: Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementet, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommunerne kan fortsat vælge at samarbejde om den primære erhvervsservice.
- Tværkommunalt: Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm får en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset.
- Nationalt: Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og Erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.
Staten etablerer desuden (betalt af kommunerne) en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder.
Det er derfor vigtigt, at alle kommuner med afsæt i de skitserede muligheder for indflydelse drøfter, hvad den nye lovgivning vil betyde for den lokale erhvervsservice i den enkelte kommune samt, hvilke elementer og indsatsområder, som kommunen gerne ser nævnt i det regionale kapitel.
For at skabe et stærkt afsæt for hovedstadens kommuners ejerskab til det nye erhvervsfremmesystem afholdes den 1. marts 2019 en kommunal strategidag for hovedstadsområdets erhvervs- og vækstudvikling. Formålet med dagen er at drøfte visioner, prioriteter og indsatser i den kommende regionale strategi og den regionale erhvervs- og vækstudvikling i hovedstadsregionen.
Uddybende information
På nedenstående link kan der læses mere om det nye erhvervsfremmesystem, herunder den relevante lovgivning og etableringsaftale for Erhvervshusene.
Der kan også findes en oversigt over kommunale repræsentanter i bestyrelserne for Erhvervshusene og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. De kommunale medlemmer af Erhvervshus Hovedstadens bestyrelse:
Borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk Kommune – formand
Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune - næstformand
Rådmand Thyge Enevoldsen, Frederiksberg Kommune
Cecilia Lonning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune
https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/erhvervsudvikling/nyt-erhvervsfremmesystem/
For Ballerup Kommune gælder:
Det nye erhvervsfremmesystem vil i store træk svare til den nuværende arbejdsdeling mellem kommune og erhvervshus, dog med ændringen på iværksætterområdet. Det vil sige, at virksomheder fortsat henvises til vejledninger i Erhvervshuset. I fremtiden vil også serviceerhverv kunne modtage vejledning, for at styrke deres forretning og vækst. Hidtil har vejledningen været målrettet vækstvirksomheder med et eksportsigte.
Administrationen anbefaler:
Administrationen foreslår, en fastholdelse af Ballerup Kommunes styrkepositioner og fortsætte med at gøre det, der virker allerede. Ballerup Kommunes styrkepositioner er:
- IT/Tech
- Finans/FinTech
- Life Science.
Administrationen foreslår, at det sker gennem:
- Fortsat brug af Greater Copenhagen samarbejdet, som ramme for erhvervspolitikken
- Fortsat understøttelse af klyngerne, herunder særligt life science og tech
- Fremme indsatser, som bidrager til tiltrækning af internationale investeringer samt udenlandsk talenttiltrækning
- De nationale og regionale indsatser bør prioriteres efter effekt.
Drøftelserne kan tage udgangspunkt i ovenstående, som gælder for Ballerup Kommune.
